Evidens for effekten af rehabilitering for ældre med ... - Socialstyrelsen

føre til forskellige resultater. Ifølge Daniels et al. (2008) viser et studie, at
prævalensen af skrøbelige blandt 125 ældre, der var indlagt på et hospital
varierede fra 36% til 88% afhængig af de anvendte kriterier.
Daniels et al. (2008) påpeger, at undersøgelser af interventioner for skrøbelige
ældre er relativt nyt. Enkelte undersøgelser viser benefits/positive outcomes ved
tilpasning af hjemmet, indretning med og anvendelse af hjælpemidler, smart
teknologi samt balancetræning, men primært på den gruppe, der kun har en
moderat grad af skrøbelighed. Mens et enkelt studie foreslår, at
hjemmebesøgsprogrammer med en multidimensionel tilgang potentielt kan give
benefit til ældre, som er i lav risiko. Daniels et al. (2008) peger endvidere på, at
resultaterne fra kliniske studier indikerer, at interventionerne skal adressere et
kompleks af fysiske, adfærdsmæssige, miljømæssige og sociale faktorer.
Daniels et al. (2008) konkluderer, at den nuværende antagelse er, at (tidlige)
manifestationer af skrøbelighed kan forebygges eller forsinkes, og at udvikling af
effektiv forebyggelse og behandling er berettiget. Diskussionen om konceptet for
skrøbelighed, valide vurderingsredskaber og effektive interventioner fortsætter.
Der er indikationer af at forebyggelse og behandling bør være multifaktorielle,
multidisciplinære og individualiseret til behovene hos den ældre person.
Ergoterapeuter og fysioterapeuter kan ifølge konklusionen spille en stor rolle i
identifikationen af skrøbelige ældre og i forebyggelsen af negative outcomes.
Heppenstall et al. (2009)
Undersøgelsen af Heppenstall et al. (2009) er et litteraturreview af artikler
fundet ved søgning i MEDLINE på studier udgivet mellem 1966 og 2009 med
særligt fokus på studier fra 1996 og frem, der undersøger skrøbelighedsbegrebet,
hvordan det bliver defineret, og hvordan man kan måle på det.
Der er på tværs af litteraturen overordnet to måder at beskrive skrøbelighed.
Den ene baserer sig på fysiske parametre såsom selvrapporteret udmattelse,
vægttab, nedsat håndkraft, langsom ganghastighed og nedsat fysisk aktivitet.
Den anden tilgang er mere holistisk og inddrager ud over de fysiske parametre
psykologiske faktorer og udsathed, eksempelvis vurderet ved selvvurderet
sundhed, sociale ressourcer, økonomiske faktorer og kognition.
Disponerende faktorer
Der findes i de gennemgåede artikler flere disponerende faktorer for udvikling af
skrøbelighed. Her kan nævnes udvikling og vækstmønster, herunder motorisk og
kognitiv udvikling, samt socioøkonomisk status i barndommen. Rygning,
alkoholoverforbrug, BMI (højt eller lavt) og kronisk sygdom, herunder særligt
arteriosklerose (åreforkalkning) og diabetes, har betydning for udviklingen af
skrøbelighed, ligesom en sammensat række af abnorme fysiske fund kan
forudsige død og levetid. Heppenstall et al. (2009) peger på, at de fleste forfattere
har fokus på, at lav fysisk aktivitet har hovedrollen i forhold til udvikling af
skrøbelighed, idet dette påvirker biokemiske, hormonelle og ernæringsmæssige
faktorer med nedregulering af hormoner og fordøjelsesenzymer og det
kardiovaskulære system (som VO2 max) til følge. Denne nedregulering leder til
anoreksi, tab af muskelmasse, muskelsvaghed og nedsat tolerance for træning
(den klassiske fysiske fænotype for skrøbelighed), hvilket igen fører til reduktion
af træningsniveauet. Flere tværsnitsstudier har netop undersøgt biokemiske,
34