Evidens for effekten af rehabilitering for ældre med ... - Socialstyrelsen

er især fundet i studier, som er påbegyndt før 1993. For skrøbelige ældre er det
kun indlæggelse på hospital, der er signifikant reduceret.
2.2 Indhold og organisering
Metaanalysen af Beswick et al. (2008) giver ikke svar på hvilket indhold,
intensitet og organisering af interventionen, der er mest optimal. Det fremgår
dog, at de fleste af de inkluderede studier omfatter en indledende medicinsk og
social vurdering af, hvorvidt de ældre er i høj risiko for at opleve problemer med
at udføre daglige aktiviteter, kognitive funktionsnedsættelser eller fald (Beswick
et al. (2008)).
Interventioner, som sigter mod at forbedre specifikke færdigheder og som alene
omhandler fysisk aktivitet og kognitiv træning, viser ifølge Orellano et al.’s
(2012) systematiske review, at effekten på IADL er blandet. Af et stort Cochrane
studie fremgår det imidlertid, at progressiv styrketræning har positiv virkning
på IADL-færdigheder som mobilitet i nærområdet og tilberedning af mad. Mens
Ryburn et al. (2009) gør opmærksom på, at der stadig ikke er viden om, hvilke
komponenter der er mest fordelagtige, hvilke målgrupper der kan få størst
udbytte af programmerne samt hvad den rette intensitet og varighed af
programmerne er.
Der er ligeledes forskellig opfattelse af, hvorledes interventionerne skal
organiseres. Mens Eklund og Wilhemsons (2009) konklusion er, at studierne
peger i retning af, at tværfaglige case management-programmer med fordel kan
anvendes i gruppen af skrøbelige ældre, og at denne type af interventioner
sandsynligvis kan reducere brugen af sundhedsydelser og dermed
samfundsomkostningerne, kan Low et al. (2011) ikke anbefale en model frem for
en anden (case management, integratede care eller consumer-directed care), da
outcome fra hver model er forskellig afhængig af modellens fokus. Orellano et al.
finder, at ergoterapeutbaserede og klientcentrerede tilrettelagte
multikomponente interventioner opretholder og forbedrer IADL-formåen blandt
ældre hjemmeboende. Forfatterne gør opmærksom på, at resultaterne bør tolkes
med varsomhed, bl.a. fordi flere af studierne ikke er blindede, har et lille
deltagerantal og et stort frafald.
Johansson et al. Konkluderer, at der er begrænset viden om effekten af
tværfaglige teams arbejde med ældre (Johansson et al. (2010)).
2.3 Skrøbelighed
En del af denne rapport vedrører skrøbelighed/skrøbelige ældre, men der er
ikke grundlæggende enighed i litteraturen om, hvordan skrøbelighed betragtes
og identificeres. Ifølge oversigtsstudierne er der overordnet set to måder at
beskrive skrøbelighed. Den ene baserer sig på fysiske parametre, mens den
anden tilgang også inddrager psykosociale faktorer (Abellan van Kan et al.
(2010), Daniels et al. (2008), Heppenstall et al. (2009), Fairhall et al. (2011)). For
begge typer af modeller gælder det, at vurderingen kan være baseret på
8