Værsgo, statsminister! fem gode råd til dig - LiveBook

2 Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011
Ingeniøren
Opgavehæfte til næste vagtmester
Leder
af Arne R.
Steinmark
ansv. chefredaktør
ars@ing.dk
der bliver ikke meget tid til at fejre
sejren eller slappe af oven på en udmattende
valgkamp. Så mens vi kan,
lad lyde et pænt tillykke til de partier,
der trak det længste strå om vælgernes
gunst i går, torsdag.
uanset hvilke partier der ender
med at indtage regeringskontorerne,
vil landets politiske magthavere
blive mødt med udfordringer, der
giver begrænset spillerum for selvstændige,
lokale beslutninger. Mere
end nogensinde vil rammerne for
handlemulighederne blive sat internationalt.
Hvad det er for rammer, kan man
ane på den meget respekterede tyske
avis Die Zeits hjemmeside over onsdagens
mest læste historier: Den dybe
økonomiske eurokrise topper –
i særdeleshed ligger opmærksomheden
på handlinger gennemført af
Europas vigtigste politiker, den tyske
kansler, Angela Merkel. Toer er den
amerikanske fattigdomsrekord. Over
46 mio. amerikanere bliver nu rubriceret
som fattige, og middelklassen
er på et økonomisk stade, der er på niveau
med 1997 – en historisk udfordring
for verdens største økonomi.
Treeren omhandler selve den kritiske
situation med en truende statsbankerot
i Grækenland, der kan blive
tændsatsen til et splittet Europa. Fire
er Egyptens fejring af Tyrkiets stærke
Israel-kritik, som dramatisk forstærker
spændingerne i et om muligt
endnu mere skrøbeligt Mellemøsten.
Først på femtepladsen er der en historie
om tysk landsholdsfodbold.
allerede inden Danmark fra årsskiftet
overtager formandskabet i EU,
vil den tunge skygge fra den globale
økonomiske krise, et EU, der knager
i fugerne, og den geopolitiske usikkerhed
syd for Europas grænser blive
særdeles påtrængende i en dansk
sammenhæng. En hård opgave for
den kommende statsminister venter.
I en stadigt mere gensidigt afhængig
verden, hvor selv Kinas premierminister,
Wen Jiabao, nu vil ændre lokalpolitik
for at stimulere verdenshandlen,
bliver frihedsgraderne for
en særlig dansk økonomisk politik
og godefordeling vanskeligere at fastholde,
hvis samfundet skal eksistere
og arbejdspladserne fastholdes.
Tankevækkende er det,
at merudgifter i de danske
husholdninger hertil
langt overgår og vil
overgå de beløb, der har
huseret i valgkampen.
det er muligt for en kommende regering
at komme med nye svar på to
helt centrale områder. For det første
bør uddannelsessektoren reformeres,
så den kommende generation har de
bedste vilkår for at konkurrere og skabe
værdi. At vi har indrettet vores universiteter,
så de kan sparke flest muligt
studerende igennem på kortest
mulig tid, i stedet for at give dem incitamentet
til at konkurrere om at uddanne
de dygtigste kandidater, er blot
et eksempel på problemerne her.
Det andet er knaphed på ressourcer
og miljøvenlig energi, der er til
at betale. Tankevækkende er det, at
merudgifter i de danske husholdninger
hertil langt overgår og vil
overgå de beløb, der har huseret i
valgkampens fordelingspolitiske
diskussioner.
Ambitiøse mål og rammer for bæredygtighed,
energieffektivitet, digital
borgerbetjening, miljøkrav i udbud,
opbygning af genbanker osv. vil
give virksomhederne et grundlag,
så de tør satse, investere og etablere
nye arbejdspladser. Det beder de selv
om, som vi i dag kan læse i Ingeniøren.
Politikerne skal ikke kloge sig
på fremtidens vækst og bruge flere af
borgernes penge med risiko for fiasko.
Men ved at lave en klar aftale om,
hvad vi som samfund kræver af løsninger,
har vi tegnet signalementet
af et stærkt Danmark i 2020. j
ugens satire: Valg 2011
SPØRG SCIENTARIET
Kan CO 2 bindes til fast stof
Grisefest
Flæsketønden har buldret løs de seneste uger med løfter om større ældrecheck, nye sygehuse, flere penge til psykiatrien og
meget andet. Godt 12 millioner danske svin fejrer i dag, at folketingsvalget endelig er overstået, og at det er slut med valgflæsk.
>> se flere på ing.dk/satire
Chris B. Frederiksen spørger: »Kan vi
nedbringe mængden af CO 2 ved at binde
den til faststoffer«
Susan L. Svane Stipp, ingeniør og professor
ved Nano-Science Center, Kemisk
Institut, KU, svarer:
»CO 2 optages naturligt i fast form og
har gjort det siden tidernes morgen.
Hvis det ikke var tilfældet, ville CO 2 -
mængden i atmosfæren være betydelig
højere. Tidligere blev CO 2 holdt
i ligevægt mellem produktionen fra
vulkansk aktivitet og forvitring, hvor
bjergarter bliver omdannet til jord,
men balancen er nu forstyrret af
menneskers brug af olie, gas og kul.
Mange mineraler indholder CO 2
i fast form. Kalcit (CaCO 3 ) er et karbonatmineral,
som findes i bunden
af tekedlen, i østersskaller og i kridt i
Møns Klint. CO 2 reagerer med vand
og bliver til kulsyre, og hvis pH er høj
nok, neutraliseres surheden, og kulsyren
bliver til karbonat. Kalcit udfældes
fra havvandet, når indholdet
af calcium, karbonat og pH er i balance,
men når CO 2 -niveauet i luften
stiger, stiger surheden i verdens
oceaner, og kalcitten kan ikke udfældes.
Stigende surhed i jordens oceaner
er nu et stort problem, måske
endnu værre end klimaændringerne.
Når havvandets surhed stiger, bliver
mange marineorganismer truet.
Fødekæden og iltproduktionen i vandet
bliver forstyrret, hvilket også har
konsekvenser for landboende organismer.
CO 2 danner faststof naturligt, men
naturen giver ingenting gratis: Kalcit-udfældning
bruger CO 2 , men giver
surhed, som skal neutraliseres,
og beton optager CO 2 , men mindre
end der afgives ved cementproduktionen.
Naturen fortærer enorme
mængder af CO 2 fra luft og vand ved
forvitring. Forvitring er den sikreste
CO 2 -lagringsmetode, fordi de nydannede
mineraler kan være stabile på
en geologisk tidsskala. Problemet er,
at CO 2 -mængden er for stor og den
naturlige forvitringsproces for langsom
til at genoprette kulstofbalancen.
Nøglen kunne være en metode
til at fremskynde forvitringen.
Forskere er således ved at undersøge,
hvordan man kan øge CO 2 -
lagring ved forvitring. Et eksempel
kommer fra Island (Reykjavik Energy
og Islands Universitet). Her opsamles
CO 2 fra hydrotermisk energiproduktion
og pumpes ned i Islands varme
porøse basalt, der indeholder opløselige
silikatmineraler. Forventningerne
i Islands ‘Carb Fix’-projekt
er, at øget temperatur vil fremskynde
basaltforvitring og fastholde den
nedpumpede CO 2 .« j
>> Forkortet – læs mere og stil
spørgsmål på ing.dk/scientariet/sporg
Telefon +45 33 26 53 00
redaktion@ing.dk / www.ing.dk
Ansv. chefredaktør: Arne R. Steinmark
Redaktionschefer: Henning Mølsted,
indhold, Rolf Ask Clausen, community og Trine
Reitz Bjerregaard, journalister
Redaktører: Robin Engelhardt, Viden &
erkendelse, Nanna Skytte, designchef
salg: Tekstannoncer: Chefkonsulent Kåre Eliasen,
ke@ing.dk Telefon +45 33 26 53 92 Telefax
+45 33 26 53 02 Stillingsannoncer: Thomas Ellekjær
Hansen 33 26 53 58, tha@ing.dk Telefax
+45 33 26 53 03
Kommentarer og læserindlæg:
debat@ing.dk
Abonnement og adresse ændringer:
Telefon +45 70 26 53 75 abonnement@ing.dk
www.ing.dk/abonnement
Abonnementspriser: 1 år: 1.540 kr. ½ år: 930 kr.
Tryk: Dansk Avistryk ISSN nr: 0105-6220
Samlet oplag: 79.984 eksemplarer (Dansk
Oplagskontrol, 1. halvår 2011) Synspunkter i artikler,
ledere og indlæg kan ikke betragtes som
IDAs stilling til de omhandlede spørgsmål. Redaktionelt
materiale kan efter tilladelse genoptrykkes
til andre formål. Henvendelse til
Søren Rask Petersen, srp@ing.dk Telefon
+45 33 26 53 17
Udgiver: Mediehuset Ingeniøren A/S
Skelbækgade 4, 1717 København V
Telefon +45 33 26 53 00 Fax +45 33 26 53 01
Mediehuset Ingeniøren A/S ejes af
Ingeniørforeningen, IDA
Direktion: Arne R. Steinmark,
adm. direktør
Christian Hjorth,
kommerciel direktør