Læs som PDF - Folkeskolen

portrætteret»den uartige dreng«, og han er helt bevidstom, at hans hårde formuleringer en gangimellem falder andre for brystet. Men det ersådan, det er.»Jeg ville jo ikke ligne mig selv, hvis jegikke stak sådan nogle heftige formuleringerud en gang imellem«, siger han.Og han ligner netop sig selv. 66 år er ingenalder for en mand, der i det meste af sit voksenlivhar holdt damp på lokomotivet med totidskrævende, parallelle karrierer. Den ene ersom pilot med kontrol over store jumbojet.Den anden som Danmarks mest citerede skoleforskerog professor i specialpædagogik.Han står blandt andet i spidsen for Pisakonsortieti Danmark, han er med i Skolerådetsformandskab og er chef for Center forStrategisk Uddannelsesforskning, der sidsteår modtog 53 millioner kroner til forskningover fem år.Egelund er så central i den danske offentlighed,at da Politiken den 18. december 2010opgjorde, hvem der prægede den danskesamfundsdebat mest, var det med Egelund påen 31.-plads foran blandt andre Birthe RønnHornbech, Lars Olsen, Bertel Haarder og AndersBondo Christensen.På kollisionskurs med LærerhøjskolenGennembruddet i den offentlige debatkommer omkring 1980, da den daværendesocialdemokratiske undervisningsministerDorte Bennedsen bestilte en undersøgelseaf klassestørrelsens indflydelse på eleverneslæring hos unge Egelund, der allerede havdemange data om det emne fra undersøgelser iAlbertslund Kommune.»Jeg belyste allerede dengang problemstillingerbestilt af politikere, hvorimod de»Niels har en ekspertise indenfor specialundervisningen.Det respekterer jeg meget.Men han udtrykker sin meningom alt, og det har intet medviden at gøre. Det er Niels’ heltpersonlige holdninger, somhan altid er parat til at delemed en hvilken som helst journalistpå et hvilket som helsttidspunkt. Desværre fremstårhan også i den sammenhængsom ekspert, men det er hanikke. Dér er han Niels Egelund.En borger, som er politiskaktiv i skoledebatten. Og det,synes jeg, man skal skille ad«.Anders Bondo Christensenformand for Danmarks LærerforeningAfgang. Evnen og lysten til at udfordre erblevet et af Niels Egelunds kendetegn.andre på Lærerhøjskolen beskæftigede sigmed problemstillinger, som de selv syntesvar interessante. Hele min karriere har væretkendetegnet ved, at det har været politiskinteressante emner«.»Meget af det, der blev udført på Lærerhøjskolendengang, satte ikke noget i gang. Derskal være nogen, der tør sige de frække tingfor at få tingene i gang. Den rolle fik jeg allerededengang, og jeg trives godt med den«.»Min undersøgelse viste, at der ikke er forskelpå, om der er 14 eller 25 elever i klassenhvad elevernes faglige resultater angår, og detskabte stor vrede på Lærerhøjskolen«.Konflikten mellem Egelund og kollegerneresulterer i, at en professor i matematikbliver sat til at granske hans arbejde, derviser sig at holde vand. Startfirsernes Lærerhøjskolehusker Egelund som et sted, hvorkvalitative analyser og normative studier eri højsædet.ProvokatørEvnen og lysten til at udfordre og provokereer blevet et af hans kendetegn. Et resultat harværet, at han i perioder har følt sig isoleret,ja, direkte er blevet frosset ude af det kollegialemiljø på Lærerhøjskolen. Samtidig erhan yndlingsaversion i mange lærerhjem.Men faktisk overrasker han ofte tilhørernepositivt, når han er ude at holde et af sinemange foredrag.»Når jeg er ude at holde oplæg, så sigerfolk: ’Da vi så, du skulle holde oplæg, tænkte16 / FOLKESKOLEN / 27 / 2011