OPTIKEREN - Danmarks Optikerforening

More documents

Recommendations

Info

<strong>OPTIKEREN</strong> 3 . 2008 36 F a g l i g t s t o f Montering af progressive glas Af Karsten H. Nielsen, O.D., M.S. De fleste, eller nok alle optikere, har oplevet, at en kunde i forbindelse med anskaffelsen af en ny progressiv brille, efter anskaffelsen af brillen, klager over problemer med brillen, f.eks. ved at de nye glas ikke virker som forventet og som lovet af optikeren. I disse tilfælde siger mange optikere til kunden, at de blot skal vænne sig til de nye glas eller lignende. Dette var måske en rimelig forklaring i ”gamle” dage, da konstruktionen af progressive glas ikke var så avanceret, som den er i dag. På grund af de metoder, der blev anvendt i fremstillingen af de første progressive glas, opstod mange abberationer og medfølgende forvrængninger i disse glas, der kunne være årsag til kundens klager. Imidlertid er langt de fleste moderne progressive glas i dag konstrueret efter en ny produktionsmetode. Ja, i dag er mange oven i købet ”skræddersyet” specielt til den individuelle kunde og dennes syn, og tager højde for faktorer som pantoskopisk vinkel, betragtningsafstand, monokulær PD etc. Derfor kræver disse glas også større præcision i monteringen, end førstegenerations gjorde. Den ny, revolutionerende produktionsmetode er blevet kendt som FreeForm produktion. Først designes det ideelle glas baseret på kundens data. Derefter forsynes en computerstyret såkaldt CNC (Computer Numerical Controlled) generator med oplysninger om tusindvis af datapunkter, der beskriver glassets overflade, ja i nogle tilfælde oven i købet begge overflader. På basis af oplysningerne produceres en fint slebet overflade af nøjagtigt den ønskede form så præcist, at den umiddelbart er klar til polering, i mange tilfælde ligeledes ved hjælp af CNC-teknik. I 2000 påbegyndte såvel Rodenstock som Carl Zeiss leveringen af progressive glas fremstillet ved hjælp af denne FreeForm produktion. I Rodenstocks ”Impression” design overføres også progressionen til glassets bagside, der også blev anvendt til en eventuel astigmatisk korrektion i atorisk form. Essilor markedsfører nu deres ”Ipseo” glas, der ligeledes genereres ved anvendelse af FreeForm metoden. Johnson & Johnson var de første, der introducerede produktionen af et nyt progressivt glas under navnet Definity i Amerika. Dette er det første progressive glas, der fordeler additionen på begge glassets sider. Beskrevet som et dobbelt-additions design, opnås en addition 2,00 D ved at lægge 1,25 D af additionen på forsiden og 0,75 D på bagsiden. Johnson & Johnson påpeger, at ved at fordele additionen mellem glassets sider er det muligt at fremstille et glas, der har færre samlede aberrationer end et glas, hvor hele additionen ligger på den samme side. Hoya har videreudviklet dette princip i designet af sit Hoyalux iD, der beskrives som et integreret dobbeltsidet progressivt design. Med Free Form produktionsmetoden er man således ikke begrænset til slibeskåle i produktionen af progressive glas. Producenterne har derfor frit spil i designet af glasset, såsom fordeling af astigmatisme og addition på glassets overflader. Yderligere er det muligt at bestille dem til en bestemt facon, således at problemer der skyldes brilleglasforstørrelse forårsaget af midtertykkelse er mindst mulig. Med disse nye design skulle det derfor være muligt at undgå de fleste problemer med progressive glas. Problemet ved decentrering af sfæri- VisuReal
ske glas er som bekendt den prismatiske virkning på kunden, som decentreringen medfører. Men ved progressive glas, er det jo ikke kun den prismatiske effekt, der opstår på grund af decentreringen, der er problemet. Det er et større problem, at hele progressionszonen forskydes til siden, hvilket vil medføre dårligere syn gennem glasset. En tysk undersøgelse viser, at ved en binokulær fejlcentrering på 3 mm, og en addition på 0,75D indskrænkes det binokulære synsfelt med ca. 20%. Ved en addition på 2,50D er synsfeltet indskrænket med 70%. Undersøgelsens resultater gælder for Gradal HS, Progressiv S og Varilux MD. Det må dog antages, at effekten er tilsvarende for andre progressive glas. Som det fremgår af den citerede undersøgelse, jo højere additionen er, jo mere kritisk er en nøjagtig centrering. Husk derfor, at ved centrering af progressive glas, er det ikke glassets afstandsstyrke, men additionen, der kræver den største præcision. De fleste optikere har også oplevet, at i tilfælde hvor en kunde ikke kunne anvende et par progressive glas, løste det problemet blot at udskifte glassene med nye glas helt magen til de glas, kunden ikke kunne bruge. Da de nye glas er nøjagtig magen til de glas, som kunden ikke kunne bruge, er det sandsynligt, at problemerne skyldes monteringen, der måske er en lille smule ændret i de nye glas. Ifølge en tysk undersøgelse kan problemer med progressive glas i 40% af tilfældene tilskrives forkert centrering af glassene. Undersøgelsen hævder også, at tolerancen i montering af progressive glas højst er 1 mm. Baseret på undersøgelserne kan man stille sig selv det spørgsmål, om det er muligt, at problemerne med progressive glas i mange tilfælde skyldes manglende præcision i opmærkningen og den efterfølgende placering i stellet? Ofte vil problemerne simpelthen skyldes, at optikeren ikke har været omhyggelig nok ved opmålingen af glassene, således at de efterfølgende er blevet placeret forkert i stellet i forhold til øjnene. Årsagen hertil er, at moderne progressive glas, som allerede nævnt, er konstrueret specielt til kunden. Dette er en stor fordel for den enkelte kunde, men kræver stor præcision og omhyggelighed i tilpasningen. Hvis glassene ikke sidder præcist, vil alle de omhyggeligt beregnede zoner blive forskudt i forhold til beregningerne for glasset. Ofte kan det også være en god ide, at afvaske glasset og opmærke det ifølge indgraveringerne. På denne måde undgås problemer forårsaget af unøjagtige stempler på glassene. Til brug for monteringen anvender de fleste sandsynligvis et PD-mål, enten et traditionelt eller et elektronisk. Ved anvendelsen af det traditionelle PD får man ikke mulighed for at måle den monokulære PD, selv om der i mange tilfælde vil være forskel på den højre og venstre PD. Dette kan naturligvis medføre en sideværts forskydning af begge glas. Selv om man får målt den monokulære PD med det elektroniske instrument, skal man være omhyggelig med, at instrumentet er placeret rigtigt på næsen. Man skal ligeledes være opmærksom på, at anatomiske problemer kan være ansvarlige på små forskydninger i forhold til pupillens placering. Ved udmåling med et traditionelt PD mål skal man også være opmærksom på, at synsaksen kun sjældent passerer gennem midten af pupillen. Det vil sige, at den pupildistance man måler fra pupilkant til pupilkant, ikke svarer til afstanden mellem synsakserne. Efter opmålingen af PD vil man herefter ofte opmærke PD med en touchpen, der måske oven i købet er ret tyk. Dette vil være med til at reducere præcisionen i placeringen af glassene. Et problem med opmærkning af progressive glas er udmåling af læsehøjden. Her har nogle optikere en tendens til at opmåle læsehøjden til stellets kant lige under pupillen. De fleste fabrikanter regner i dag med højden til stellets laveste punkt, d.v.s. monteringshøjde ifølge BOX systemet. Hvis vi taler om en meget skæv facon, f.eks. en McArtur brille, kan der være flere mm forskel på de to systemer. Jeg forstår, at alle fabrikanter arbejder på at indføre BOX systemet. Jeg hævder altså, at problemet med progressive glas som oftest er præcisionen i placeringen foran øjnene. I tilfælde hvor en kunde har problemer med en (kostbar) progressive brille fører dette i mange tilfælde til irritation for både kunde og optiker, problemer der kan føre til dårlig goodwill for optikeren. Dette vil i mange tilfælde medføre et måske uopretteligt forhold, ikke kun til kunden, men også til familie og omgangskreds. Derfor er det hensigtsmæssigt at fremstille brillen korrekt i første forsøg. Det vil sige, at større omhyggelighed i fremstillingen af brillen er alfa og RV Terminal Centreringsfejl og synsfelt ved progressive glas Binokulærer centreringsfejl ved 2 mm Reduktion af synsfelt F a g l i g t s t o f <strong>OPTIKEREN</strong> 2 . 2007 37
Page 1: Nr. 3 · Maj 2008 DANMARKS OPTIKERF
Page 5 and 6: NUMMER 3 · 2008 OPTIKEREN Indhold
Page 7 and 8: nogle øvelser, eventuelt en storeb
Page 9 and 10: TAG PLADS HOS LANDETS OPTIKER ELITE
Page 12 and 13: OPTIKEREN 3 . 2008 12 F a g l i g t
Page 16: OPTIKEREN 3 . 2008 F a g l i g t s
Page 19 and 20: Fleye fejrer Drømmesyn med Fleyeka
Page 21 and 22: EA1902 Elizabeth Arden - en mærkev
Page 38: OPTIKEREN 3 . 2008 38 F a g l i g t
Page 44 and 45: OPTIKEREN 3 . 2008 44 P r o d u k t
Page 46 and 47: OPTIKEREN 3 . 2008 46 K a l e n d e
Page 48: Produkterne som gør en forskel - b

OPTIKEREN - Danmarks Optikerforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?