Evidens for effekten af rehabilitering for ældre med ... - Socialstyrelsen

har en gavnlig effekt i forhold til de præ-skrøbelige og de skrøbelige ældres score
i Fried Frailty Index og Barthel Index.
4.3 Sammenfatning og konklusion
Overordnet set er effekten i de ni enkeltstudier begrænset selvom fem af de ni
enkeltstudier peger på, at der er en positiv effekt af forskellige typer af
individrettede interventioner for ældre med nedsat funktionsevne (Melis et al.
(2008), Hérbert et al. (2010), Peri et al. (2008), Lewin og Vandermeulen (2010)
og Lewin et al. (2012)).
Af RCT-studiet af Melis et al. (2008) fremgår det, at en multidisciplinær
intervention, som overvejende omfatter en række hjemmebesøg udført af en
sygeplejerske har en kortvarig signifikant effekt blandt ældre hjemmeboende,
idet interventionsgruppen har bedre fysisk funktionsevne end kontrolgruppen
efter tre måneder. I forhold til interventionsgruppens mentale velbefindende er
den stadig signifikant bedre end kontrolgruppens seks måneder efter
interventionens start. I RCT-studiet af Peri et al. (2008), hvor interventionen
omfatter et ADL-aktivitetsprogram med gentagne øvelser og målgruppen er
plejehjemsbeboere, ses der ligeledes en kortvarig signifikant effekt i forhold til
fysisk funktionsevne, men efter seks måneder er den ikke signifikant forskellig
fra kontrolgruppens, og i forhold til mobilitet, livstilfredshed og mentalt
velbefindende er der på intet tidspunkt signifikant forskel mellem grupperne.
I det quasi-eksperimentelle studie af Hébert et al. (2010) undersøges effekten af
en længevarende intervention (4 år), som blandt andet omfatter brugen af en
case manager, der foretager en vurdering og planlægger indsats og koordinerer
services for ældre i eget hjem eller ældrebolig. Resultaterne viser, at fire år efter
interventionens start er den årlige antal af funktionelle tab signifikant lavere og
empowerment er signifikant højere i interventionsgruppen sammenlignet med
kontrolgruppen. Antallet af hospitalsindlæggelser er lavere i
interventionsgruppen end forventet, men ikke signifikant forskellig fra
kontrolgruppen.
Generaliserbarheden fra det første af de to australske studier, som evaluerer
Home Independence Programmet, er begrænsede, idet der formentlig er tale om
selektionsbias (Lewin og Vandermeulen (2010)). I det andet studie (RCT-studie)
er der på basis af intention-to-treat-analyser ingen signifikante forskelle mellem
interventionsgruppen og kontrolgruppen. Hverken i forhold til IADL, ADL eller
ved brug af Barthel Index, Timed Up and Go eller frekvens i fald (Lewin et al.
(2012)),
I fire af studierne (Bouman et al. (2008), Morales-Ascencio et al. (2008),
Ollenquist et al. (2008) og Li et al. (2010)) findes ingen evidens for positive
effekter af interventionerne. Ud fra den afdækkede litteratur er det svært at give
en nærmere beskrivelse af indholdet i indsatserne, eftersom disse generelt er
meget sparsomt beskrevet. Det er heller ikke muligt at sige, hvilke af
28