Værsgo, statsminister! fem gode råd til dig - LiveBook

18 Ingeniøren · 1. sektion · 16. september 2011
Kultur
Dengang
Månen kun var
første skridt
1969
A
Den amerikanske rumfartsorganisation
Nasa har netop
frigivet nye billeder af de
steder på Månen, hvor astronauterne
fra Apollo 12, 14
og 17 landede. Det giver
lejlighed til refleksion over
æstetikken og den tid, som
landingerne var en del af.
billedkunst
Af Ryan Smith redaktion@ing.dk
Nasas Lunar Reconnaissance Orbiter
har hængt i et kredsløb blot 25 kilometer
over Månens overflade og
genfotograferet mange af de originale
relikvier, som står tilbage efter
Apollo-missionerne. Billederne er
taget i så høj en opløsning, at man
kan se den berømte månebuggy,
flagstangen med det amerikanske
flag, og selv individuelle fodspor fra
astronauterne.
Med Nasas nye billeder står det nu
enhver med en internetforbindelse
frit for selv at se nærmere på de efterhånden
historiske steder, hvor de
amerikanske astronauter hoppede
omkring, foretog test, og efterlod
udstyr. Som en slags overjordiske
frilandsmuseer ligger de uberørte
hen deroppe, næsten præcis som da
vi forlod dem for omkring 40 år siden.
Med deres gråhvide æstetik kan
billederne nydes som en slags kultur,
og med deres særlige sølvgrå palet,
sat mod et sort bagtæppe af det uendelige
ingenting, udfylder månebillederne
en enestående plads i Vestens
kulturelle bevidsthed.
I historiebøgerne er månelandingerne
ofte entydigt beskrevet som et
produkt af den kolde krig med dens
konkrete geopolitiske interesser. Og
mens det utvivlsomt var realpolitik,
som drev menneskeheden til Månen,
så overser koldkrigsforklaringen hele
den kulturelle side af sagen.
En lysende fremtid
Årene omkring de første bemandede
månelandinger var nemlig på mange
måder en ejendommelig parentes i
det tyvende århundredes historie: Vesten
havde både stabiliseret og genopbygget
sig selv efter Anden Verdenskrig,
og dermed haft tid til at finde
sig til rette med frugterne af industriens
anden guldalder, der var begyndt
omkring 1955.
Op gennem 60’erne oplevede man
ikke alene en serie industrielle og
teknologiske gennembrud, såsom
det første computerspil, laseren og
farvefjernsynet, men også en serie
socialpolitiske tiltag, som øgede friheden
for kvinder og homoseksuelle.
Og Martin Luther King, der med sin
borgerrettighedsbevægelse var med
til at gøre en ende på den statssanktionerede
diskrimination af Amerikas
sorte. Alle lag af den vestlige økonomi
var i vækst, og livet blev hele tiden
bedre. Alt i alt var der god grund
til at være optimist: Vi var netop landet
på Månen, og nu var det bare et
spørgsmål om tid, før vi gjorde det
samme på Mars, Venus og planeter
om andre stjerner.
Optimismen var ikke bare noget,
der kunne anes mellem linjerne: Da
franskmanden Jean-Jacques Servan-
Schreiber skrev det politiske essay Le
Défi Américain (‘Den amerikanske
udfordring’, red.) i 1967, solgte bogen
B
ikke alene bedre, end noget politisk
essay før havde gjort i Frankrig. Bogen
blev også oversat til 15 forskellige
sprog, og den blev dermed en international
bestseller.
Budskabet var simpelt: Bogen optegnede
blot de fremtidsudsigter,
der deltes af mange mennesker dengang:
‘Den amerikanske økonomi er
nu så dynamisk,’ skrev Servan-
Schreiber, ‘at USA vil være postindustrielt
i 1980,’ og ‘når vi kommer
til år 2000, vil livet i Vesten være så
forskelligt fra, hvad vi kender i dag,
som nutidens samfund er fra antikkens
Egypten.’
Vist lyder det fabulerende for os,
som vi læser det i 2011, men for sentressernes
kloge hoveder var det ikke
så urealistisk igen. Ja, endnu mere
opsigtsvækkende er det måske, at
profetien måske var gået i opfyldelse,
hvis vi i Vesten havde kunnet opretholde
tressernes økonomiske vækst
(af årsager, som vi endnu ikke forstår,
sløvede den økonomiske vækst
nemlig senere ned til omkring det
halve). Og således regnede datidens
økonomer sig frem til, at vi i år 2000
ville være nede på en 28-timers arbejdsuge,
tillige med langt mere ferie,
langt højere velstand og langt flere
sygdomme under vores kontrol,
end vi faktisk har i dag.
Med sådanne fremtidsudsigter var
der intet at sige til, at Apollo 14-kommandøren
Alan Shepard nemt kunne
finde det i sig at spille lidt golf på
Månen, samt at joke lidt med, at golfkuglerne
fløj ualmindeligt langt deroppe.
Overalt i Vesten var der en fornemmelse
af, at de værste kapitler af
menneskehedens historie var overstået,
og at tingene nu ville blive bedre
af sig selv. Således kunne The
Beatles ubesværet synge ‘let it be, let
20. november 1969: Charles Conrad
Jr., kaptajnen på Apollo 12, undersøger
Surveyor III-sonden, der var landet
på Månen 19. april 1967. I baggrunden
Apollo 12’s landingsmodul ‘Intrepid’.
Foto: Alan L. Bean/Nasa
it be, there will be an answer, let it be’.
Fremskridtet ville komme, uanset
hvad vi foretog os.
optimismens bagside
Men som sociologerne siger: ingen
kultur uden en modkultur: Den udtalte
fornemmelse af, at fremskridtet
snart ville hensætte os alle i en Star
Trek-lignende tilværelse, hvor alt var
klinisk rent og under kontrol, gav
nemlig også anledning til forudanelser
om, at mennesket, som vi kender
det, ville ophøre med at eksistere og
Debat Visionen findes i Fingerplan 2007
TRAFIK
Peter Hartoft-
Nielsen
Civ.ing., lic.techn.
Ingeniørens leder 26.8.2011 om
en betalingsring om København efterlyser
en samlet vision for fremtidens
erhvervs- og byudvikling for
hovedstadsområdet. Der efterlyses
bl.a. konkrete planer om nye principper
for placering af boliger og arbejdspladser.
Det fremhæves, at
‘den gamle fingerplan, som kan dateres
til kort efter Anden Verdenskrig,
fortsat står som det stærkeste
eksempel på en overordnet overvejelse
om København og omegn. Men
dens tid er udspillet, og der skal tænkes
helt nyt.’
Nu er der jo sådan set tænkt nyt siden
da. Senest af den daværende miljøminister
Connie Hedegaard. Det
aktuelle overordnede grundlag for de
34 hovedstadskommuners planlægning
er således fastlagt i en opdateret
Fingerplan 2007, som er et landsplandirektiv
og dermed bindende for
den kommunale planlægning. De
primære strategier er som før at undgå
byspredning og sikre grønne kiler
for friluftslivet, men nu også at fremme
byomdannelse og genbrug af eksisterende
byarealer frem for udlæg
af nye byområder og byggeri på bar
mark, samt at fremme stationsnær
lokalisering af større kontorbygninger
og regionalt orienterede institutioner.
Placering i gåafstand til velbetjente
stationer skal sikre, at de store rejsemål
er lettilgængelige med kollektiv
transport for hele storbyområdet. Fingerplan
2007 understøtter med særlige
muligheder for placering af boliger
og arbejdspladser grundlaget for en
letbane i Ring 3. Den har således som
udgangspunkt for lokalisering af boliger
og arbejdspladser en banestruktur,
som ud over de radiale linjer også
omfatter ringlinjer. Det er ud fra en
erkendelse af, at der i dag og fremover
er flere blandt de bosatte i byfingrene,
som pendler på tværs til andre byfingre,
end der pendler ind til København.
Der savnes bedre politisk
forankring af den overordnede
vision (...) samt en
vågen presse og fagpresse,
der følger udviklingen og
de store projekter kritisk,
snarere end nye visioner.
De overordnede strategier i Fingerplan
2007 går grundlæggende ud på
at understøtte brugen af – og det økonomiske
grundlag for – den kollektive
transport. Der tilstræbes en placering
af boliger og arbejdspladser, som
er betjent af højklasset kollektiv transport,
cykel og gang. Hermed skabes
et grundlag for i transportpolitikken
at anvende andre virkemidler, der
– uden at nedsætte mobiliteten – yderligere
fremmer brug af kollektiv transport.
Det kan være parkeringspolitik,
bompenge, kørselsafgifter m.v.
Et væsentligt politisk problem er
imidlertid, at når et byggeprojekt er
tilstrækkeligt stort og planlægningsmæssigt
vigtigt, går der tit enkeltsagsbehandling
i den, ofte med det
resultat, at de ansvarlige politikere
tilsidesætter de overordnede planhensyn
om den rette placering i bystrukturen
til fordel for realisering af
enkeltprojektet.
Der savnes bedre politisk forankring
af den overordnede vision i den
moderne fingerplan samt en vågen
presse og fagpresse, der følger udviklingen
og de store projekter kritisk,
snarere end nye visioner. j
>> Forkortet – læs mere og deltag
i debatten på ing.dk/k#9gxc