Evidens for effekten af rehabilitering for ældre med ... - Socialstyrelsen

forventninger har stor betydning for deltagelsen. Eksterne faktorer såsom
hjælpemidler og egnet bolig opleves også at kunne både fremme og hæmme
deltagelse. Mødet med ansatte og sundhedsvæsenet bliver fremhævet som et
forhold, der kan få den ældre til at tippe over i passivitet. Personalet mener, at
anvendelsen af ”standardpakker” fokuserede på passive ydelser som hjælp til
ADL og madlavning frem for at stimulere til hverdagsrehabilitering og støtte de
individuelle ressourcer, som den ældre selv besidder. Tiltagene var således i
mindre grad rettet mod at følge op på den enkeltes mulighed for at fortsætte
med vigtige fritidsaktiviteter for den enkelte.
Af forhold der vedrører personalets situation og organisatoriske forhold, oplever
personalet også store udfordringer. Et oplevet dilemma er, at de ældres behov
vurderes ud fra de ydelser og tiltag, som findes i kommunerne, og ikke på
baggrund af deres reelle behov. Personalets forventninger til de ældres
deltagelse er, at de lader de ældre bestemme mest muligt selv, lader dem gøre
mest muligt selv og møder de ældres behov for social kontakt. Dette kan skabe
problemer, hvis de ældre gerne vil udføre aktiviteter, men ikke har fået tildelt de
nødvendige tidsmæssige ressourcer til at træne ADL. I forhold til organisering af
rehabiliteringen oplever personalet manglende tid til brugerne og manglende
kontinuitet i personalegruppen som en hindring for fremme af deltagelse blandt
de ældre. Personalet anser det at lære de ældre at kende og arbejde på deres
præmisser som vigtige forudsætninger for at fremme aktiviteten. Samtidig føler
mange, at det ikke er muligt at leve op til deres faglige idealer på grund af de
rammevilkår, som eksisterer i kommunerne. Personalet giver udtryk for, at det
er nødvendigt med tværfagligt samarbejde, hvis aktivitet og deltagelse skal
fremmes. Det kan i den sammenhæng være en ulempe, hvis praktisk hjælp i
hjemmet/hjemmehjælpere er organiseret i egen enhed. Endelig peger de på, at
hvis de selv havde mulighed for at øve indflydelse og gøre brug af egne faglige
vurderinger i mødet med brugeren, så ville det fremme aktivitet og deltagelse
mere end et styringssystem præget af vedtagelser og kvalitetssikring, som de
oplever tager deres faglige vurderingsmuligheder fra dem.
Vik konkluderer, at aktivitet og deltagelse er essentiel i hverdagsrehabilitering.
Imidlertid oplever sundhedspersonalet tilsyneladende en del udfordringer på
grund af de lokale rammevilkår, som det arbejder under.
7.3 Sammenfatning og konklusion
Ifølge oversigtsartiklen af Dahan-Oliel et al. (2008) fremgår det af litteraturen, at
deltagelse i social aktivitet er en forudsætning for et aktivt, tilfredsstillende og
uafhængigt liv blandt ældre. Forfatterne finder også studier, som viser, at det at
have en fortrolig og have kontakt med familie er associeret med bedre
overlevelse blandt ældre.
Begge oversigtsartikler (Dahan-Oliel et al. (2008) og Stav et al. (2012)) refererer
omfattende forskning om betydningen af social aktivitet, deltagelse i sociale og
arbejdsmæssige eller kulturelle aktiviteter for den ældres livskvalitet, fysiske og
mentale helbredstilstand samt overlevelse. På den baggrund konkluderes det, at
social deltagelse/deltagelse i forskellige aktiviteter (herunder lønnet eller
frivilligt arbejde) bør være en integreret del af sundheds- og plejetilbuddene
45