2. bind

668
ikke så at forstå, at den levénde Vægt er bleven fordoblet, 'men dei
er ved Krydsningen, samtidig med forøget Vægt opnået et gunstigere
Forhold mellem Kjødvægt og unyttige Dele. De ved Krydsningen
fremavlede Individer have i mange Tilfælde vist sig i Besiddelse af
en heldig Forening .af Moderstammernes gode Egenskaber, idet de
ere nøjsomme, især med Hensyn til Foderets Kvalitet (de æde
hvad man lægger for dem), hardføre og istand til at søge deres Føde
ulændte Havnega,nge (Arv fra den norske Moderstamme). De ere
meget melkrige (Arv fra begge Moderstammer) og særdeles kjodrige
(Arv fra den skotske Moderstamme). Da Afkommet efter Krydsning
som oftest tillige hat. .været mindre udsat for Sygdomme end den
rene Ayrshirerace, har man i mange Tilfælde fundet Krydsning ret
lønnende.
Krydsning med hollandske Kreaturer har i Almindelighed frembragt
større og tildeIs melkrigere Dyr end Landets egne; men de
have en grovere Benbygning og ere hverken šå nøisomme eller hårdføre,
og kunne ikke så godt ernære sig på Havnegange, som de rent
norske eller Blandingerne med Ayrshiredyr.
De øvrige fremmede Racer, som have været forsøgte til Forædling
af norsk Kvæg, have 'kun været brugte i meget liden Udstrækning,
så at deres Indflydelse i ethvert Fald er ubetydelig. På Romeriket
og i den seneste Tid på et Sted i Kristians Amt vides Anglerkvmg
at være indført, men der er knapt Spor at opdage af denne Races
Virksomhed. Det samme er -Tilfælde med Korthornsracen; den har
været forsøgt på enkelte Steder, men uden noget videre Resultat.
Tyrolsk Kvæg har allerede for en 20 à, 30 År siden været indført
til et enkelt Sted i Nedenæs Amt; men da disse Stamdyr bleve
holdte temmelig afsondrede, vidés de ikke at have udøvet synderlig
Indflydelse på Egnens Kreaturformer.
I Nedenæs Amt findes hovedsagelig en Stamme af Kreaturer,
der rimeligvis er fremkommet - uden synderlig Påvirkning udenfra.
Den er .liden af Væxt, og udmærker sig hverken ved smukke Former
eller betydelig Melkrigdom; den nærmer sig noget til Kystkvæget.
I Kystdistrikterne findes som Følge al de mindre gunstige Naturforhold-
også kun tarvelige Kreature. De ere sædvanligvis små, omtrent
360 'a 400 c levende Vægt, Formerne spinkle og magre; de have
derfor særdeles lidet Værd som Slagtedyr, men give i Forhold til