Flersprogede elevers sproglige repetoire i ... - Folkeskolen

More documents

Recommendations

Info

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 Læreruddannelsen på Fyn Maria C. Arildsen Professionsbachelorprojekt 2011/2012 Studienummer F250290 Flersprogede elevers sproglige repertoire i danskundervisningen DSA faglig vejleder: Birgit Orluf Pædagogisk vejleder: Susanne Hvilshøj 1. sprog (48 respondenter) Begge steder er det mest brugte sprog dansk med hhv. 35 derhjemme og 43 i skolen. Derudover bruger 12 engelsk derhjemme mod 4 i skolen, hvor en enkelt også bruger leet speak 46 . Dermed er engelsk mere brugt derhjemme end i skolen. 2. sprog (46 og 41 respondenter) Det næstmest anvendte sprog er engelsk, hvor hhv. 33 bruger det derhjemme, og 35 bruger det i skolen. Herefter kommer dansk med hhv. 11 og 4 brugere, og begge steder er der to, som benytter sig af tysk. 3. sprog (17 og 29 respondenter) Som tredje sprog er tysk det mest brugte med 9 brugere derhjemme og 28 i skolen. Ligheden her er desuden engelsk, hvor der er én bruger derhjemme og én bruger i skolen. Her stopper sprogene for skolens vedkommende, mens der er yderligere seks sprog i brug derhjemme: dansk med to brugere og én bruger til hvert af de følgende sprog: japansk, tamilsk, norsk, italiensk og leet speak. Hermed sættes fire nye sprog i anvendelse. 4. sprog (4 og 1 respondent(er)) Som fjerde sprog optræder tysk derhjemme med tre brugere, kinesisk med én bruger, og i skolen er der én, som bruger italiensk. Endnu et nyt sprog optræder altså derhjemme, nemlig kinesisk. Samlet set bruges der i alt ni sprog på internettet derhjemme, mens der i skolen bruges i alt fire. De tre mest brugte sprog er dansk, engelsk og tysk, mens en enkelt bruger italiensk som fjerdesprog. Derhjemme er der mere sproglig variation, idet der udover de mest brugte: dansk, engelsk og tysk også anvendes leet speak, japansk, tamilsk, norsk, italiensk og kinesisk. Fortolkning af elevernes sprogbrug på internettet i hjem og skole Det tyder på, at der anvendes en større varietet af sprog derhjemme end i skolen og at de sprog, som anvendes i skolen primært er sprogene: dansk, engelsk og tysk. Disse sprog bliver brugt af flest, og jeg tolker dem derfor som majoritetssprogene i denne skolepraksis. Samlet vurdering af elevernes opfattelse af sprog i skolen Jeg vurderer denne fordeling af sprog som en mulig forklaring på, hvorfor eleverne synes, at ”det er pinligt at kunne noget, som de andre ikke kan”. Der er en påfaldende lighed mellem svarene i spørgeundersøgelsen og Ahmeds svar i sprogskemaet, hvilket kan tyde på, at der eksisterer en sprognorm på skolen, som inkluderer visse sprog og ekskluderer andre. For at undersøge, om vurderingen er reel, undersøger jeg i næste afsnit, hvordan skolen beskriver sin forståelse af sit sprogligt mangfoldige elevgrundlag. 46 Leet speak er et digitalt skriftsprog kombineret af tal, bogstaver og symboler, oprindeligt brugt af hackere som en slags kodesprog. I dag anvendes det bredere, dog hovedsageligt af unge og ”gamere”, som spiller online spil. Særligt anvendt og kendt er udtrykkene: LoL (laughing out loud) og OMG (oh my god) 14
Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 Læreruddannelsen på Fyn Maria C. Arildsen Professionsbachelorprojekt 2011/2012 Studienummer F250290 Flersprogede elevers sproglige repertoire i danskundervisningen DSA faglig vejleder: Birgit Orluf Pædagogisk vejleder: Susanne Hvilshøj 2. Hvordan ser en sprogligt mangfoldig skole ud Den flerkulturelle skole eller en skole med minoriteter Det er den norske førstelektor og leder ved ’Nasjonalt senter for flerkulturell opplæring’ (NAFO) i Norge, An-Magritt Hauge, som stiller dette spørgsmål i kapitlet af samme navn 47 . Her taler hun om to måder at forholde sig til den sproglige mangfoldighed på, hhv. den problemorienterede og den ressourceorienterede. Følgende er en beskrivelse af de to forståelser, og det skal understreges, at de er meget skarpt opstillet. Hauge påpeger, at dette er yderpunkter, og at de fleste skoler lægger sig et sted imellem de to forståelser. Den problemorienterede forståelse: Her er der tale om integration i form af assimilation og dermed tilpasning. Der foretages gerne kompensatoriske tiltag, hvor målet er at lære majoritetssproget. Den flersprogede elev opleves som en belastning, som først kan blive en del af fællesskabet, når vedkommende har tillært sig majoritetssproget tilpas meget til, at han/hun kan ”få noget ud af” undervisningen; med andre ord er det elevens og forældrenes opgave at tilpasse sig skolen. Mht. undervisningen er det lærerne med linjefaget dansk som andetsprog, som står for det, der må være nødvendigt for at kunne deltage i normalundervisningen. På denne skole hersker der gerne en dikotomi af ”Vi- og De andre” 48 og forældresamarbejdet er præget af asymmetri 49 , hvor forældrenes syn, holdninger og værdier forbigås. Denne skole kalder sig en skole med minoriteter. Den ressourceorienterede forståelse: I modsætning til den problemorienterede forståelse, er der her tale om integration i form af inklusion, hvor den flersprogede elev opfattes som ligeværdig. Elevens sproglige varieteter opfattes som interessante kompetencer og som ressource til at lære både sprog og fag. Når nye elever kommer til, ser den flerkulturelle skole det som sin opgave at tilpasse rammerne til eleven, fx ved at tilbyde modersmålsundervisning parallelt med undervisning i dansk som andetsprog. I forlængelse heraf er der særligt fokus på lærernes kompetencer som må være afpasset den flerkulturelle skole, sprogligt såvel som kulturelt, for netop at kunne imødekomme elevernes behov. Forældresamarbejdet er i en ressourceorienteret forståelse præget af samarbejde, hvor forældrenes roller som barnets ’oplærere’ tillægges værdi og betydning for arbejdet i skolen. En skole med den ressourceorienterede forståelse tilpasser sig, som nævnt, elevernes behov, idet ”Alle har behov for å forstå, oppleve mestring, få anerkjennelse, oppleve mening og sammenheng, oppleve tilhørighet og sosial samhandling med andre.” 50 , og den kalder sig for en flerkulturel skole. Kort beskrivelse af praktikskolen Skolen er den ene af to byskoler i en kommune med 37.071 indbyggere 51 . På skolen er der 502 elever fordelt i 30 klasser fra 0.-9. klasse, hvoraf de 8 af klasserne er specialklasser og 3 klasser er modtagelsesklasser med i alt 17 elever 52 . 47 Hauge, 2004 48 Ibid. s. 31n 49 Ibid. s. 37ø 50 Ibid. s. 27 51 Praktikskolens kommune. Målt i 2011 52 Praktikskolens hjemmeside: Grundoplysninger 15
Page 1 and 2: Lærerprofession.dk - et site om l
Page 13: Lærerprofession.dk - et site om l
Page 25: Lærerprofession.dk - et site om l

Flersprogede elevers sproglige repetoire i ... - Folkeskolen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?