Flersprogede elevers sproglige repetoire i ... - Folkeskolen

More documents

Recommendations

Info

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 Læreruddannelsen på Fyn Maria C. Arildsen Professionsbachelorprojekt 2011/2012 Studienummer F250290 Flersprogede elevers sproglige repertoire i danskundervisningen DSA faglig vejleder: Birgit Orluf Pædagogisk vejleder: Susanne Hvilshøj 8. Eleverne udarbejder i grupper forslag til: o Hvad en nyankommet elev har med af erfaring og viden o Hvordan rygsækken af erfaringer og viden kan bruges i bl.a. undervisningen o Hvorfor det er relevant 9. Vi samler forslagene i det online præsentationsprogram ’prezi’ med henblik på evt. at udbygge med nye muligheder og samle op på erfaringer. Opbygningen sandsynliggør udviklingen af et ressourceorienteret syn på den sproglige mangfoldighed i klasserummet. De ændrede præmisser for deltagelse i fællesskabet åbner muligheden for, at de flersprogede elever synligt vil trække på deres sproglige repertoire i de danskfaglige aktiviteter. Efter denne anvisning til at skabe et fundament for undervisning i det enkelte klasserum, vurderer jeg, i næste afsnit, kritisk nogle forhold i projektet, som er væsentlige at anskueliggøre. Kritikpunkter til metoden Som man spørger, får man svar … og sådan forholder det sig også med min spørgeundersøgelse og interviewet. Hvis jeg havde spurgt anderledes, havde jeg også fået andre svar, og mine undersøgelser havde set anderledes ud. Derudover er der sandsynligvis flere faktorer, som spillede ind på, at eleverne ikke brugte deres sprog i undervisningen. Det har jeg dog ikke taget højde for i dette projekt, og dermed bidrager mine resultater kun til en del af forklaringen på elevernes tilbageholdenhed. Skolen i en norsk forståelse I min analyse af praktikskolen anvender jeg An-Magritt Hauges forståelser af den flerkulturelle skole, som er udarbejdet i forbindelse med den norske regerings strategiplan i 2004 66 . Forståelserne er derfor kategoriseret med det formål at påvirke Norges skoler i retning af den ressourceorienterede forståelse, og derfor fremstår billedet af praktikskolen muligvis meget skarpt. Et unuanceret billede af praktikskolen og virkeligheden I min analyse af skolen har jeg anvendt én kilde. Dette giver et unuanceret billede af skolen. Gennem fx interview, med skolelederen eller nogle af lærerne, kunne jeg have opnået et mere nuanceret billede. Derudover skal det understreges, at praktikskolen ikke er et eksempel på alle skoler i Danmark, men tværtimod står som et eksempel for sig selv. Handling i forhold til konteksten Når jeg angiver mulige handlemåder, er det ud fra nogle bestemte erfaringer, jeg har gjort mig, og det er med tanke på at udvikle netop de erfaringer. Derfor må handleanvisningerne forstås ud fra den konkrete kontekst og må nødvendigvis revurderes i en anden kontekst. Mine handleanvisninger er sigtet mod at udvikle danskundervisningen, men understøttes ikke som sådan af danskfaglige mål 67 . 66 "Likeverdig utdanning i praksis! Strategi for bedre læring og større deltakelse av språklige minoriteter i barnehage, skole og utdanning 2004-2009" 67 Faghæfte 1 22
Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 Læreruddannelsen på Fyn Maria C. Arildsen Professionsbachelorprojekt 2011/2012 Studienummer F250290 Flersprogede elevers sproglige repertoire i danskundervisningen DSA faglig vejleder: Birgit Orluf Pædagogisk vejleder: Susanne Hvilshøj Konklusion Jeg har overordnet i dette projekt undersøgt spørgsmålet: Hvorfor er det pinligt for eleverne at bruge deres unikke sproglige kompetencer Jeg har søgt et muligt svar ved at undersøge hvilke elementer, der gør sig gældende for skolens undervisning og proportionelt hermed, hvilke mulige faktorer læreren skal være opmærksom på i sin undervisningsplanlægning. Gennem min undersøgelse af Folkeskolens formål, har jeg fundet frem til, at det nationale aspekt, som kommer til udtryk i formuleringen ”(…) gør dem fortrolige med dansk kultur og historie(…)”, afspejler sig i praktikskolens rammer, og dermed er et element, som gør sig gældende for skolens undervisning. Det nationale aspekt kommer på denne skole til udtryk igennem præmissen for at deltage i fællesskabet: at ’kunne dansk’. Dette gør, at jeg har vurderet skolen til at lægge sig op ad en problemorienteret forståelse. Udfaldet bliver, at den forstår sig selv som ’en skole med minoriteter’, hvor de flersprogede elever risikerer at blive udskilt af fællesskabet og anset som en minoritet, hvis de sætter deres sprog i spil. Læreren må altså tilrettelægge sin undervisning ud fra den kontekst, undervisningen foregår i. Kommer hendes mål i modstrid med skolens forståelse, må hun vise civilcourage og først skabe et grundlag i det enkelte klasserum for at kunne inddrage de flersprogede elevers sproglige repertoire. Det kan hun bl.a. gøre gennem aktiviteter, som bevidstgør eleverne om deres egen måde at bruge sprog på, som udfordrer deres perspektiver på verden, og som kræver, at de sætter sig ind i andres opfattelser af sprog. Når læreren har skabt et klasserum, som er funderet i en ressourceorienteret forståelse af den sproglige mangfoldighed, ændres præmisserne for at deltage i fællesskabet. Dermed vil der være grundlag for, at de flersprogede elever opfatter deres mange sprog som et potentiale. Et sådant grundlag havde været givtigt for danskforløbet i min praktik. Her var netop lagt vægt på at inddrage de flersprogede elevers sproglige repertoire, for at eleverne kunne ”… bevæge sig fra nationalt indblik til internationalt udsyn” 68 med henblik på at styrke alle elevernes dannelse i det globale, digitaliserede vidensamfund. Perspektivering Ny Nordisk Skole – en redefinering af skolens fundament Undervisningsminister Christine Antorini har iværksat reformprojektet ”Ny Nordisk Skole”, som strækker sig fra januar 2012 til december 2013 69 . Projektet beskrives som en bevægelse, der, med afsæt i dets eksisterende styrker, skal forandre uddannelsessystemet på tværs af dagtilbud, folkeskole og ungdomsuddannelser. Antorini har udpeget en dialoggruppe, som ”Inden for rammerne af regeringens politik og regeringsgrundlaget skal (…) medvirke til, at konkrete forandringer forankres i praksis og bidrager til at udvikle et fagligt stærkt uddannelsessystem med plads til alle.” 70 68 Lærer Martin Bernhard http://www.emu.dk/gsk/3verden/projekter/bestpractice1.html 69 Ny Nordisk Skole. Dialoggruppens kommissorium s. 3 70 Ny Nordisk Skole. Dialoggruppens formål 23
Page 1 and 2: Lærerprofession.dk - et site om l
Page 21: Lærerprofession.dk - et site om l
Page 25: Lærerprofession.dk - et site om l

Flersprogede elevers sproglige repetoire i ... - Folkeskolen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?