Værsgo, statsminister! fem gode råd til dig - LiveBook
Værsgo, statsminister! fem gode råd til dig - LiveBook
Værsgo, statsminister! fem gode råd til dig - LiveBook
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011<br />
17<br />
Einstein forklarede, at tiden forkortes, når<br />
man bevæger sig, men sagen er meget mere<br />
kompliceret. David Eagleman, hjerneforsker<br />
meta science<br />
Af Jens Ramskov<br />
Journalist på Ingeniøren<br />
jr@ing.dk<br />
der lagde mærke <strong>til</strong> noget usædvanligt.<br />
Den internationale teleunion ITU<br />
angav således i en rekommandation i<br />
1998, at audio-signalet kunne <strong>til</strong>lades<br />
at være op <strong>til</strong> 45 ms foran eller op<br />
<strong>til</strong> 125 ms efter video-signalet, uden<br />
at det vil give anledning <strong>til</strong> målelige<br />
fejl.<br />
Nervesignaler kan have en hastighed<br />
helt ned <strong>til</strong> nogle få meter i sekundet.<br />
Sådanne signaler skal hjernen<br />
også synkronisere med information<br />
modtaget af øjne og ører.<br />
Kublai Khans problem<br />
David Eagleman ynder at sammenligne<br />
hjernens opgave med at holde<br />
styr på tiden med den store mongolske<br />
leder Kublai Khans (1215-1294)<br />
forsøg på at skabe sig et overblik over<br />
sit riges <strong>til</strong>stand.<br />
Kublai Khans imperium var så<br />
stort, at han måtte sende mange personer<br />
ud for at observere, som sidenhen<br />
at vendte <strong>til</strong>bage for at fortælle,<br />
hvad der skete rundt omkring i riget.<br />
De udsendte, som rejste over forskellige<br />
afstande med forskellig hastighed,<br />
kom hjem og fortalte om krige<br />
og andre afgørende hændelser,<br />
som var indtrådt og afsluttet.<br />
Kublai Khans opgave var at sætte<br />
disse budskaber, som han modtog i<br />
næsten <strong>til</strong>fæl<strong>dig</strong> rækkefølge, sammen<br />
<strong>til</strong> en kronologisk fortælling<br />
om, hvad der var hændt i riget.<br />
David Eaglemans forskning viser,<br />
at hjernen løser en <strong>til</strong>svarende opgave<br />
ved at ikke at fortælle os, hvad der<br />
sker lige nu, men derimod i den<br />
umiddelbare fortid.<br />
Hans forsøg viser, at hjernen opsamler<br />
information i et tidsrum på<br />
ca. 80 millisekunder og sætter dette<br />
sammen <strong>til</strong> en sammenhængende<br />
fortælling.<br />
Det betyder også, at hjernen ikke<br />
kan synkronisere lyd og billede af en<br />
person 100 meter borte, der slår en<br />
bold i jorden. Her er sanseindtrykkene<br />
tidsforskudt for meget i forhold<br />
<strong>til</strong> hinanden – på samme måde som<br />
lyn og tordenbrag er usynkroniserede.<br />
david eagleman<br />
David Eagleman er ikke kun hjerneforsker, han er<br />
også en meget benyttet foredragsholder og forfatter<br />
af skønlitteratur. Hans novellesamling fra<br />
2009, ‘Sum – Fyrre fortællinger fra det hinsides er<br />
oversat <strong>til</strong> 23 sprog og i år udkommet på dansk.<br />
Den indeholder Eaglemans overvejelser om, hvad<br />
der kunne tænkes at være efter døden.<br />
David Eagleman er af jødisk afstamning. Som<br />
teenager erklærede han sig ateist, men i dag kalder<br />
han sig for ‘possibilian’ – en trosretning, han<br />
selv har opfundet. Han erklærer nemlig, at videnskab<br />
har lært ham at være skeptisk over for kosmiske<br />
sandheder.<br />
Trommeslagere med<br />
perfekt timing<br />
Skizofreni skyldes dårlig timing<br />
Det er altafgørende for vores liv, at<br />
hjernen evner at holde styr på forskellige<br />
sanseindtryk. Fejl i systemet vil<br />
være ubehagelige.<br />
David Eagleman har en hypotese<br />
om, at skizofreni ligefrem kan skyldes<br />
hjernens manglende evne <strong>til</strong> at<br />
rekalibrere inputsignaler – et forhold,<br />
som han for tiden undersøger<br />
nærmere.<br />
»Jeg vil endnu ikke sværge på, at<br />
hypotesen er rigtig, spørg mig igen<br />
om seks måneder,« sagde David<br />
Eagleman under sit foredrag.<br />
Han formoder, at de stemmer, som<br />
skizofrene hævder at høre, i virkeligheden<br />
ikke er anderledes end de indre<br />
monologer, som alle har. Men<br />
hvis hjernen ikke behandler dem rigtigt,<br />
kan de synes at <strong>til</strong>høre en anden.<br />
David Eagleman forklarer dog, at<br />
problemet med at teste hypotesen er,<br />
at skizofrene har svært ved at overholde<br />
spillereglerne for videnskabelige<br />
forsøg.<br />
»Forsøgene er derfor vanskelige,<br />
men de første resultater er positive,«<br />
sagde David Eagleman på konferencen<br />
i København. j<br />
På foranledning af den britiske musiker<br />
Brian Eno har David Eagleman også<br />
studeret trommeslageres tidsopfattelse.<br />
Brian Eno ville gerne have videnskabeligt<br />
bevis for, at trommeslageres<br />
hjerner er af en særlig slags. »Enhver,<br />
der har været med i et band, er sikker<br />
på det,« har Brian Eno sagt.<br />
David Eaglemans undersøgelse af en<br />
lang række trommeslagere, deriblandt<br />
Larry Mullen fra U2 og Will Champion<br />
fra Coldplay, viste, at de bedste trommeslagere<br />
kunne holde en bestemt rytme<br />
med en variation på under 10 millisekunder.<br />
En kontrolgruppe kunne ikke<br />
gøre det bedre end 35 millisekunder.<br />
Forklaringen er <strong>til</strong> dels, at hjernen<br />
er et plastisk organ, som<br />
kan ændres ved træning.<br />
En perfekt timing er dog ikke<br />
kun en gave, den kan også være et<br />
problem, forklarer David Eagleman:<br />
»Det kan få verden <strong>til</strong> synes som en<br />
dårligt eftersynkroniseret film.«<br />
I et interview med David Eagleman i The New<br />
Yorker tidligere på året oplyses det, at hen ved<br />
1.000 personer på Facebook angiver possibilianismen<br />
som deres trosretning.<br />
Gale matematikere<br />
Mange af Ingeniørens læsere husker sikkert den sky<br />
russiske matematiker Gregori Perelman, der for nogle<br />
år siden beviste et af matematikkens største uløste problemer<br />
– Poincaréformodningen – og sidenhen afslog<br />
både at modtage matematikernes største anerkendelse<br />
Fieldsmedaljen og en million dollars i ‘findeløn’ fra Clay<br />
Mathematics Institute for sit bevis. Sidst man hørte fra<br />
Perelman levede han for beskedne midler med sin gamle<br />
mor i Skt. Petersborg uden kontakt <strong>til</strong> matematiksamfundet.<br />
Er han lige så gal, som han er genial Er han lykkelig<br />
I Cambridge lever en anden excentrisk matematiker i en<br />
toværelses lejlighed omgivet af plasticposer fyldt med<br />
køreplaner for bus og tog. Simon P. Norton, der i dag er<br />
59 år, var et matematisk vidunderbarn og blev for 30 år siden<br />
af mange anset som det måske største britiske matematikgeni<br />
siden Isaac Newton. Han er i dag en offentligtransport-nørd,<br />
som de fleste vil mene, spilder sit talent.<br />
Blandt matematikere er Norton kendt for sine arbejder<br />
inden for gruppeteori og ikke mindst den såkaldte Monster-gruppe.<br />
Simon Nortons liv er beskrevet i en ny bog af<br />
Alexander Masters ‘The genius in my basement’ – Alexander<br />
Masters bor nemlig i lejligheden oven over Norton<br />
i Cambridge. Mit kendskab <strong>til</strong> Norton og Masters’ bog<br />
stammer fra et blogindlæg af matematikeren John Baez –<br />
fætter <strong>til</strong> den kendte protestsanger Joan Baez.<br />
Det er nok rigtigt,<br />
at det excentriske<br />
træder tydeligst<br />
frem hos matematikere.<br />
Både Perelman og Norton har ydet matematiske kraftpræstationer<br />
og siden trukket sig <strong>til</strong>bage og lever en afsondret<br />
<strong>til</strong>værelse. John Baez funderer over, hvorfor excentriske<br />
matematikere er interessante<br />
skæbner. Han har<br />
to beslægtede bud på en forklaring.<br />
Ifølge John Baez rammer<br />
de fleste ikke-matematikere på<br />
et eller andet tidspunkt ‘muren’<br />
i deres matematikstudier.<br />
Matematikken bliver for svær,<br />
og de stopper deres videre studier.<br />
Sidenhen undrer de sig<br />
over, hvad de ikke har lært, og<br />
hvilken slags hjerne, der skal<br />
<strong>til</strong> for at lære dette. Det er fascinerende<br />
og <strong>til</strong> en vis grad <strong>til</strong>fredss<strong>til</strong>lende at vide, at det<br />
gør nogle gale at fatte det svære. Baez’ anden forklaring<br />
er, at matematikerne har erstattet poeterne som mytiske<br />
figurer, som ifølge visse iagttagere må nærme sig graden<br />
af galskab for at se ud over det, der er muligt for almindelige<br />
dødelige.<br />
Jeg har fornøjelsen af ind imellem at skrive artikler<br />
om matematik i Ingeniøren, og jeg ved fra læserresponsen,<br />
at det interesserer mange. Men jeg ved også, at det er<br />
bedst at holde sig <strong>til</strong> emner kendt fra gymnasiematematikken<br />
– langt fra min og læsernes matematikmur. Når<br />
det gælder formidlingen af den moderne matematik, som<br />
vinder store priser som Abelprisen og Fieldsmedaljen,<br />
så er det umuligt at forstå og forklare, hvad de matematiske<br />
gennembrud har været. Jeg skal derfor spare læserne<br />
for en nærmere beskrivelse af Poincaréformodningen og<br />
Perelmans bevis, ligeledes vil jeg undlade at forsøge at beskrive,<br />
hvad der er interessent ved Monster-gruppen.<br />
Der findes genier inden for naturvidenskab, som har<br />
snerten af galskab i sig, men det er nok rigtigt, som Baez<br />
skriver, at det excentriske træder tydeligst frem hos matematikere.<br />
Det vil dog være forkert at ynke Perelman og<br />
Norton, der selv har valgt deres liv. Alexander Masters har<br />
<strong>til</strong>med givet sin bog om Simon Norton undertitlen: en<br />
biografi om en lykkelig mand. Det er sværere at greje, om<br />
Perelman er lykkelig, for han er endnu mere afsondret fra<br />
omverdenen end Norton. Jeg tror dog, at Alexander Masters<br />
har fat i noget rigtigt, og at fascinationen for de excentriske<br />
matematikere i høj grad skyldes en undren over,<br />
om de er lykkelige i deres galskab. j