Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd

Introduktion
Måske kender du det?
En pige i 6. klasse er blevet tavs og trist, hun føler sig udstødt
af pigegruppen. En gruppe børn kommer bragende
ind i SFOen efter skoletid i vildt skænderi over en episode i
skolegården tidligere på dagen. Som gårdvagt griber du ind
i et slagsmål og får en finger af en af slagsbrødrene, hvorefter
det ringer ind. En ophidset kollega påpeger over for dig,
at nu må der altså gøres noget ved de tre elever i din klasse,
der altid saboterer engelskundervisningen. På forældremødet
kritiserer en far i voldsomme vendinger det faglige
niveau i klassen.
Som lærer eller pædagog føler de fleste et ansvar for at
handle i sådanne situationer, som vi ofte samler under begrebet
“konflikter”. Ansvaret kan opleves tyngende, ikke mindst i
lyset af de mange andre krav og opgaver, der pålægges skolen.
Og da de færreste seminarier har konflikthåndtering på
skemaet, oplever mange lærere sig dårligt rustede til at arbejde
med de mange og forskelligartede konflikter, de møder
i hverdagen: Hvornår skal man gøre noget og hvordan?
Et anliggende for skolen?
Skolens egentlige opgave er blevet mere mangfoldig end i
1971, og flere har forventninger til skolen. Det omgivende
sam fund er i hastig og voldsom forandring. Forandring og
kon flikt er forbundne dynamikker, og skolen med de nye
gene ra tioner er måske et af de steder, hvor opbruddene
mærkes tydeligst. Forskellige interesser mødes jævnligt i skolen
i reelle eller tilsyneladende modsætninger og konfrontationer.
Heri bindes megen energi, som vil kunne frigives til
sjovere og mere udviklende formål.
“Når krige skal standses og
konlonihavebevægel ser fremmes,
er det altid skolen, der
skal ophøre med sin egentlige
op gave. Hammelev siger
fra!”
Skoleleder i 1971 ved et møde i
Nordborghallen, hvor unge engagerede
politifolk forsøgte at overbevise
1500 mennesker om, at skolen
skulle gøre en indsats i kampen
mod narkotika.
9