2. bind

624
Snesparven findes ikke i nogen Mængde på de sydlige Høifjelde,
men desto hyppigere ovenfor Polarcirkelen, og herfra foretager den i
store, Skarer om Vinteren ,sine Tog ned til de sydlige og vestlige
Lavlande, for atter om Våren at vende tilbage til sine Fjelde.
En anden og talrigere VintergjEest fra Fjeldene er den almindelige
Gr å tr o st eller Fjeldtrosten (Turdus pilaris, Lin., litorne), der
i uhyre stort Antal bebor Birkelierne og de høiereliggende Nåleskove
i alle Landets subalpinske og alpinske Dele, men som også i
store iliolonier . rug,er overalt i Kysttrakterne. I, de sydlige Lavlande
forekomme den ikke hyppigt om Sommeren, men fanges i Mængde
hele asten og Viiiteren i Donerne under sine Streiftog til sydligere
Trakter.. , Foss eka 11 e n (Cinclus aquaticus,Bechst., merle d'eau)
er eu -hoinotdisk • Sangfugl; der har sit Tilhold fornemmelig ved
Fjeldbækkene lige .op til Sneen, men som ogs& følger disse ned ad
Åslierne og ruger i de lavere ,Dele, , hvor Terrainet er gunstigt. I
de, fladére. Egne vise de sig ellers blot om Vinteren, da de tilbringe
denne Åistid.. i de åbne. Elvemundinger.
Sava L an dø ru en (Aqvilai Chrysaetos, Lin., aigle royal), som
J a gtf alk.e n (Falco Gyrfalco, Lin. , gerfault) har på Høifjeldet sit rette
Hjem, og her kunne de uforstyrrede fra sine Fristeder i de utilgjængelige
Fjeldkløfter foretage sine Udflugter over Vidderne for at,
efterstræbe Ryper, Harer, Ender og andre varmblodige Dyr. Og
den Skade, som disse tvende Arter herunder anrette, er særdeles
baydelig, om den end vanskeligere ved sikre Beregninger kan påvises,
da deres Jagtrevierer for den største Del ligger ovenfor de
beboede Steder Landørnen findes intetsteds talrigt, og skjønt den
er spredt. over de fleste af Landets høiere Fjelde, forekommer den
dog langt sparsommere, end den af Almuen ansees for ; heroin er
man på det klareste bleven overtydet ved den nøjere Undersøgelse
af de Tusinder af „Orhe", som under dette Navn årlig bringes til,
Fogderne for at prwmiebelønnes. Ved denne Undersøgelse er konstateret,
at der i en lang Årrække er udbetalt betydelige Summer til
allehånde mindre, og nyttige Rovfugles Udryddelse, medens det virkelige
Antal Ørne har været hoist ubetydeligt. Præmien for en Landørn er
Spd. De norske Høifjelde, især Dovre og Telemarken, men også
Finmarken, vare i Falkejagtens Tidsalder blandt de vigtigste