KANDESTØBEREN - Institut for Statskundskab - Aarhus Universitet

2007bliver omfanget af det retslige forbehold election’, hvor de stemmer på baggrund afstørre, da det eksisterende mellemstatslige regeringens popularitet.samarbejde om politi og civile- og strafferetsligeområder bliver gjort supranationale. Vi ved dog også, at folkeafstemninger har enDette indebærer, at alle de eksisterende mellemstatsligekraftig indbygget status-quo bias. Vælgerneaftaler DK har med de andre EU-ved hvad de har, men de ved ikke hvad de fårlande på disse områder bliver annulleret i når de siger ja til en ændring. Da vælgerne erløbet af 5 år, for at blive erstattet af ’supranationale’risiko-avers, foretrækker de det de kenderaftaler (dvs. hvor Kommissionen og stemmer derved nej til forandringer. Derog EF-domstolen spiller en rolle), hvor DK er en grund til, at de schweiziske kvinderikke vil kunne være med pga. forbeholdet. først fik stemmeret i 1971.Derved vil DK blive tvunget til at stå udenforen del populære samarbejdsområder såsom Hvis vælgerne skal overbevises om at stemmeterrorbekæmpelse og fælles arrestationsordreja, så skal enten fordelene ved en traktatosv…(eller afskaffelse af et forbehold) være såstore og klare at et ja er en ’no-brainer’, og/Men kan vi forvente, at vælgerne vil stemme eller skal omkostningerne ved et nej være såja til at afskaffe forbeholdene? Hvis vi kigger klare og negative, at disse negative omkostningerførst på meningsmålinger,trumferså erstatus-quo biasenhos% Ja % Nej % Ved ikkeder et flertal forafskaffelse af devælgerne.ØMU 52 39 9tre forbeholdNår vi kigger(figur 1). Men detpå de nævntevar det samme Retslige 51 32 17fire danske afstemninger,billede, som mansåså seks måneder Forsvar 46 38 16viser både vurderingerfør afstemningafom ØMU’en ifordelene samt2000 – hvor det Kilde :Vilstrup Synovate i Politikken, 26.11.07, s. 2. opfattelser afsom bekendt blevomkostningeret nej.ved et nej athave en signifikantbetydning.For at komme med et mere kvalificeret bud F.eks. i afstemning i 1992 om Maastrichttraktatenpå, hvor man burde placere sine penge hoshavde vælgerne svært ved at se, atbookmakerne forud for afstemning, skal man der var store fordele for DK at tilslutte sigvende blikket mod forskning i folkeafstemningertraktaten, især da en del af de nye tiltag varog deres dynamik. Jeg er pt. i på de mere upopulære politiske områder.gang med at skrive en artikel, hvor vi, på Samtidig troede et flertal af vælgerne, at påbaggrund af eksisterende forskning samt trods af en skræmmekampagne, at omkostningervores egen undersøgelse af exit polls fra deved et nej ikke var så store, og at gen-danske afstemninger i 1986, 1992, 1993 og forhandling var mulig. Derfor blev det et nej.2000, konkludere de følgende ting omfolkeafstemninger.Da vælgerne blev bedt om at stemme omFor det første, alt tyder på, at dansketraktaten igen i 1993 skete det med ’pistolenvælger rent faktisk tager stilling til det de mod panden’, hvor ja-siden kunne trovær-bliver spurgt om i en folkeafstemning. Dvs. digt pege på, at et nej denne gang vil betydeder er ikke hold i påstanden om, at almindeligeet dansk ’exit’ fra EF. Når vi kigger på exitvælgere er ’for dumme’ til at tage still-poll’en, så viser det sig, at vælgere som vur-ingen til spørgsmålet og i sted for bruger derer, at omkostningerne ved et nej er storeafstemninger som en slags ’second-order også er langt mere tilbøjelig til at stemme ja.I afstemningen i 2000 om at afskaffe ØMU-5