Værsgo, statsminister! fem gode råd til dig - LiveBook

14 Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011
perspektiv
Fire eksperter giver deres
bud på et bedre af elmarked
Ingeniørens visionarium:
Kedelig el skal sælges
med spændende
apparater
Hvis elmarkedet for private
skal komme til at virke, så
skal forsyningspligtsprisen
droppes og en lang række
teknisk/organisatoriske barrierer
fjernes. Og så skal
forbrugerne gøres interesserede
i elmarkedet via en
række nye produkter, mener
fire eksperter
Det skæve elmarked
Af Sanne Wittrup sw@ing.dk og
Magnus Bredsdorff mbr@ing.dk
Elmarkedet for husholdningerne kan
komme til at fungere, hvis vi fjerner
en række af de barrierer, der i øjeblikket
gør privatkundemarkedet uinteressant
for både elkøbere og elhandlere.
Det mener de fire eksperter i Ingeniørens
Visionarium, som her giver
en række konkrete bud på, hvordan
det kan ske – efter at Ingeniøren hen
over sommeren har afdækket, at elmarkedet
stik imod hensigten har givet
privatforbrugerne højere strømpriser.
Først og fremmest skal forsyningspligtprisen
fjernes og dermed give
strømhandlerne incitament til at
konkurrere om privatkunderne, mener
eksperterne. 90 procent af privatkunderne
har ikke selv valgt el-leverandør
og får derfor forsyningspligtstrøm
fra deres lokale elselskab til en
i forvejen godkendt pris.
»En fast pris på forsyningspligtstrømmen
er et misfoster, hvis man
vil skabe et marked. Den gør det uinteressant
for elselskaberne for alvor
at konkurrere om de privatkunder,
som de alligevel har i stalden, og hvor
der er relativt få øre at vinde – med en
relativt stor anstrengelse,« siger underdirektør
Rasmus Christensen fra
elselskabet Sydenergi.
Han kalder forsyningspligtprisen
for en ‘sofaløsning’, der også modarbejder
en nødvendig konsolidering i
branchen, fordi den holder gang i alt
for små elhandelsselskaber.
Eller som professor emeritus Ole
Jess Olsen fra Roskilde Universitet
udtrykker det:
»En fast forsyningspligtpris er et
udtryk for den noget modstræbende
måde, vi har liberaliseret på her i
Danmark. Vi vil ikke slippe kræfterne
helt fri,« siger han.
Dog er Visionarie-deltagerne enige
om, at åbningen af elmarkedet vil give
‘sofavælgere’ dyrere strøm det første
stykke tid, indtil andre konkurrenter
kommer på banen og er klar til
at tilbyde elkunderne lavere priser.
Anders E. Larsen fra RUC og Ea
Energianalyse mener, at en ny model
for forsyningspligtprisen ville være
bedst, hvis man kigger meget snævert
på forbrugernes tarv på kort og
mellemlang sigt, men han erkender,
at man så risikerer, at markedet ikke
kommer i gang.
Kontrakt slettes ved flytning
Men det er – ifølge eksperterne – samtidig
vigtigt at få fjernet en række administrative
barrierer for markedet:
I dag kan private elkunder, der flytter,
ikke automatisk få flyttet deres
kontrakt med det kommercielle elselskab
med til en ny adresse. I stedet
bliver man automatisk kunde hos det
lokale forsyningspligtselskab og skal
så have besvær med at lave en ny kontrakt
med sit valgte selskab. Hos Sydenergi
flytter 10 pct. af kunderne om
året, og det giver unødigt bøvl og gør
det besværligt at være aktiv elkunde.
Det er også sådan, at hvis man køber
strøm af en leverandør uden for
det lokale netselskabsområde, så får
man både en regning fra netselskabet
på transport af strømmen og en
fra elleverandøren på markedsel. Det
medvirker ikke til at give kunderne
en god oplevelse af at handle på det
frie elmarked, mener Anders Millgaard,
som er partner hos rådgiveren
Exergi og som tidligere har været tilknyttet
elselskabet Modstrøm:
»Det forvirrer kunderne unødigt
med de to regninger og gør det rigtig
svært for nye selskaber at komme ind
og brande sig, fordi de eksisterende
selskaber bruger næsten samme
navn – uanset om det er et netselskab
eller elhandelsselskabet,« siger han.
At samordne elregningen til én bliver
nemlig muligt med Energinet.
dk’s nye såkaldte datahub, hvor alle
forbrugsdata for hver enkelt elkunde
– også de private – skal samles og om
et par år kan stilles til rådighed for elhandlerne.
Dermed kan de købe ind
efter forbrugernes reelle forbrugsprofil.
Med til buketten hører også fjernaflæste
målere til kunderne, efterhånden
som det er muligt at købe el
på timebasis samt en redelig og let
gennemskuelig oplysning om – og
benchmark af – forskellige standard
elprisprodukter, så folk kan vurdere
tilbuddene fra diverse konkurrenter.
Gør elhandel sexet
De fire eksperter er fuldt ud klar over,
at netop det at gøre folk interesserede
i at handle med noget så usexet som
strøm, er én af hovedudfordringerne
ved det frie elmarked.
»Derfor er det en vigtig del af pakken,
at der skal være økonomisk gevinst
for forbrugerne ved at handle,
Solceller
Gratis solceller
Ta’ med hjem
Betal over
elregningen
og her er forskellene på den rene
markedselpris ikke nok. Vi må have
introduceret variable afgifter og variable
nettariffer, således at folk oplever,
at det er værd at flytte elforbrug
væk fra spidsbelastningstimerne,«
siger Anders E. Larsen.
Og eksperterne bakker alle op om
Anders Millgaards anderledes tanker
om, at det i bund og grund handler
om at give elkunderne en god oplevelse
omkring strøm ved at fokusere på
elforbrugende produkter. Det er dem,
der skaber merværdi for folk – og som
de derfor gerne vil investere i:
»Det skal for eksempel være muligt
at sælge en varmepumpe med strøm
til kunderne, således at det er varmepumpen,
de køber og forholder sig til,
mens strømmen så er biproduktet. I
praksis kræver det, at det bliver muligt
for f.eks. elhandlerne at opsætte bimålere
ude hos kunden, som kan benyttes
til afregning. Det kan ikke lade
sig gøre i dag,« forklarer han.
Anders Millgaard peger på, at netop
at flytte netselskabernes monopolområde
om ‘bagved’ hovedmålerne
kan skabe rum for udvikling af nye
produkter og tjenester, der kan give elmarkedet
et frisk pust. Og at mobiltelefonmarkedet
jo allerede har vist, at
det er muligt at måle folks individuelle
forbrug med et lille sim-kort. j
Sådan får vi elmarkedet til at fungere
Ingeniørens Visionarium er en tænketank
bestående af fagfolk og forskere,
der nedsættes ad hoc af Ingeniøren for
at give et bud på løsning af en stor teknologisk
udfordring i samfundet.
Ingeniøren har i en serie artikler dokumenteret,
at elmarkedet ikke virker for
danske husholdninger, der betaler
1 mia. kr. for meget for strømmen.
I Ingeniørens Visionarium om elmarkedet
giver disse fire eksperter deres bud
på, hvordan liberaliseringen kan blive
en gevinst for private danskere:
De 79 danske elmonopoler
skal belønnes for at investere
i intelligente elnet. Til
gengæld bør deres historisk
betingede prisforskelle have
kniven, og der skal stilles
drastiske effektivitetskrav.
Monopoler
Af Magnus Bredsdorff mbr@ing.dk og
Sanne Wittrup sw@ing.dk
Der er ingen vej udenom: Lokale elmonopoler,
kaldet netselskaber, skal
også fremover have ansvaret for at sende
strømmen ud i de danske huse. Det
Grøn strøm til
din bærbare
Ingen snyd
Grøn strøm direkte
fra vindmøllen
Køb her
Anders E. Larsen: Ekstern
lektor på Roskilde
Universitet og rådgiver
i Ea Energianalyse.
Tidligere medlem af
Energi tilsynet og konsulent
i De Økonomiske Råd med speciale
i miljø- og energipolitik. Medforfatter
til rapporter om elpriser i Danmark,
som Ea Energianalyse har udarbejdet
for Energistyrelsen.
Anders Millgaard: Partner
i konsulentvirksomheden
Exergi, der arbejder
med udvikling af elmarkedet.
Tidligere ansat
hos den uafhængige
el-leverandør Modstrøm.
Ole Jess Olsen: Professor
emeritus ved Roskilde
Universitet. Har
løbende fulgt og analyseret
elliberaliseringen
og dens effekter i Norden
og herhjemme.
Rasmus Christensen:
Underdirektør i andelsejede
Sydenergi, et af
landets største elselskaber.
Medstifter af elselskabet
Natur energi.
Visionariet: Tving el-
giver ikke økonomisk mening at åbne
for at lægge parallelle elnet ud i de
danske gader. Men modsat i dag skal
monopolerne belønnes for at gøre det
danske elnet klar til fremtiden i stedet
for ud fra et historisk udgangspunkt.
Sådan lyder konklusionen fra Ingeniøren
Visionarium, når det gælder
transporten af strømmen. Elmonopolernes
svingende priser – fra 600
kr. hos Tre-For til 1.685 kr. om året
hos Seas-NVE på Sjælland – har ellers
vakt stor forargelse hos både
Forbrugerrådet og politikere.
I stedet for at nedbryde monopolerne
er vi nødt til at give dem bedre
spilleregler, fastslår Visionariet.
»I dag er der 79 forskellige netsel-