Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd

Afsnit III - Konflikter kan bruges
se muligheder, og det vil ofte sige, når konflikten er højt
oppe på konflikttrappen, hvor tilliden imellem dem er brudt.
I mægling får parterne hjælp af en upartisk trediepart – en
mægler. En mægler er ikke én, der kommer med løsninger
eller afgørelser. En mægler er hverken dommer, terapeut
eller rådgiver. Mæglerens fornemste opgave er at hjælpe
parterne til selv at komme med løsninger på deres konfliktsituation.
Dette kræver respekt for det enkelte menneskes
oplevelse af konflikten og en overbevisning om, at parterne
selv rummer løsninger på deres konflikter. Hvis en lærer,
pædagog eller leder skal fungere som mægler, er det altså
afgørende at fralægge sig rollen som den, der træffer afgørelser
eller dømmer rigtigt og forkert.
Ikke alle konflikter ender med ’vinder-vinder’ løsninger. Men
det vigtige i mægling, er, at parterne gennem processen erfarer,
at det er muligt at finde løsninger, som de begge oplever
som bedre end alternativerne. I mægling har parterne
således det fulde ansvar for resultatet, mens mægleren har
ansvaret for processen.
Mægling er en frivillig konfliktløsningsmetode. Som det ses
i situationen med de to rivaliserende piger, kan det imidlertid
virke motiverende hvis parterne præsenteres for alternativerne
til at gå med til mægling.
Faser i mægling
I mægling arbejdes der ud fra en fast struktur:
1. Fælles ønske om at løse konflikten
Mægler sikrer dette ved at spørge begge parter.
2. Accept af spilleregler
F.eks. ikke at afbryde hinanden, at bruge nedgørende
ord, at fortælle til andre, hvad der er foregået. Mægler
kan berolige parterne ved at fortælle, hvad der skal ske.
Især at de begge får mulighed for at fortælle, hvordan
de har oplevet situationen uden at blive afbrudt. Forklar,
at mægler ikke beslutter eller afgør noget.
3. Redegørelse for konflikten fra begge parter
Spørg evt. hvem der vil starte eller lad den svageste
eller mest følelsespåvirkede part få ordet først. Hvad
55