2. bind

526
Vestenfjelds, fra Kristianssand til Bredderne af Trondhjems Fjord
og har nået sin .Nordgrændse påInderøen (63° 52'). Bladene bruges
som Medicin.
Karve (Cumin des près). Se Side 506.
Hun dkj eks (Anthriscus sylvestris, Hoffm. Cicutaire) er meget
almindelig lige til Noirdkap og i den sydlige Del af Landet til
mindst 3 000 Fod (940m) over Havet. Blomsterne, der indeholde et
smukt gult Farvestof, som ikke bleges af Solen, bruges almindeligt
på Landet • til Farvning af uldent Tøi,.som først beites med Alun.
n g el ik a eller Kvann (Angelica Archangelica, L. — Angélique
officinale) er meget almindelig i Fjeldegnene lige til Øst-Finmarken.
I de sydlige Dele af Landet findes den gjerne mellem 2 000 og
4 500 Fod (640 et 1 400m) over Havet, men går i Fjelddalene undertiden
ned til 800-1 000 Fod (250 et 300m). Roden bruges som Medicin;
men uagtet den som sagt er meget almindelig, indføres dog næsten
alt hvad der bruges i Apothekene fra Udlandet, især over Hamburg.
Med denne Rod burde vi ikke alene kunne forsyne vort eget Land,
men endog have meget til Udførsel. Til England indføres således
årlig 60-80 000 sib Angelikarod .fra Hamburg. — De tykke Stilke,
der helst bør tages førend Planten er gået i Blomst, spises rå meget
almindeligt både af Nordmænd og Lapper (Se S. 523). I Nordland
og Finmarken spise Lapperne også de endnu ikke fuldt udviklede
Blomsterskjerme. Disse hakkes og koges med Renmeelk til en
grø.dartet Masse, som fyldes i Renmaver og det hele tørkes til Brug
om Vinteren. Når en sådan Renmave åbnes, har Indholdet . nogen
Lighed med Ost og regnes af Lapperne for en af de lækkreste Spiser.
Oldtiden har denne Plante været dyrket i egne hertil in -drettede
Haver („Hvanngarbar") og om disse haves endog flere særskilte
Bestemmelser i de gamle norske Love*),* ja på Island har selv den
Vildtvoxen• de Angelika været sat under Lovens Værge**). Stilkene
spises der ligesom i Norge, men også Rødderne opgraves om HOsten,
gjemmes i Jord og spises friske efter Tørfisk med Mælk eller
Smør til. (Jfr. under Fjeldsyren S. 523).,
*) Ældre Gulathingslov Kap. 75. Ældre Frostathingslov XIII. 2. XIV. 14.
Nyere Landslov IX. 9. Ældre Bjarloret 119. 148.
**) Grågåsen, Finsen's Udg. 2den D. Kap. 186. S. 94.