OPTIKEREN - Danmarks Optikerforening

More documents

Recommendations

Info

<strong>OPTIKEREN</strong> 3 . 2008 30 F a g l i g t s t o f Et virke som optiker med fokus på skærmarbejdspladser Af optiker og jobsynskonsulent Jytte Worre-Jensen Refleksioner over 15 års virke som omkringfarende og uvildig jobsynskonsulent heraf de seneste snart 10 år med egen selvstændig konsulentvirksomhed. Et virke væsensforskellig fra at være optiker i en forretning, men dog med vores professions mangfoldighed af viden med i ”mappen”. Et virke der med udgangspunkt i § 6 i Skærmdirektivet er tæt knyttet til andre professioners virke på arbejdsmiljøområdet. Et virke der ofte starter tidligt på morgenen med triptælleren på 0 og så derudaf på de danske lande- og motorveje med første stop måske 250 km længere fremme. Et virke med mange timers kontorarbejde med bl.a. planlægning og kommunikation, udfærdigelse af skærmbrillerekvisitioner og rapporter til virksomheden. Et virke der kræver, at man dagligt kan sætte sig selv i gang i sit lidt ”ensomme” arbejdsliv. Refleksionerne tager udgangspunkt i en lille opgørelse. Testen er foretaget ved den enkelte medarbejders skærmarbejdsplads efter optimal justering af skærmplacering under hensynstagen til alle syns- og arbejdsfunktioner og med den enkeltes private brille/kontaktlinsekorrektion, når der eksisterede en sådan. Testmetode på arbejdspladsen: 1. Monoculær visus på 3 m. og monoculær sløringsmåling med intervaller på + 0,50 D på 3 m. Binoculær sløringsmåling på 6 m. eller længere (ud i rummet/ vinduet) 2. Konvergensnærpunkt og covertest. 3. Akkommodationsmåling ved pushup metode 4. Pos./neg. rel. akkommodation på skærm - og bordafstand. Yngre personer (ikke presbyope) med skærmarbejde har ikke behov for speciel skærmbrille, hvis de er korrigeret med SBV (subjektiv bedste visus). Hyperope, med en mindre ukorrigeret hyperopi, begynder ofte at være generet af skærmarbejdet i 35-40 års alderen på trods af en restakkommodation på ca. 6 D. Min anbefaling er at få hyperopien korrigeret. Derved undgår den hyperope overakkommodation ved skærmarbejdspladsen, og personen kan sagtens udføre sit arbejde uden yderligere addition. Jeg har testet adskillige personer i denne aldersgruppe med en hyperopi på +0,75 - +2,00 D, der ikke havde nogen korrektion. De havde måske haft læsebriller som barn, men det blev ligesom ”glemt”, da det med briller var ”irriterende og man jo sagtens kunne se”. Korrektion af hyperopi er ikke at forveksle med en arbejdsgiverbetalt skærmbrille, da der er tale om en ikke korrigeret synsfejl. Myope har som oftest en afstandsbrille, når styrken er =/> - 0,75 D og er myopien mindre end ca. - 1,25 D kan man bruge brillen eller lade være efter behov ved skærmarbejdspladsen. Astigmater med en astigmatisme < 1,00 D klarer sig ofte udmærket uden korrektion. Dermed ikke sagt, at en korrektion ikke vil forbedre deres synsskarphed og lette læsningen ved skærmen. Et vergens- eller akkommodationssyndrom giver ofte udholdenhedsproblemer ved længeretidsvarende læseopgaver. Selvom nogle af disse syndromer afhjælpes med pluskorrektion (udover hvad samsynstræning kan udrette) er en brillekorrektion ikke nødvendigvis at betragte som en arbejdsgiverbetalt skærmbrille, da det er synsfunktionsanormalien, der giver problemer. Al anbefaling af profylaktisk myopiudvikling med pluskorrektion er ikke virksomhedens ansvar at anskaffe. Skærmarbejde er læsearbejde som så meget andet - dog oftest mere koncentreret og varende over længere tid ad gangen end mange andre læseopgaver. Det er naturligt at blive træt efter en lang dag på arbejde uanset hvad man beskæftiger sig med. Syndromet ”Computer Vision Syndrom” kan skyldes ukorrigerede synsfejl og/eller samsynsfejl. Syndromet relateres også til indeklimaproblemer, arbejdspladsindretning og belysning. I en helt ny undersøgelse fra Det Aldersfordeling > / = 40 41 - 45 46 - 50 51 - 55 > 55 Anb. år år år år år produkt Enstyrkeglas 1 2 2 5 Udvidet læseglas 2 12 28 22 64 Flerstyrkeglas * 3 4 7 I kke behov 11 11 5 6 8 41 Testede i alt 12 15 19 37 34 117 Opgørelse over testede medarbejdere for en virksomhed med kontorer på flere adresser. År 2007. Aldersspredningen er fra 29 år - 62 år. Opgørelsen ligner tidligere opgørelser, jeg har lavet gennem årene fra andre større eller mindre virksomheder.
Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er det påvist, at der er en sammenhæng mellem placering af skærmhøjde, blinkfrekvens og udtørring af øjet. 1 Der er sket en kolossal udvikling af kontorarbejdspladsens indretning i de forløbne år. Både hvad angår de fysiske rammer og udstyret. Fra små 14” skærme, der stod i 45-50 cm's læseaf- stand oven på kasser, telefonbøger eller lignende til i dag med 19” og 21” fladskærme i læseafstande på 65-80 cm, og som kan sænkes ned til bordfladen. Mig og min Suzuki Desværre må jeg konstatere, at man på trods af større skærme ikke nødvendigvis også får større tegn at aflæse. Tværtimod. For at tegnene skal stå skarpe er fladskærmene sat op med en høj skærmopløsning. Tegnstørrelsen i mange arbejdsprogrammer bliver dermed kun lidt større end almindelig avisskrift, hvilket giver problemer når skærmene står i ca. 70 cm's læseafstand. Sætter man skærmopløsningen ned bliver tegnene ganske vist større, men samtidig bliver de uskarpe. Når en medarbejder klager sin nød, må jeg forklare, at det desværre ikke er kikkerter der leveres som skærm- En skærmbrille er et arbejdsredskab på lige fod med så mange andre professioners arbejdsredskaber briller. Man kan rykke skærmene tættere på, men så går det ud over arbejdspladsindretningen og indebærer at medarbejderen skal flytte sit hoved mere fra side til side. En ellers velfungerende skærmbrille bliver måske for svag, og er skærmbrillen med flere styrker, skal hovedet løftes som kompensation. Af opgørelsen ses, at jeg vurderede ca. 1/3 af de testede som værende ikke berettigede til en skærmbrille. For de < 40 - 45årige skyldtes vurderingen: • At der ikke var behov for en skærmbrille • At egen korrektion var ikke eksisterende eller utilstrækkelig (anbefalet privat korrektion) • Samsynsfejl (anbefalet synsundersøgelse med henblik på samsynstræning). For de 45 - > 55-årige skyldtes vurderingen primært, at en allerede eksisterende privat - eller skærmbrille fungerede udmærket. Opgørelsen viser, at det primært er medarbejdere over 45 år, der har brug for en skærmbrille. Årsagen er naturligvis, at den gennemsnitlige akkom- modationsevne efterhånden er reduceret til omkring 3 D fra ca. 45-års alderen. Der er dog store variationer. Jeg har testet 60-årige, der stadigvæk havde en restakkommodation på 3 D og 35-40-årige, der kun kunne akkommodere ca. 3 D (akkommodationssyndrom?), hvor restakkommodationen burde ligge på 5 - 6 D. Udover SBV er måling af akkommodationsbredde og pos./neg. rel. akkommodation samt forimålinger, hvis der er mistanke om samsynsfejl, de vigtigste målinger i vurdering af additionsbehov og anbefaling af skærmbriller. (Også ved anbefalet læsekorrektion i øvrigt). Alt for mange optikere lægger udelukkende den binoculære krydscylindermåling til grund for en anbefalet addition uden hensynstagen til lag og restakkommodation. Målingen bliver foretaget på 40 cm - en læseafstand vi sjældent ser på skærmarbejdspladserne, der oftest er på 50 cm og derover. Denne måling er vejledende for anbefalet højeste addition - ikke en ”sandhedsmåling”. Presbyope med en restakkommodation på 3 D kan faktisk godt se skarpt ved egen hjælp på en skærmafstand på 65 cm eller længere, men det kommer til at knibe med læsning over længere tid med en bordafstand på 50 cm eller mindre. F a g l i g t s t o f <strong>OPTIKEREN</strong> 3 . 2008 31
Page 1: Nr. 3 · Maj 2008 DANMARKS OPTIKERF
Page 5 and 6: NUMMER 3 · 2008 OPTIKEREN Indhold
Page 7 and 8: nogle øvelser, eventuelt en storeb
Page 9 and 10: TAG PLADS HOS LANDETS OPTIKER ELITE
Page 12 and 13: OPTIKEREN 3 . 2008 12 F a g l i g t
Page 16: OPTIKEREN 3 . 2008 F a g l i g t s
Page 19 and 20: Fleye fejrer Drømmesyn med Fleyeka
Page 21 and 22: EA1902 Elizabeth Arden - en mærkev
Page 38: OPTIKEREN 3 . 2008 38 F a g l i g t
Page 44 and 45: OPTIKEREN 3 . 2008 44 P r o d u k t
Page 46 and 47: OPTIKEREN 3 . 2008 46 K a l e n d e
Page 48: Produkterne som gør en forskel - b

OPTIKEREN - Danmarks Optikerforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?