Evidens for effekten af rehabilitering for ældre med ... - Socialstyrelsen

ådgivnings-/diskussionsgrupper ledet af lægmænd eller professionelle for døtre
eller svigerdøtre, som var primære omsorgspersoner.
Interventionen i ældreboligkomplekset var udformet til at opmuntre beboerne
til at hjælpe med til at arrangere sociale aktiviteter og tage ansvar for en større
del af de huslige opgaver. Efter seks måneder var der en signifikant stigning i
deltagelse i sociale aktiviteter, og deltagerne tog øget kontrol over aktiviteterne.
De mest pessimistiske fra starten og dem med størst følelse af kontrol over deres
situation havde størst fald i ensomhed.
En intervention handlede om selvhjælpsgrupper, dels med lægmandsfacilitator,
som havde været enker/enkemænd i 4-5 år, dels med professionel facilitator.
Deltagerne (enker/enkemænd) blev fundet via dødsannoncer. 14 af grupperne
varede otte uger, og 12 varede ti måneder. Der var et statistisk signifikant fald i
depression og ensomhed ti måneder efter korttidsinterventionen. Dem, der efter
ti måneder rapporterede nogen kontakt med andre gruppemedlemmer ud over
gruppemøderne, oplevede et fortsat fald i ensomhed frem til to år efter
interventionen. Ensomheden steg til gengæld blandt dem, som ikke havde nogen
kontakt ud over gruppemøderne.
Et studie finder, at fokusgruppediskussioner i et ældrecenter i et landområde var
effektive med hensyn til at reducere ensomhed og øge social aktivitet blandt
ældre med mentale helbredsproblemer, men ikke med hensyn til at reducere
social isolation.
En-til-en-interventioner
Syv af disse studier handlede om hjemmebesøg, mens to evaluerede social støtte
gennem telefonkontakt til kvinder med lav indkomst og telefonisk terapi til
ældre i risiko for at begå selvmord. To studier tilbød social støtte som den
dominerende komponent i interventionen. Ingen af disse interventioner gav
deltagerne mulighed for indflydelse. Generelt kunne flertallet af disse studier
ikke påvise en effekt i form af reduceret ensomhed eller isolation.
Hjemmebesøg med behovsvurdering, information eller serviceydelse
Ét studie viste en signifikant reduktion i social isolation og ensomhed. Det
drejede sig om et engangsbesøg af en sygeplejerske fra en lægepraksis. Besøget
bestod i et helbredstjek, rådgivning, skriftlig sundhedsinformation og henvisning
til andre ydelser ved behov. Der knyttede sig imidlertid nogle særlige forhold til
projektorganisationen, som man næppe ville genfinde, hvis interventionen skulle
omsættes til praksis. Opfølgning viste da også, at effekten hurtigt forsvandt, efter
at projektorganisationen var nedlagt.
Tre andre store RCT-studier med behovsvurdering, information eller
serviceydelse kunne ikke påvise, at hjemmebesøg er effektive med hensyn til at
reducere ensomhed og/eller social isolation.
Hjemmebesøg eller telefonkontakt for at yde målrettet støtte eller problemløsning
Der blev fundet fire studier i denne kategori, og ingen af dem var effektive.
Social støtte i en-til-en-interventioner
48