Hent PDF - Det Kriminalpræventive Råd

GRIB KONFLIKTEN - om konstruktiv konflikthåndtering i skolen
handler det om? Hvad er problemerne? “Jeg vil gerne
vide mere om..”
Giv plads til at udtrykke følelser: “Hvordan var det for
dig, at der skete…?” “Hvordan havde du det med det?”
Giv plads til at udtrykke behov; mægler kan fremhæve
behovene ved at gentage og tjekke dem: “Du vil gerne
have en veninde, du kan regne med?”
4. Fælles forståelse af konflikten
Hvad er de enige om/uenige om? Få parternes accept af
det. Skriv evt. punkterne op som en slags dagsorden for
det videre forløb.
5. Behov, ønsker og forslag
Hvad har hver af parterne brug for, og hvad vil de gerne
have? Hvilke løsningsmuligheder kan der være? Hvilke
løsningsforslag tilgodeser dem hver for sig – og sammen?
Giv plads til mange svar (brainstorming). Mægler
skal sikre, at der kommer forslag fra begge parter. Forslagene
behøver ikke alle at være realistiske på dette
tidspunkt. Skab plads for kreativ idéudvikling.
6. Parterne forhandler om løsninger
Hvilke er realistiske? Kan det lade sig gøre? Kan det
holde? Mægler kobler løsningsforslagene med interesser
og behov: “Vil det forslag betyde, at du får opfyldt
dit ønske om…?”
7. Aftale
Parterne vælger løsning og laver klare aftaler. Mægler sikrer,
at aftalen er konkret og tydelig. Evt. laves aftale om
at mødes igen og tjekke, at det holder. Afslutning. Mægler
anerkender parternes arbejde og indsats.
Dette var en kort indføring i mæglingens teori og metode.
Hans Boserup og Susse Humle har beskrevet emnet yderligere
i bøger og videoen: “Konflikter løser vi selv”, som også
indeholder ideer til undervisning (se litteraturlisten). Teorien
kan ligge som en struktur og tænkemåde i baghovedet på
den voksne, som skal forholde sig til konflikter mellem
børn. Undertiden skal der slet ikke så meget til som f.eks. i
situationen mellem de to piger.
56