Evidens for effekten af rehabilitering for ældre med ... - Socialstyrelsen

nedsat risiko for at udvikle demens kan være medieret af underliggende
personlige faktorer som fx uddannelse, økonomiske ressourcer og intellektuel
kapacitet.
Social deltagelse er relateret til interaktionen mellem mellem personlige og
miljømæssige faktorer. I studierne findes, at de ældres deltagelse i
fritidsaktiviteter falder med stigende alder. I nogle studier ses det imidlertid, at
deltagelsesgraden over tid er stabil: Nogle opgiver deres aktiviteter, mens andre
påbegynder nye. Forfatterne sammenfatter, at alder, sundhed, uddannelse,
arbejdsstatus, samlivsform og køn er de faktorer, som oftest er rapporteret at
influere på social deltagelse blandt ældre. Miljømæssige faktorer refererer til
individets sociale og fysiske miljø, der kan modificeres til at fremme deltagelse.
Kun få studier har undersøgt forholdet mellem deltagelse og miljømæssige
faktorer. De studier, som Dahan-Oliel et al. har fundet, beskriver forhold i det
fysiske miljø, som er af betydning for deltagelse. Her findes, at let adgang til
offentlig transport, evnen til at køre bil faciliterer social deltagelse, mens fysiske
komponenter i miljøet såsom ujævne overflader, trapper og vejkryds kan være
en hindring for deltagelse.
Blandt de anvendte instrumenter for social deltagelse i studierne finder Dahan-
Oliel et al. overvejende instrumenter, som baseres på komponenter i ICF. De
finder imidlertid ingen instrumenter, som specifikt er udviklet til at måle social
deltagelse hos målgruppen af ældre.
Forfatterne konkluderer, at social deltagelse er en faktor af stor betydning, som
der bør tages højde for i tilrettelæggelsen af sundheds- og plejetilbud for ældre.
Interventioner og programmer til fremme af sundhed bør integreres, idet
sundhed er fundet som værende en vigtig personlig faktor, der influerer på social
deltagelse blandt ældre.
Stav et al. (2012)
Stav et al. (2012) har foretaget et nyere systematisk litteraturstudie, som
undersøger positive effekter af deltagelse i beskæftigelse og aktiviteter blandt
ældre borgere i samfundet. Studiet er støttet af den amerikanske forening for
ergoterapi (AOTA) og foretaget som led i en kortlægning af behov og ressourcer
hos ældre, som gør det muligt at optimere interventioner for ældre, som
involverer ergoterapi.
Litteratursøgningen er foretaget i MEDLINE, PsycINFO, CINAHL, AgeLine,
Cochrane Library, Campbell SFI og OTseeker i perioden op til 2008. Der findes i
alt 59 prospektive kohorte eller follow-up-studier, som omhandler deltagelse i
aktiviteter blandt ældre. Studierne inddeles efter, hvilken type af deltagelse der
er fokus på i interventionen. Der skelnes overordnet mellem deltagelse i fysisk
aktivitet, arbejde, social aktivitet, fritidsaktiviteter og instrumental udførelse af
daglige aktiviteter. I flere af studierne er der fokus på flere af kategorierne.
Hverken review eller det supplerende materiale, som der henvises til,
(omfattende repræsentative studier fra reviewet) inkluderer imidlertid omtale af
studiernes test, signifikans (p-værdier) eller hvorvidt der i analyserne er justeret
for forhold af betydning.
Stav et al. finder, at fysisk aktivitet er substantiel repræsenteret i 23 artikler, og
at der i flere af disse studier er fundet stærk evidens for, at deltagelse i fysisk
aktivitet øger den generelle sundhedstilstand hos ældre. På trods af
41