portrætteret»den uartige dreng«, og han er helt bevidstom, at hans hårde formuleringer en gangimellem falder andre for brystet. Men det ersådan, det er.»Jeg ville jo ikke ligne mig selv, hvis jegikke stak sådan nogle heftige formuleringerud en gang imellem«, siger han.Og han ligner netop sig selv. 66 år er ingenalder for en mand, der i det meste af sit voksenlivhar holdt damp på lokomotivet med totidskrævende, parallelle karrierer. Den ene er<strong>som</strong> pilot med kontrol over store jumbojet.Den anden <strong>som</strong> Danmarks mest citerede skoleforskerog professor i specialpædagogik.Han står blandt andet i spidsen for Pisakonsortieti Danmark, han er med i Skolerådetsformandskab og er chef for Center forStrategisk Uddannelsesforskning, der sidsteår modtog 53 millioner kroner til forskningover fem år.Egelund er så central i den danske offentlighed,at da Politiken den 18. december 2010opgjorde, hvem der prægede den danskesamfundsdebat mest, var det med Egelund påen 31.-plads foran blandt andre Birthe RønnHornbech, Lars Olsen, Bertel Haarder og AndersBondo Christensen.På kollisionskurs med LærerhøjskolenGennembruddet i den offentlige debatkommer omkring 1980, da den daværendesocialdemokratiske undervisningsministerDorte Bennedsen bestilte en undersøgelseaf klassestørrelsens indflydelse på eleverneslæring hos unge Egelund, der allerede havdemange data om det emne fra undersøgelser iAlbertslund Kommune.»Jeg belyste allerede dengang problemstillingerbestilt af politikere, hvorimod de»Niels har en ekspertise indenfor specialundervisningen.Det respekterer jeg meget.Men han udtrykker sin meningom alt, og det har intet medviden at gøre. Det er Niels’ heltpersonlige holdninger, <strong>som</strong>han altid er parat til at delemed en hvilken <strong>som</strong> helst journalistpå et hvilket <strong>som</strong> helsttidspunkt. Desværre fremstårhan også i den sammenhæng<strong>som</strong> ekspert, men det er hanikke. Dér er han Niels Egelund.En borger, <strong>som</strong> er politiskaktiv i skoledebatten. Og det,synes jeg, man skal skille ad«.Anders Bondo Christensenformand for Danmarks LærerforeningAfgang. Evnen og lysten til at udfordre erblevet et af Niels Egelunds kendetegn.andre på Lærerhøjskolen beskæftigede sigmed problemstillinger, <strong>som</strong> de selv syntesvar interessante. Hele min karriere har væretkendetegnet ved, at det har været politiskinteressante emner«.»Meget af det, der blev udført på Lærerhøjskolendengang, satte ikke noget i gang. Derskal være nogen, der tør sige de frække tingfor at få tingene i gang. Den rolle fik jeg allerededengang, og jeg trives godt med den«.»Min undersøgelse viste, at der ikke er forskelpå, om der er 14 eller 25 elever i klassenhvad elevernes faglige resultater angår, og detskabte stor vrede på Lærerhøjskolen«.Konflikten mellem Egelund og kollegerneresulterer i, at en professor i matematikbliver sat til at granske hans arbejde, derviser sig at holde vand. Startfirsernes Lærerhøjskolehusker Egelund <strong>som</strong> et sted, hvorkvalitative analyser og normative studier eri højsædet.ProvokatørEvnen og lysten til at udfordre og provokereer blevet et af hans kendetegn. Et resultat harværet, at han i perioder har følt sig isoleret,ja, direkte er blevet frosset ude af det kollegialemiljø på Lærerhøjskolen. Samtidig erhan yndlingsaversion i mange lærerhjem.Men faktisk overrasker han ofte tilhørernepositivt, når han er ude at holde et af sinemange foredrag.»Når jeg er ude at holde oplæg, så sigerfolk: ’Da vi så, du skulle holde oplæg, tænkte16 / FOLKESKOLEN / 27 / 2011
»Som en af de 24 kolleger, der i1981 undsagde Niels Egelundsuvidenskabelige og uvederhæftigeadfærd, er jeg i dag glad forvores tidlige prognose, fordi alttyder på, at den var rigtig. Selvom han påstår det modsatte,havde vi selvfølgelig læst denspinkle undersøgelse, han lagdetil grund for et økonomisk regnestykke,<strong>som</strong> den daværendeoppositionspolitiker BertelHaarder lod sig imponere af, etnaivt regnestykke, der viste,hvor meget der ville kunne sparespå samfundsbudgettet, hvisklassekvotienten i folkeskolenblev øget med nogle flereelever. Det skulle selvfølgeligpåtales, fordi der var tale omen utidig sammenblanding afnoget, <strong>som</strong> Niels Egelund selvkaldte forskning, og politik«.Tidligere lektor på Danmarks LærerhøjskoleOle Varming i et læserbrev i <strong>Folkeskolen</strong> 2003vi: Hvad skal han her, det dumme svin? Mennu, hvor vi har hørt dig, så må vi sige, at vistort set er enige i det hele’«.Et andet konfliktpunkt mellem Niels Egelundog hans kolleger i den pædagogiskeforskningsverden er villigheden til at udtale sigbredt om skoleforhold. Mens andre forskereholder sig til relativt smalle fagområder, erhan klar med et svar på næsten alting, når dethandler om skole og uddannelse. Men Egelundmener, at han fagligt har sit på det tørre.»Når man beskæftiger sig med et felt <strong>som</strong>Pisa, der indeholder en så bredspektret variationaf baggrundsfaktorer, så kan jeg gåind i mine data og svare på næsten et hvilket<strong>som</strong> helst spørgsmål. Derfor gør jeg det. Jegforsker jo ikke bare i specialpædagogik, jeg ermeget bred«.Telefonen er aldrig på lydløsTilgængeligheden for pressen har altid væretet bærende princip. Telefonen er altid med, ogden bliver taget, når den ringer. Det er hanspligt, mener han, <strong>som</strong> offentligt ansat forsker.»Forskellen på mig og mange andre er, atde slet ikke vil udtale sig, for de er bange forat blive citeret forkert. De vil have alle deresforbehold med. Sådan nogen gider journalisterikke tale med. Så er der andre, der ikketager deres telefon eller ikke aflytter derestelefonsvarer, og hvis de hører, at det er enjournalist, så ringer de ikke tilbage«.PROFESSOR OG PILOTSom familiens første med en videregående uddannelse var det naturligt for Niels Egelund atvælge læreruddannelsen. Lærerjobbet var både velbetalt og velanskrevet. På seminariet opdagedeEgelund, at man kan tage et civilt flyvercertifikat, og han uddannede sig til pilot paralleltmed læreruddannelsen.Efter seminarietiden så det ud til, at lærerlivet skulle blive hans hylde. Han fik arbejde på enlandsbyskole, men ekspansion hos Sterling Airways åbnede – efter halvandet år i klasselokalet– himlen for Egelund. Han sprang ud <strong>som</strong> professionel pilot.Men heller ikke pilotlivet kunne gøre det for den rastløse mand, der tilsyneladende trives medet professionelt dobbeltliv. Han uddannede sig til psykolog på Københavns Universitet, samtidigmed at han arbejdede <strong>som</strong> pilot på fuld tid.»Når der var autopilot på om natten, så var det en god idé at sidde og læse, så man kunneholde sig vågen«, siger han.På psykologistudiet aner underviserne allerede konturerne af det, der kommer til at blive hovedtemaeti Egelunds forskerkarriere: De kvantitative undersøgelser. En professor sørger for, atden nyuddannede psykolog bliver ansat <strong>som</strong> kommunalforsker i Albertslund, og herfra går detvidere til Danmarks Lærerhøjskole – det senere DPU – i Emdrup.Tredje ægteskabPrivat gik han for halvandet år siden ind i sit tredje ægteskab. Den nuværende partner er uddannetlærer og psykolog <strong>som</strong> Egelund. Hun er ph.d., mor til to skolesøgende drenge og en del yngreend manden. Så Niels Egelund er nu ikke bare bedstefar, han er også med i en småbørnsfamilie.»At stå i den rolle for anden gang i en høj alder er fantastisk. Og det giver et fornyet indblik iskolen«, siger han.Det hele begyndte i 1945 i Odense. Det lå ikke i kortene, at den lille forsigtige dreng skulleblive en så markant stemme i samfundsdebatten.»Hvis der havde været så mange psykologer i skolen dengang <strong>som</strong> i dag, så er jeg ret sikkerpå, at jeg havde fået diagnosen Asperger. Jeg stod på Odense Banegård og kiggede på tog, nårjeg ikke var til spejder«.I fem år var tog og busser den altoverskyggende interesse for den unge fynbo, der kunne køreplaner,lokomotiver og busruter på fingerspidserne. Senere i livet har den »lidt sære« hukommelsekunnet bruges, når pædagogiske fakta skullet huskes og formidles.Skolegangen var noget hakkelse med ondskabsfulde lærere, der tæskede eleverne. Matematikvar kedeligt, og han skrev i flere år af efter klassekammeraterne. Derfor måtte der lektiehjælptil for at få matematikken op på et niveau, der kunne bære et optag til læreruddannelsen.Det begyndte med trafikken på OdenseBanegård for Niels Egelund. Her stodhan <strong>som</strong> dreng og registrerede toge.Han kunne køreplaner og navne pålokomotiver til fingerspidserne.FOLKESKOLEN / 27 / 2011 / 17