Evidens for effekten af rehabilitering for ældre med ... - Socialstyrelsen

Vik forklarer, at medier kan ses som et middel til at holde sig opdateret med
samfundssituationen samt opretholde og vedligeholde daglige rutiner og
relationer.
Overraskende viser resultaterne, at fysiske miljømæssige faktorer såsom adgang
til busser, tog og fly eller til kulturelle arrangementer i teatret, biografen og på
restauranter ikke bliver betragtet som barrierer for deltagelse. Vik mener, at
forklaringen må ligge i, at deltagerne ikke vurderer disse elementer i det fysiske
miljø for vigtige, da det enten gennem rehabiliteringen er lykkedes at reducere
de fysiske barrierer, eller at de ældre allerede er ophørt med at bruge offentlig
transport pga. deres funktionsnedsættelser.
Kun udendørs adgangsforhold, især om vinteren, bliver scoret negativt af 57,1%
af deltagerne. Manglende tid til at udføre daglige opgaver (med 52,7%) og løfte
tunge genstande (med 63,7%) bliver også betragtet som havende negativ
indflydelse på muligheden for at deltage hos over halvdelen af deltagerne. Vik
finder endvidere, at mødet med den offentlige service bliver oplevet som en
positiv faktor i forhold til deltagelse (med 76,9%), Sidstnævnte resultat er
imidlertid i modstrid med et fund i doktorafhandlingens første studie, som er
baseret på fokusgruppeinterview med 14 65+-årige. Her bliver mødet med den
offentlige service oplevet som en barriere for deltagelse (Vik 2007, studie I). Vik
konkluderer i denne undersøgelse (studie II), at for at fremme deltagelse i
dagligdagsaktiviteter blandt ældre, som modtager rehabilitering i hjemmet, er
det nødvendigt at støtte engagement og involvering i det sociale miljø (fx familie).
I rehabiliteringen af den ældre må det anerkendes, at ældres brug af medier er
en højt prioriteret aktivitet blandt ældre, og betydningen af medier for ældre bør
undersøges nærmere.
Witsø et al. (2012)
Witsø et al. beskriver, hvordan det i tidligere studier har vist sig, at ældre oftere
er tilfredse med deres deltagelse, hvis de har kæmpet for at udføre en aktivitet
og er lykkedes. Tilfredshed med deltagelse er tæt relateret til personlige mål og
prioriteter og kan derfor vise sig at være en stærk indikator for den aktuelle
deltagelse og kvaliteten af den. For at ændre tilfredshed med deltagelse blandt
ældre borgere i rehabilitering er det nødvendigt for sundhedsprofessionelle at
opnå viden om, hvilke faktorer som har betydning. Derfor har Witsø et al.
foretaget et eksplorativt tværsnitsstudie, hvor de undersøger, om tilfredshed
med deltagelse blandt ældre er relateret til deres selvoplevede evne til at udføre
aktiviteter, selvoplevede evne til at overkomme fysiske/strukturelle barrierer,
helbredstilstand og frekvens af hjemmeplejeservices. Undersøgelsen er udført
blandt 155 norske ældre over 67 år, som modtager hjemmepleje service i
hjemmet (hjemmepleje, praktisk og/eller personlig assistance eller anden ydelse
(fx fysioterapi eller ergoterapi)).
Analysen udføres ved hjælp af multiple regressionsmodeller, og det udregnes, i
hvilket omfang de ældres selvrapporterede evne til udførelse af aktiviteter og
evne til at overkomme fysiske/strukturelle barrierer, selvrapporteret sundhed
samlet set, mentalt velbefindende og frekvensen af hjemmeplejeservices kan
forklare udfaldet af tilfredshed med deltagelsen. Der skelnes mellem tilfredshed
med deltagelse i a) ”udadvendte aktiviteter/udendørsaktiviteter” (socialt liv,
fysisk aktivitet, forlade hjemmet, fritidsbeskæftigelser og bevæge sig rundt
43