Flersprogede elevers sproglige repetoire i ... - Folkeskolen

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012
Læreruddannelsen på Fyn
Maria C. Arildsen
Professionsbachelorprojekt 2011/2012
Studienummer F250290
Flersprogede elevers sproglige repertoire i danskundervisningen
DSA faglig vejleder: Birgit Orluf
Pædagogisk vejleder: Susanne Hvilshøj
Bertel Haarder tilkendegiver her, at den bagvedliggende forståelse er baseret på en forståelse om, at det
nationale er det centrale og overordnede grundlag, vi i Danmark laver skole på. Tilsammen med alt det, der
ikke står i formålsparagraffen tolker jeg, i yderste konsekvens, forståelsen som en afvisning af den
flerkulturelle skole.
Vurdering af hvad der definerer skolens rammer
Folkeskolens formål vil egentlig noget godt for alle elever, hvilket praktikskolen også vil. Samtidig er de
begge centreret om en national forståelse som præmis for at være med i fællesskabet. Derfor er det min
vurdering, at skolens problemorienterede forståelse påvirkes af de krav, der stilles ovenfra i form af
Folkeskolens formål. Definitionen bliver en skole, hvor flersprogede elever kategoriseres som sproglige
minoriteter.
4. Hvordan planlægger læreren sin danskundervisning
I dette afsnit sammenfatter jeg resultaterne af de tre forudgående arbejdsspørgsmål. Jeg bevæger mig
bagud i projektet og starter med min sidste undersøgelse af Folkeskolens formål for at slutte med
resultaterne af elevernes svar. Dermed slutter jeg dér, hvor jeg bagefter gerne vil starte ud, når jeg angiver
praksisrelaterede handleanvisninger for lærerens undervisningsplanlægning.
Sammenfatning af resultater
Min analyse af de udvalgte sekvenser af Folkeskolens formål førte til den tolkning, at der tydeligt lægges op
til forskelsbehandling i form af en prioritering af det danske. De overordnede krav til skolen definerer
skolens rammer på en sådan måde, at ’dansk’ ses som vejen til at deltage i undervisningen og i
fællesskabet. Den tilgang til sproglig mangfoldighed må siges at være en klar afspejling af min fortolkning
og vurdering af praktikskolens problemorienterede forståelse, hvor flersprogede elever kategoriseres som
sproglige minoriteter.
Den forståelse har, ifølge Hauge, konsekvenser for praktikskolens flersprogede elever, fordi den rygsæk, de
hver især har med sig, i så fald ikke opfattes som en ressource på skolen.
Diagrammerne fra spørgeundersøgelsen understøtter min analyse af skolens forståelse. Eleverne svarer, at
de derhjemme bruger en stor varietet af sprog, men at de i skolen overvejende bruger sprogene dansk,
engelsk og tysk.
Samme sprognorm udtrykker Ahmed, da han udfylder sit sprogskema. Han angiver, at netop de tre sprog er
’gode at kunne’, og at de øvrige sprog, han har med sig, ’ikke er gode at kunne’. Det tyder altså på, at
flersprogede elevers samlede sproglige repertoire ikke anerkendes i den konkrete skolekontekst, og det er
muligvis forklaringen på, at de to elever ikke synligt brugte deres unikke sproglige kompetencer i min
danskundervisning. De havde kompetencerne til at sætte flere sprog i spil, men de havde simpelthen ikke
forudsætningerne, fordi de ikke ville være anderledes i den kontekst, hvor deres daglige skoleliv udspiller
sig, og som de er afhængige af.
20