2. bind

476
Birk (Bouleau). Blandt de Arter af Birk, som danne store
Trær, opstillede Linné for Skandinavien kun en Art, som han kaldte
Betula alba, (Bouleau blanc); men senere har man delt disse i to
Arter, Lavlan d sbirk en (Betula verrueosa, Min.) og H ø il an dsbirken
(Betula glutinosa, Wahr.). Den forste synes ikke at gå til
en større Høide end 1 800-2 000 Fod over Havet (560m et 630m au
dessus de la mer), og har rimeligvis nået sin Polargrcendse i de sydligste
Dele af Trondhjems Stilt; den anden findes overalt lige til
Østfinmarken. Det er denne Art, som man mener, når der, for at
betegne en vis Vegetationsgrændse over Havet, tales om „B irkegr
aen ds en." Denne kan i den sydlige Del al Landet, f. Ex. i Telemarken,
med runde Tal sættes til 3 500 Fod (1 100m)*), i Nordre
Trondhjems Amt til omtrent 2 000 Fod (630m) og i Talvig til 1 500
Fod (470m) over Havet. Birken er udbredt over hele- Europa, men
synes dog ikke nogetsteds at nå en sådan Størrelse og frodig Udvikling
som i Norge, Sverige og måske også Finland og de nordlige
Dele al Rusland. Her i Landet findes således flere TrEer, der have
en Høide al 70-80 Fod, med en Krone, cjer holder indtil 70 Fod i
Diameter og en Stamme af 15-18 Fod i Omfang.
Birkens Trice rådner meget hurtigt og kan derfor ikke bruges
til Skibsbygning, Pæle eller lignende Øjemed, men er en af vore
bedste Træsorter til Brændsel, hvilket også er dens hovedsagelige
Anvendelse, ligesom den også i nogen Udstrækning benyttes til
Snedkerarbeider. Grenene og fornemlig unge Stammer bruges til
Tøndebånd og lignende Gjenstande og de fine Kviste til Sopelimer.
Den ydre hvide Bark, som kaldes Næver, bruges til en
Mængde forskjellige Gjenstande, men dens vigtigste Anvendelse er
dog til Tagtækning : På et almindeligt Tag al Bord lægges store
Næverstykker tagstenformet sammen, derovenpå et tyndt Lag af Jord
og tilsidst Græstørv, så at det hele får en Tykkelse al omtrent 1
Fod. Når et sådant Tag er lagt med Omhu, skal det med forholdsvis
små Udbedringer, kunne holde sig i 30-40 År. En sådan Tagbedækning,
som endnu er temmelig almindelig i Landdistrikterne,
har man her brugt i det mindste fra Slutningen af det 9de Århun-
*) Den kan også forekomme højere , og på Skogadalsnåsi i Utledalen
findes den til en Højde af 4 050 Fod over Havet,