Bilagsrapport - It.civil.aau.dk - Aalborg Universitet

5 Stabiliserende kerner∑j 2 j 2A1= ⎡⎣cn ⋅ cos ϕj + cs ⋅sinϕ ⎤j⎦∑j 2 j 2A2= ⎡⎣cs ⋅ cos ϕj + cn ⋅sinϕ ⎤j⎦∑j j( n s ) sin ( ϕj) cos( ϕj)A3= ⎡⎣c −c⋅ ⋅D= A ⋅A − A21 2 3⎤⎦(5.6)∑j 2 j 2j j( cos ( ϕ ) sin ( ϕ )) ( ) sin ( ϕ ) cos( ϕ )B1= ⎡y ⋅ c ⋅ + c ⋅ −x ⋅ c −c⋅ ⋅⎣j n j s j j n s j j⎤⎦hvorj 2 j 2j j( ( ) ( )) ( ) ( )( )B2= ∑⎡xj⋅ cs ⋅ cos ϕj + cn ⋅sin ϕj − yj⋅ cn −cs ⋅sin ϕj⋅cosϕ ⎤⎣j ⎦xjogyjer afstanden fra origo i hovedkoordinatsystemet til element j’s forskydningscentrum,vist på figur 5.22 [ m ]B1og B2er størrelser, der senere er anvendt til at bestemme forskydningscenteretHele etagens forskydningscenter er beregnet ved:xyFFA1⋅ B2 + B1⋅A3=DA2⋅ B2 + B1⋅A3=D[Borchersen og Larsen, 1985, p. 4-22] (5.7)De geometriske størrelser, sj- s Fog23]:nj- nF, er beregnet ved [Borchersen og Larsen, 1985, p. 4-( ) cos( ϕ ) ( ) sin ( ϕ )n − n = x −x ⋅ + y − y ⋅j F j F j j F j( ) cos( ϕ ) ( ) sin ( ϕ )s − s = y − y ⋅ − x −x⋅j F j F j j F j(5.8)Vinklen, θ , fra formel (5.3) er beregnet ved:MCFθ = [Borchersen og Larsen, 1985, p. 4-22] (5.9)zFhvor- 91 -