Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd

Afsnit III - Konflikter kan bruges
Mægling i specialundervisningen
“Vi har arbejdet en del med mægling i klassen, så alle
kunne lære af det. Vores elever har kort lunte. 2 drenge
(5. klassetrin) var oppe at slås i en idrætstime, men
faldt til ro. Den dreng, der var blevet sparket over
knæet, sagde: “Jeg er ikke sur, gør dig ikke noget. Jeg
er bare ikke parat til at blive gode venner lige nu.” Da
de fik fri, gik han imidlertid op på stationen og tævede
den anden. Det var op til en weekend, og mandag
morgen kom den dreng, der havde fået tæv, ikke i
skole. Han kom først senere og var bange. Han er ellers
en kæphøj dreng, men spurgte mig, om jeg ikke
kunne være mægler. Han havde ellers ikke rigtig gidet
arbejde med det og syntes, det var noget pjat. Vi fik
en god samtale: Ham med knæet var ked af, at han
havde handlet overilet. De var gode til selv at finde ud
af, hvordan de kunne komme videre. Sagde undskyld
o.s.v. Hvad kan vi gøre næste gang? De fik begge en
god oplevelse af, at det kunne betale sig at tale sammen.
Aha – oplevelse! De har brugt det siden.” Lærer i
heldags klasse i interview.
Mægling i skolen? Børn som mæglere?
Børn kan lære at mægle mellem kammerater. Og de kan
blive rigtig gode til det. De springer hurtigere igennem faserne
og går ofte mere konkret og kontant til værks, end
voksne. Undervisning i mægling sker gennem rollespil og/
eller ved, at de oplever de voksne mægle i klassen eller
gruppen. Det er dog ikke alle børn, der af sig selv har et naturligt
potentiale for at kunne det. Men mange vil kunne
lære det, hvis kompetencerne bygges systematisk op, som
det er beskrevet i afsnit IV.
I f.eks. Norge, England og USA har man forsøgt sig med
korps af elevmæglere på skoler. Mest systematisk er metoden
under indførelse i det norske skolevæsen, hvor der er
gode erfaringer med den. Modellen indebærer en udvælgelse
af bestemte elever, som uddannes i mægling og varetager
opgaven f.eks. i frikvarterer. Der kan diskuteres meget
57