2. bind

632
de sydlige Lavlande. Blandt Sumphønsene have flere Arter sit Tilhold
langs Landets Vestkyst, men blive på Grund af sin skjulte
Levemåde sjeldnere bemærkede ; V an drix en (liallus aquaticus,
Lin., raie d'eau) tilbringer endog Vinteren i vore sydvestlige Kystegne.
Sin største Repræsentant inden Andefuglenes Orden har Kystfaunaen
- i Sangsvanen (Cygnus musicus, Bechst. , cygne sauvage),
der sandsynligvis er den eneste vilde Svaneart, der opholder sig
ved vore Kyster. Sangsvanen har sit Sommertilhold i Finmarkens
og Lapmarkens indre Dele, hvor den bygger sit kjæmpemzessige Rede
ved Bredderne af de øde IndSøer eller midt i de utilgjmngeligste
Myrer; om Vinteren trække de sydover, og overvintre enkeltvis eller
i små Selskaber rundt Kysten, eller i de' åbne Elveinundinger og
Ferskvande, visse Aar i stort Antal. Nogen særegen Jagt efter
denne Fugl foregår ikke.
Af Gjeessene ere de mest udbredte Grågås en (Anser cinereus,
Mey., oie cendrée) og Smdgisen, (Anser segetum, Ginel., oie sauvage),
der begge ruge talrigt fra Bergeris Stift og nordover til Ostfinmarken
på Holmer og de åbne Havstrande. Længst mod Syd går Grågåsen,
der endnu udklækker sine Unger udenfor Stavanger (59 0 N. B.);
begge trække i store Skarer Host og Vår under sit bekjendte
vinkelformige Tog over Landets indre Dele. Undertiden bestå . disse
Flokke også af Dverggåsen (Anser erythropus, Lin.), der alene
ruger i Finmarken.
I Slutningen af Mai Måned, i Regelen til bestemte Dage, vise
sig på Listerlandets Kyster talløse Skarer af Ringgås en eller
Gaulen (Bernicla torquatus, Frisch., cravant), der slå ind fra Havet
omtrent ved Lindesnæs, følge Kysten nordover uden synderligt at
standse lige op til Nordkap, og stryge så videre ud i det åbne Ishav
for først at standse og ruge på Spitsbergens (og endnu nordligere?)
Kyster. Om Høsten foregår Toget omtrent på samme Måde i omvendt
Retning.
Den største af alle /Ender, og tillige den smukkest tegnede, er
Gray an d en (Anas Tadorna, Lin., tadorne), der ei en hyppig Beboer
af Landets Kyster op til Tromso, men aldrig, uden tilfældigvis,
viser sig ved de ferske Vande. På Grund af sin lysende Farve
har Naturen lært denne Fugl at skjule sine Eg I Buler, som den