Evidens for effekten af rehabilitering for ældre med ... - Socialstyrelsen

Den overordnede konklusion i undersøgelsen af Johansson et al. er, at der fortsat
er begrænset viden om effekten af tværsektorielle teams arbejde med ældre
mennesker.
Eklund et Wilhemson (2009)
Undersøgelsen af Eklund og Wilhelmson (2009) inkluderer ni RCT-studier, der
beskriver tværfaglige case management-interventioner med forskelligt indhold
og varighed, som er målrettet skrøbelige hjemmeboende ældre. Studierne er
fundet ved søgning i PubMed, AgeLine, CINAHL og AMED i perioden 1997 til
2007.
De ni interventioner består i en indledende vurdering af den ældres behov,
hovedsagligt en case manager (n = 8). I fem af artiklerne samarbejder case
manageren med et team. I et studie deltager den ældre i planlægningen af
interventionen. Længden på interventionerne varierer mellem tre måneder og
669 dage. Der findes ingen beskrivelser af, hvordan koordineringen mellem de
forskellige udbydere foregår.
I studierne måles individuelle effekter af interventionerne såsom selvvurderet
helbred, forekomst af depression, livskvalitet, ADL, kognition, medicinering,
tilfredshed med forløbet og overlevelse. Der måles også på effekter, der vedrører
de ældres omsorgspersoner (care giver) såsom omsorgspersonernes oplevede
belastning og tilfredshed. Derudover måles på brugen af sundhedsydelser,
herunder hospitalsindlæggelser, skadestuebesøg, antal indlæggelsesdage,
hjemmeplejeydelser og omkostninger.
I opgørelsen ses, at der i syv ud af ni studier rapporteres om signifikant
forbedring i mindst ét af de anvendte effektmål. I to øvrige studier ses
henholdsvis ingen forskel eller bedre resultater i kontrolgruppen. I fem ud af ni
studier findes positive effekter på mindst ét af de målte outcomes, der vedrører
de ældre selv. Effektmålet ”korrekt medicinforbrug” viser hyppigst positive
udfald (i tre ud af fire studier) sammenlignet med de øvrige anvendte effektmål. I
fem af de otte studier, som fokuserer på sundhedsydelser som outcome, er det til
fordel for interventionsgrupperne: Reduktion af antal dage på
hospital/institution er hyppigst afrapporteret som værende en fordel. I forhold
til effektmålet ADL ses der kun en positiv effekt i to af de seks studier, som måler
på dette. Forfatterne mener, at den manglende effekt i forhold til ADL kan
skyldes valget af måleredskaber i studierne. Tre ud af de studier, som ikke viser
en effekt på ADL, anvender det samme spørgeskema, som kan have
sensitivitetsproblemer. Det ene studie, som fokuserer på involvering af de ældre
i planlægningsfasen, viser sig at have flest positive effekter (reduktion i
forekomst af depression, bedre livskvalitet, mere korrekt medicinforbrug og
flere personlige ressourcer) sammenlignet med de andre studier, som
rapporterer om færre positive effekter.
Eklund og Wilhemson (2009) konkluderer, at de udvalgte studier peger i retning
af, at tværfaglige case management-programmer med fordel kan anvendes i
gruppen af skrøbelige ældre, og at denne type af interventioner sandsynligvis
kan reducere brugen af sundhedsydelser og dermed samfundsomkostningerne.
Bouman et al. (2008)
14