Evidens for effekten af rehabilitering for ældre med ... - Socialstyrelsen

(Dahan-Oliel et al. (2008)/de ergoterapeutiske ydelser (Stav et al. (2012)), som
gives til ældre.
Vik (2007) konkluderer på baggrund af egne resultater (studie II), at hvis man vil
fremme deltagelse i dagligdagsaktiviteter blandt ældre, som modtager
rehabilitering i hjemmet, er det nødvendigt at støtte engagement og involvering i
det sociale miljø (fx familie). Vik præciserer videre, at tiltag rettet mod kroppen
ikke skal være et mål men en forudsætning for, at ældre kan deltage i aktiviteter i
deres omgivelser. I forlængelse heraf peger Witsø et al. (2012) på, at ældres
individuelle mål og præferencer i relation til deltagelse og aktivitet også skal
være i fokus for rehabiliteringen, hvis de ældres tilfredshed og deltagelse skal
øges.
Miljømæssige faktorer kan undertiden også have betydning for deltagelsen:
Dahan-Oliel et al. (2008) finder således, at fysiske/strukturelle barrierer som fx
vejkryds, trapper og adgang til offentlig transport kan virke hæmmende for
deltagelsen, mens det fremgår af resultaterne fra Vik (2007, studie II), at adgang
til busser, tog og fly eller til kulturelle arrangementer og på restauranter ikke
bliver betragtet som barrierer for deltagelse – ifølge Vik formentlig, fordi det
gennem rehabilitering er lykkedes at reducere de fysiske barrierer, eller måske
fordi de ældre allerede er ophørt med at bruge offentlig transport pga. deres
funktionsnedsættelser.
Organiseringen af rehabiliteringsindsatsen kan have negativ indvirkning på de
ældres deltagelse. Vik (2012) refererer til medarbejdere, der oplever, at
anvendelsen af standardpakker i form af ADL og madlavning passiviserer de
ældre. Indsatsen burde ifølge medarbejderne i stedet rettes mod den enkeltes
mulighed for at fortsætte med vigtige fritidsaktiviteter. Personalet giver også
udtryk for, at muligheden for at bruge egne faglige vurderinger i mødet med
brugeren samt tværfagligt samarbejde vil kunne fremme de ældres aktivitet og
deltagelse.
8. Isolation og ensomhed
Den kombinerede søgestrategi har ført til identifikationen af seks artikler, der
beskæftiger sig med spørgsmålet om, hvorvidt man gennem forskellige former
for interventioner kan reducere sårbare ældres oplevelse af isolation og
ensomhed med henblik på generel forbedring af deres livskvalitet gennem
styrkelse af selvhjulpenhed og funktionsevne. To af disse har karakter af
systematiske reviews, mens fire er enkeltstudier af den selvsamme intervention i
Finland.
8.1 Oversigtsstudier
Cattan et al. (2005)
Det systematiske review har haft til formål at afdække effektiviteten af
sundhedsfremmende interventioner, som er målrettet social isolation og
ensomhed blandt ældre. Ensomhed eller følelsesmæssig isolation er i dette
review defineret som den subjektive og uønskede oplevelse af mangel på eller
46