Når vi har glemt opgaven vælger vi et helt tilfældigt startord. Detkan vi gøre ved at se os omkring i rummet og vælge det første voreøjne falder på. Det kan fx være en plante, en lampe, et billede, enbestemt person eller hvad som helst andet.Når vi har valgt et startord, fx plante, bruger vi det som start ogdermed som udgangspunkt for en ordkæde. Ordkæden danner vi udfra umiddelbare tankeassociationer. Det kan vi gøre ved hele tidenat vælge det første ord, der falder os ind efter det foregående ord.Notater:Eksempel:Plante(startord) ... Grøn ... Miljø ... Forurening ... Storby ...Trafik ... Tog ... Skinner ... Stål ... Miner ... Undergrund ...Havbund ... Bølger ... Sejlbåd ... Kompas ... Nordpol ... osv.En ordkæde på 20 - 25 ord vil som regel være passende.Ordene noteres i kolonne 3 i arbejdsskemaet.4. IdéskabelseNår vi har dannet associationskæden, konfronterer vi i denne faseordene i kæden enkeltvis med det forskudte fokusområde, vi harvalgt og understreget i kolonne 2.Herved vil der sikkert opstå en række spontane idéer og indfald.Nogle af ordene i ordkæden vil skabe en eller flere idéer, andre ordkan måske ikke skabe idéer. Men alt i alt vil en ordkæde på 20 - 25ord almindeligvis skabe en del spontane idéer.Disse idéer og indfald noteres i kolonne 4 i arbejdsskemaet.Nu er de idéer, der her opstår nok ikke præcis de idéer, vi søger efter,idet vi har anvendt det forskudte fokusområde. Men de udgør etnyttigt mellemtrin på vejen mod mere relevante idéer.Idéerne i fase 4 må således gerne være skøre og vilde, og man måhverken være kritisk over for egne eller andres idéer, men derimodgerne bygge videre på hinandens idéer.De idéer, der opstår i denne fase, betegner vi som idéer 1 (Idéer af 1.grad)5. IdéudviklingNår vi har fået så mange idéer 1 som muligt og noteret dem i kolonne4, bruger vi nu disse idéer, ligesom vi før brugte ordene i ordkæden.Men nu konfronterer vi dem med det relevante fokusområde,som vi valgte og understregede i kolonne 1.Herved opstår der nye idéer, som vi betegner som idéer 2 . (Idéer af2. grad) Disse idéer noteres i kolonne 5 i arbejdsskemaet.Da vi her anvender det relevante fokusområde, vil de idéer, der nuopstår, sikkert være mere i overensstemmelse med det, vi faktisksøger efter. I denne fase vil der desuden opstå nye idéer, idet deltagernebygger videre på hinandens idéer.Også fase 5 er en kreativ fase, hvor vi hverken må være kritisk overfor egne eller andres idéer. Det vil bremse den kreative proces.6. KonkretiseringDe idéer vi har fået i fase 5, og som vi har betegnet som idéer 2(Idéer af 2. grad). De vil nok være af lidt blandet kvalitet. Nogle afdem er måske diffuse og uklare. Det er derfor hensigtsmæssigt atforsøge at konkretisere dem.Det gør vi lettest ved at gå alle idéerne igennem enkeltvis og stillespørgsmålet til hver idé:– Hvordan .........................................................?"Hvordan" er et spørgeord, vi med fordel kan anvende, når vi øn-12
sker at uddybe eller konkretisere en idé. Det skaber næsten altidnye idéassociationer med relation til idéen.Nogle af idéerne er vi i stand til at konkretisere, nogle af idéerne ermåske konkrete i forvejen, og nogle af idéerne er vi ikke i stand tilat gøre noget ved.De konkretiserede idéer betegner vi som idéer 3 , og noterer dem ikolonne 6 i arbejdsskemaet.Disse idéer er teknikkens slutresultat.Notater:131997 Ole Striim