Flersprogede elevers sproglige repetoire i ... - Folkeskolen

More documents

Recommendations

Info

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 Læreruddannelsen på Fyn Maria C. Arildsen Professionsbachelorprojekt 2011/2012 Studienummer F250290 Flersprogede elevers sproglige repertoire i danskundervisningen DSA faglig vejleder: Birgit Orluf Pædagogisk vejleder: Susanne Hvilshøj ”The extreme linguistic diversity in such neighbourhoods generates complex multilingual repertoires in which often several (fragments of) ‘migrant’ languages and lingua francas [ 32 ] are combined.” 33 Her bruges ikke blot det oprindelige sprog og sproget, som tales i landet, de er tilflyttet. De trækker på alle de sprog, de kan, alt efter modtager, situation, relation og skrive- og læsefærdigheder på de forskellige sprog. Det er med inspiration fra disse opfattelser og syn på sprog, at jeg i dette projekt benævner min fokusgruppe ’flersprogede elever’ eller ’elever med flere sprog’. Sproglige kompetencer Når jeg skelner mellem elevens sproglige repertoire og elevens sproglige kompetencer, er det for at skelne mellem det rent kognitive og selve sprogbeherskelsen. Linjerne kan ikke i praksis trækkes så skarpt op, men det er vigtigt for mig at understrege, at eleven ofte har et større repertoire af sprog end det, der rent faktisk kommer til udtryk. Thor Ola Engen forklarer med udgangspunkt i Jim Cummins teori ”Common Underlying Profiency Model” 34 , hvordan forestillingen om elevens sprog kan ses som et isbjerg med to toppe og en fælles base nedenunder. Basen under vandet er hjernen, den fælles kilde til de synlige sprog over vandet. Modellen er sidenhen udviklet, men den giver et godt billede af tænkningen om et fælles system (sprogligt repertoire) for de sprog, man på forskellig vis behersker og anvender (sproglig kompetence). Derudover skal det også pointeres, at jeg med afsæt i forrige afsnit ser isbjerget med flere toppe end to. Eleverne har altså et ret komplekst repertoire af sprog at trække på, når de sætter deres sproglige kompetencer i spil. Spørgsmålet er bare, hvad man egentlig tillægger det at have sproglige kompetencer. Laursen omtaler en bred måde at opfatte begrebet på og beskriver således, at bl.a. sproglig kompetence ”(...) ikke primært ses som noget, den enkelte på et givet tidspunkt besidder eller ikke besidder, men at kompetence snarere forstås i et strategisk, dynamisk og interaktionelt perspektiv.” 35 Eleverne bruger sproget strategisk ved at trække på erfaringer og handlemuligheder, som kan være til nytte i den pågældende situation. Det dynamiske perspektiv påpeger, at sprog og brugen af sprog hele tiden forandrer sig, og det interaktionelle perspektiv referer til interaktionens betydning for, hvordan sproget bruges. Disse tre elementer kan ses i Sharondas oversigt over sprog i forrige afsnit. Hun demonstrerer netop, hvordan relation og kontekst afgør, hvilke forskellige, sproglige kompetencer hun bruger, og hvordan hun bruger dem. Laursen refererer desuden til Blommaert, som bemærker følgende om kompetencer i forhold til sprog: ”There is nothing wrong with the phenomenon of partial competence: no one needs all the resources that a language potentially provides” (…)” 36 32 Et fælles sprog, som bruges mellem mennesker, der ikke har samme modersmål 33 Bloemmert, 2010, s. 7 34 Engen, 2004, s. 168 35 Laursen, 2011, s. 29 36 Laursen, 2011, s. 29 10
Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 Læreruddannelsen på Fyn Maria C. Arildsen Professionsbachelorprojekt 2011/2012 Studienummer F250290 Flersprogede elevers sproglige repertoire i danskundervisningen DSA faglig vejleder: Birgit Orluf Pædagogisk vejleder: Susanne Hvilshøj Dette peger tilbage på Bloemmerts begreb om super-diversity i foregående afsnit, idet vi alle vokser op i miljøer, som på varierede måder er præget af sprog. Dermed er det ikke givet, at vi lærer et sprog fuldt ud, det kan ingen, men vi kan alle sammen noget sprog af forskellige slags og på forskellige måder. Disse brudstykker af sprog må i sig selv anerkendes som værdifulde sproglige erfaringer og kompetencer i skole og undervisning. Literacy og udvikling af metasproglig bevidsthed Jeg har indtil videre givet et billede af de sprogligt mangfoldige verdener, som mange af skolens elever bevæger sig i. Det afspejler sig bl.a. i elevernes sproglige repertoire, som de kan trække på, når de møder og anvender sprog i forskellige kontekster og relationer. I dette afsnit beskriver jeg begreberne om hhv. ’literacy’ og ’biliteracy’, som overordnet er knyttet til skriftsystemer. Literacy er traditionelt set koncentreret omkring det skrevne bogstav og de tekniske færdigheder i at læse og skrive. I et nyere, socialinteraktionistisk perspektiv, beskriver Laursen det således: ”Skriftsprogstilegnelsen forstås her som nært forbundet med børnenes generelle sprogtilegnelse og den mundtlige interaktion forud for og omkring skriften.” 37 Eleverne indgår i literacypraksisser, som er sociale og kulturelle fællesskaber, og som er ”(…) genkommende måder at bruge skriftsproget på, hvortil der knytter sig forskellige værdier, holdninger, følelser og sociale relationer.” 38 Dette kan fx være at kommunikere med et bestemt skriftsystem indenfor en bestemt kultur eller at synge morgensang i skolen hver fredag. Literacypraksisserne kommer til udtryk i de såkaldte literacybegivenheder og er de måder, som skrift på forskellig vis indgår i eller kommer til udtryk på i hverdagen, fx selve det at læse og synge teksten til morgensangen i skolen. Forklaret med billedet om isbjerget fra afsnittet om elevernes kompetencer, er delen under vandet literacypraksissen, og literacybegivenheden er delen over vandoverfladen. Dermed skal de forstås som en helhed, hvor de både påvirker og er afhængige af hinanden. Et eksempel er, at det er svært at spille klaver efter noder, hvis man ikke har kendskab til nodesystemet. I tilknytning til elever med flere sprog, er der tale om biliteracy, et udvidet register af literacy. Flersprogede elevers sprogverden vil på forskellig vis være præget af super-diversity, hvorved de også vil opleve skrift på flere sprog. Laursen siger ud fra undersøgelser om børn, som oplever flere skriftsystemer: ”(…) at ’emergent biliterate’[ 39 ] børn ofte involverer sig i komplekse fortolkninger af forskellige skriftsystemer, og at de leder efter forskelle og ligheder mellem grafiske repræsentationer og de bagvedliggende principper i skriftsystemerne. Ofte er børnene også i stand til at forklare forskellene, selvom de ikke udtrykker sig i lingvistiske termer derom, og selvom man også støder på hypoteser, der måske er relativt hjemmelavede.” 40 37 Laursen, 2010, s. 12 38 Laursen, 2010, s. 13 39 Kan omsættes med: at være i færd med at udvikle biliteracy 40 Laursen, 2010, s. 15ff 11
Page 1 and 2: Lærerprofession.dk - et site om l
Page 9: Lærerprofession.dk - et site om l
Page 25: Lærerprofession.dk - et site om l

Flersprogede elevers sproglige repetoire i ... - Folkeskolen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?