Helhedsorienteret beredskabsplanlægning - Beredskabsstyrelsen

Hvilke af de uacceptable risici organisationen kan påvirke – dels via sandsynlighedsreducerende
tiltag for at undgå hændelser eller undgå flest mulige
hændelser, dels via konsekvensreducerende tiltag for at begrænse følgevirkningerne
af indtrufne hændelser. Forebyggende tiltag vil ofte tilgodese begge
hensyn.
Ved udvælgelsen af risici,
der er uacceptable for
organisationen, skal
fokus primært rettes mod
de relativt sjældne, men
mest alvorlige enkelthændelser.
Mere alminde ligt
forekommende hændelser
skal dog også tages i
betragtning, hvis de samlet
set resulterer i uacceptable
konsekvenser over
en given periode. Mange
organisationer lever med risici, som måske relativt nemt kunne reduceres, men
som accepteres, fordi de enkeltvis ikke opfattes som særligt farlige.
4.2 Hvordan kan hændelserne forebygges?
Når man overvejer hvilke tiltag, der vil virke bedst i forhold til de udpegede hændelser,
kan man vælge inden for to overordnede kategorier:
Fysiske foranstaltninger
Påvirkning af adfærd
Denne teknisk orienterede forebyggelse går ud på at beskytte eller gøre faciliteter,
systemer, materiel m.v. mere robuste. Der findes en bred vifte af foranstaltninger
med varierende karakteristika. Fysiske foranstaltninger kan f.eks. være:
Rettet mod én konkret hændelsestype (f.eks. røgalarmer eller brandadskillelser)
eller mod flere hændelsestyper på samme tid.
Automatiserede (f.eks. nødstrømsanlæg og back-up servere) eller kræve aktiv
handling.
Enkeltstående eller brugt i kombination. Hvis man f.eks. vil forebygge uvedkommendes
adgang til et anlæg, kan det både gøres med fysiske barrierer
(hegn, porte, låse, vagt) og elektronisk sikring (alarmsystemer, overvågningskameraer
m.v.).
HELHEDSORIENTERET BEREDSKABSPLANLÆGNING
17