Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd
Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd
Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
GRIB KONFLIKTEN - om konstruktiv konflikthåndtering i skolen<br />
Om projektet<br />
“Udvikling af skolens<br />
sociale liv”<br />
Baggrund<br />
Flemming Balvigs store undersøgelse RisikoUngdom (1999)<br />
afdækker bl.a. sammenhænge mellem unges risikoadfærd<br />
og deres oplevelse af at slå til og få noget godt ud af skolen.<br />
Andre undersøgelser om mobning og børns trivsel har<br />
bidraget til billedet af et problem, der påkalder sig opmærksomhed:<br />
15-20% af børn og unge i de danske skoler trives<br />
dårligt, er truet af udstødning og mobning og kan ikke se<br />
nogen mening med det, skolen tilbyder dem. <strong>Det</strong> er bekymrende,<br />
fordi børn og unges identitet dannes i skoleårene<br />
og i tilfælde af mistrivsel kan udvikles i uheldig retning.<br />
Hvis den positive identitet ikke kan næres gennem udfordringer<br />
og venskaber i skolen, er der risiko for, at den unge<br />
i stedet søger mod subkulturer udenfor og finder udfordringerne<br />
i misbrug eller kriminalitet.<br />
Udviklingsprojektet Skolens Sociale Liv er iværksat på<br />
denne baggrund.<br />
88<br />
Projektet målretter sig i første omgang ikke direkte mod<br />
den truede gruppe. <strong>Det</strong> er tydeligt gennem undersøgelserne,<br />
at klimaet og indstillingen på den enkelte skole og hos<br />
den enkelte lærer er en væsentlig faktor i børn og unges<br />
trivsel. Projektets strategi har derfor været at fremme et<br />
godt socialt klima og en kulturudvikling på den enkelte<br />
skole i retning af, at flere elever får en oplevelse af at være<br />
inkluderet frem for ekskluderet. Tanken er, at alle elever har<br />
gavn af at udvikle sociale kompetencer og lære konflikthåndtering,<br />
og at en bred indsats også vil give nogle af de<br />
15-20% bedre muligheder for at finde en mening med at gå<br />
i skole. Hvis det lykkes, kan der måske også blive større<br />
overskud til at målrette særlige indsatser mod den lille gruppe<br />
med helt specifikke behov.