N. A. HANSEN & VINGA Kollision den 18. januar ... - Søfartsstyrelsen

at de begge stod i vand til livet. De kunne mærke, at vandet var meget meget koldt, og
da de var iført almindeligt arbejdstøj, begyndte de hurtigt at fryse og blive nedkølede.
De forsøgte at trække fiskeren ud af vandet, men kunne ikke, da han føltes meget
tung.
De kunne mærke, at fiskeren i vandet blev svagere og svagere. De prøvede at få kontakt
med ham, men han reagerede ikke på tiltale. Han var uartikuleret, og der kom ingen
forståelig tale fra ham.
Den ene af skibsassistenterne frøs nu så meget og havde så stive fingre og var følelsesløs,
at han måtte kravle op og få varmen. Den anden skibsassistent havde stadig
tag i manden i vandet.
En tredje skibsassistent var i mellemtiden løbet ned på sit kammer og havde iført sig
en redningsdragt. Skibsassistenten i redningsdragten blev på dækket påført en livline.
Han kravlede ned ad lejderen i forsøg på at bjærge fiskeren i vandet. Han slap lejderen
og fik hold i fiskeren, så de vendte ansigt mod ansigt. De bølger, der slog ind mod
skibssiden, gjorde det vanskeligt at holde fiskeren. Skibsassistenten forsøgte at slå en
line rundt om livet på fiskeren, men det lykkedes ikke, da fiskeren var meget urolig og
slog om sig.
Et andet forhold, der gjorde sig gældende, var, at redningsdragten ikke var beregnet til
at udføre fysisk aktivitet i, hvilket gjorde det besværligt at arbejde med linen. Dragten
sad også meget stramt, da den ikke var helt stor nok. Skibsassistenten blev derfor hurtigt
stakåndet og fik ikke tilstrækkeligt med blod/ilt ud i armene, der snart føltes kraftesløse.
Mens dette stod på, så skibsføreren endnu en refleks i vandet. Styrmanden afsøgte
tillige området med kikkert og observerede ligeledes en refleks forude. Skibsføreren
forsøgte at holde refleksen med projektørlyset. Det lykkedes ikke, og den observerede
refleks blev ikke fundet igen.
Et andet fiskefartøj nærmede sig nu VINGA på dets styrbord side. Skibsassistenten
slap derfor fiskeren i håb om, at det tilkomne fiskefartøj kunne bjærge fiskeren i vandet.
Det tilkomne fiskefartøj turde ikke nærme sig VINGA for meget af frygt for at klemme
fiskeren og den svenske skibsassistent. Kort efter, klokken 00.23, ankom der en redningshelikopter,
og skibene fjernede sig fra hinanden for at give helikopteren plads og
sikre forhold til at bjærge fiskeren i vandet. 5 minutter senere var fiskeren om bord i
helikopteren.
6.11 Rutinen om bord på VINGA
Når VINGA var i rum sø, gik skibsføreren og styrmanden 2-skiftevagt med skift klokken
00, 06, 12 og 18.
De fire skibsassistenter gik normalt som dagmænd. Førerens holdning var, at der blev
arbejdet om dagen og sovet om natten. Det var meget sjældent, at der blev arbejdet
om natten. Det skete kun, når skibet lå i havn, eller hvis særlige forhold krævede, at
der skulle holdes udkig, som for eksempel sejlads i snævre farvande eller i tåge. Det
var normalen, at der ikke blev gået udkig om natten.
VINGA er udstyret med en brovagtsalarm, men den var ikke tændt. Brovagtsalarmen
var kun tændt, hvis vagthavende var træt. Styrmanden, der havde været om bord i 6
uger, havde aldrig set brovagtsalarmen tændt. Skibsføreren brugte heller ikke bro-
Søulykkesrapport fra Opklaringsenheden
Side 14