2. bind

593
harfang), og flere andre af de nordligste Egnes Fastlandsbeboere ere
hyppige på Fjeldene lige ned i Kristiansand Stift, Næbhvalen (Balaenoptera
rostrata, Fabr.) og Staurvagnen (Grampus gladiator, Lacep.,
grampus), blandt Havpattedyrene, T y vj o e n (Letris parasitica,
Gmel., labbe et longue queue), Edderfuglen (eider), Topskarven
(Phalocroc. cristatus, Gmel., cormoran petit), Lunnefuglen (Mormon
arcticus, Lin., macareux), Alken (Alca Torda, Lin., pingouin) og fiere tr'
andre blandt Sofuglene, L o d den (11fallotus arcticus, Fabr., lodde
capellan), Uer en (Sebastes norvegicus, Guy.), Håkjærringen (Scymnus
glacialis, Scor., leich,e) blandt Fiskene forekomme alle lige ned
forbi LindesnEes, de fleste af dem ikke i enkelte Individer, men i
større Antal, som stadigen holde til og forplante sig Under disse
sydlige Bredder.
End mere indlysende er denne Faunaens successive, men aldrig
bratte Overga -ng fra den ene Zone til den anden, om man undersøger
Landets nordligste Dele. Uagtet således en så betydelig Del, al
Norges Udstrækning falder indenfor Polarcirkelen, har dog Dyrelivet
i disse Egne ingenlunde det ubetinget arktiske Præg, som måtte
ventes, når man betragter Faunaen i de øvrige hoinordiske Landsdele,
der ligge under den samme nordlige Breddegrad, men en anden
og hel mellemeuropæisk Indblanding gjør sig på samme Tid gjeelclende.
Af egentlige Fastlandsbeboere, eller sådanne Former, hvis
Existents ikke er strengt blinder), til Havet, har således finmarken
kun modtaget hoist ubetydelige Tillæg fra de tilgrzendsende arktiske
Landsdele Island, Spitsbergen og Grønland ; Skandinaviens Forbinbindelse
med det europæiske Kontinent har for disses Vedkommende
medført en betydelig større Tilnærmelse til dette, end til hine Landsdele,
fra hvilke Norge er skilt ved det store og * åbne Ishav.
Derfor består det. overveiende Antal af de Hvirveldyr, der bebo
Finmarkens indre Dele, af fuldkommen mellemeuropæiske Former,
der vel ere trængte lige op til Nordkap, ikke i enkelte forvildede
Individer, men for her at bygge og bo under ganske normale ydre
Forholde, men som desuagtet stedse bevare sit mellemeuropæiske
Præg derved, at de mangle ikke blot på det forholdsvis langt nordligere
Spitsbergen, men også på Island og Grønland, uagtet disses Breddegrader
berøre Egne af Norge, som regnes til Landets sydligste Dele.
Af sådanne Arter, der ikke som fuldkomne Kosmopoliter kunne siges
38