Flersprogede elevers sproglige repetoire i ... - Folkeskolen

More documents

Recommendations

Info

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 Læreruddannelsen på Fyn Maria C. Arildsen Professionsbachelorprojekt 2011/2012 Studienummer F250290 Flersprogede elevers sproglige repertoire i danskundervisningen DSA faglig vejleder: Birgit Orluf Pædagogisk vejleder: Susanne Hvilshøj Denne opfattelse underbygges endvidere i kendetegnet ’det homogene elevgrundlag’. Hermed forkastes idéen om forskellighed, og skolens mål, at tage afsæt i elevernes ressourcer, har dermed bund i en forestilling om, at eleverne kommer med de samme ressourcer. Samme syn på ensartede ressourcer synes at hvile på forældregruppen, idet der ikke tages hensyn til, at forældrene måske tilegner sig oplysninger og information bedre på andre sprog, end på dansk. Billedet på forsiden giver et lignende indtryk, og i symbolsk forstand kan det tydeligt eksponerede flag tolkes som udtryk for den gennemgående danskhed, som skolens kultur er forankret i. Samlet set tolker jeg skolen som en nationalt orienteret skole, hvor dansk er det, ’vi’ har til fælles, det er det, vi samles om, og det er grundlæggende kompetencer for at kunne deltage på lige fod med ’os andre’. Vurdering af konsekvenserne af skolens forståelse Det tyder altså på, at skolen retter sig imod en problemorienteret forståelse. Dette gør, at skolen nærmere vil definere sig som en skole med minoriteter end som en flerkulturel skole. Denne opfattelse har uden tvivl indvirkning på rammerne for undervisningen og får, ifølge Hauge, konsekvenser for elevernes ”(…) behov for å forstå, oppleve mestring, få anerkjennelse, oppleve mening og sammenheng, oppleve tilhørighed og sosial samhandling med andre.” 57 Refleksion Endnu en gang skal det understreges, at forståelserne ovenfor er skitserede og skal opfattes som markante yderpunkter. Udfaldet er dog alligevel tankevækkende. Skolens rammer siges at være påvirket af og at afspejle det omgivende samfund. Er ovenstående så resultatet af en generel samfundstænkning for den omtalte skole og sandsynligvis også andre skoler i landet For i så fald fører det mig videre til at spørge om, på hvilket demokratisk grundlag vi egentlig laver skole i Danmark, når det ifølge Hauge kan have så store konsekvenser for de flersprogede elever, men også for de elever, som går glip af et væsentligt dannelsespotentiale Disse refleksioner fører mig videre til at analysere Folkeskolens formål for at undersøge hvad, der definerer skolens rammer. 3. Hvad definerer skolens rammer I dette afsnit analyserer og fortolker jeg udvalgte sekvenser af Folkeskolens formål med henblik på at vurdere, hvilket overordnet grundlag den føromtalte skole fungerer på. Jeg trækker her på Hauges forståelser. Beskrivelse af Folkeskolens formål Folkeskolens formål gælder for folkeskolen og andre grundskoler, og er det grundlag, som vi i Danmark laver skole på. Første udkast til det formål, vi har i dag, blev formuleret i 1975. I 1993 blev formålet udvidet og ændret, og seneste ændring skete i 2007. 57 Hauge, 2004, s. 27 18
Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012 Læreruddannelsen på Fyn Maria C. Arildsen Professionsbachelorprojekt 2011/2012 Studienummer F250290 Flersprogede elevers sproglige repertoire i danskundervisningen DSA faglig vejleder: Birgit Orluf Pædagogisk vejleder: Susanne Hvilshøj Analyse af Folkeskolens formål Uddrag: §1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: (…) gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer (…) Analyse: Skolen og forældrene skal gennem samarbejde udruste eleverne med kundskaber og færdigheder, der gør, at eleverne har et godt kendskab til og har vænnet sig til 58 dansk kultur og historie. Derudover skal eleverne kunne sætte sig ind i og acceptere 59 andre lande og kulturer. Forholdet til dansk kultur skal være tæt, mens det til andre lande og kulturer kan være en slags godkendelse. Uddrag: §1 Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Analyse: Dette afsnit kan overordnet siges at være et udtryk for elevernes demokratiske dannelse. Kravet til skolen er, at eleverne gøres i stand til at være medborger i det demokratiske samfund. Der stilles endvidere krav til skolen om, at denne må være præget af frihed til at tænke frit, at alle tilkendes lige meget værdi 60 , at alle har lige meget magt, og hvor beslutninger træffes ved afstemning 61 . Fortolkning af Folkeskolens formål ’Fortrolighed med dansk kultur og historie’ står som noget af det første i Folkeskolens formål. Dette tolker jeg som udtryk for en holdning om, hvilke lande og kulturer, det er vigtigt, at eleven får indsigt i og på listen over lande og kulturer rangerer Danmark og det nationale højest. Prioriteringen af delene i Folkeskolens formål, understreger igen denne forfordeling af det nationale. ’Dansk kultur’ nævnes som noget af det første, og elevernes dannelse, samt fundamentet hvorpå denne skal ske, nævnes først i stk. 3. Prioriteringen kan tolkes således, at ’fortrolighed med dansk kultur og historie’ er forudsætningen for adgang til det sted, hvor dannelsen sker, nemlig skolen. Samlet set bærer Folkeskolens formål et nationalt præg. For at bidrage til denne fortolkning, citerer jeg Bertel Haarder, som var undervisningsminister i perioderne: 1982-1993 og 2005-2010. Udtalelsen er fra 2002 og handler om det stykke fra formålsparagraffen, hvor eleverne skal gøres fortrolig med dansk kultur og historie 62 : ”Jeg skrev det selv i folkeskolelovens formålsparagraf. Man skal være fortrolig med sin egen kultur, og man skal have kendskab til andre kulturer. Deri ligger en klar diskrimination. Dansk kultur er vigtigere end andre kulturer. (…) Tilsvarende i dansktimerne. Der læser man dansk litteratur - det er vigtigere end udenlandsk litteratur. Derfor siger jeg, at al den snak om kulturlighed, det er nonsens (...) Danmark er nu engang et dansk samfund. Det er danskerne der bestemmer. Det er også os, der bestemmer, hvor mange der skal lukkes ind.” 63 58 Nudansk ordbog 2005 59 Ibid. 60 Ibid. 61 Ibid. 62 Uddraget blev indskrevet i formålsparagraffens stk. 3 i 1993 og i 2007 blev det rykket op i første afsnit 63 Weekendavisen, 2002 19
Page 1 and 2: Lærerprofession.dk - et site om l
Page 17: Lærerprofession.dk - et site om l
Page 25: Lærerprofession.dk - et site om l

Flersprogede elevers sproglige repetoire i ... - Folkeskolen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?