debatteret”Når så alle lærere ogelever er blevet dygtigeretil at klare de nationale test,vil vi <strong>som</strong> englændernekunne konstatere, at detsamlede faglige niveau erdalet, fordi vi har nedprioriteretalt det, derikke testes i.Niels Christian Sauer, medlem af DLF’s hovedstyrelseHU HEJ, HVOR DET GÅRTænk engang: Undervisningsministeriethar fundet ud af, atrigtig mange af lærerne overholderloven. Minsandten om ikkede bruger de nationale test »tilnoget«: Til skole-forældre-samarbejdet,til elevplanerne, til atplanlægge undervisningen.Naturligvis. Det var jo det, visagde. Test brugt <strong>som</strong> kontrolredskabfår lærerne til at undervisetil testen, og når brugen af defrivillige test stiger, er det aldelesikke, fordi lærerne elsker dem.De er reelt tvunget til at trænederes elever til testene i kampenfor at undgå bundplaceringerne.Alle undersøgelser viser, at lærernelurer systemet: Undersøg nøje,hvilke discipliner der testes i, ogmålret undervisningen derefter,søg fritagelse for de svage elevereller få dem til at blive syge pådagen og lav alt det lovlige småsnyd,du kan slippe af sted med.Indtil alle lærere har opdagetdet, er der rige muligheder forat undgå den sorte gryde ved atstudere testvejledningen grundigtog gå helt ud til grænsen for athjælpe sine elever. Som daværendeundervisningsministerBertel Haarder sagde: »Lærerenbestemmer, hvilke hjælpemidlerder skal anvendes til testen, ogkan – hvis det giver bedst meningpædagogisk – hjælpe elevenmed at komme igennem testen«.Træn eleverne i brug af ordbøger,leksika, stavekontroller og oplæsningsprogrammerog lær demat bede om hjælp, hvis de har»forståelsesmæssige problemer«.Læreren må ifølge ministerietschefkonsulent gerne »… sættesig sammen med eleven og lirkeeleven igennem, så testen blivergennemført«. Bøj det i neon foreleverne, at de især skal bede omhjælp til de første opgaver. Her erhastværk virkelig lastværk. Efteropgave nummer seks er de reeltlåst fast på et niveau, <strong>som</strong> deikke kan kæmpe sig op fra, og såkan de speede up. Forlang ekstratid, hvis de ikke bliver færdige tiltiden.Når så alle lærere og eleverer blevet dygtigere til at klare denationale test, vil vi <strong>som</strong> englændernekunne konstatere, at detsamlede faglige niveau er dalet,fordi vi har nedprioriteret alt det,der ikke testes i. Og halvdelenaf lærerne vil græmme sig over,at de ligger under det nationalegennemsnit. Det skal halvdelenjo nu engang gøre. Hu hej, hvordet går.Pia Jessen, formand for BørnehaveklasseforeningenVi står over for endnuet valgMorten Andersson på vegne af faglig klub på Skolen på la Cours Vej, FrederiksbergStem på Ane SøegaardSom lærere på Frederiksberghar vi gennem de seneste cirkafire år nydt godt af at have AneSøegaard <strong>som</strong> formand forFrederiksberg Kommunelærerforening.I den periode har vores kredsudviklet sig til at være mereaktiv og synlig blandt andetgennem forskellige kampagneromhandlende elevplaner, it ogtrivsel, <strong>som</strong> i høj grad har påvirketden politiske dagsorden ogført til resultater, der har gjorten forskel for os i vores arbejde.Der er valg til DLF’ hovedstyrelse,og det er vigtigt, at vi søgerindflydelse.Derfor skal vi gøre brug afvores demokratiske ret til at fåmedindflydelse på, hvilke kandidaterder skal være med til atudforme den danske folkeskole.Som børnehaveklasseledereer vi starten på elevernes og forældrenesmøde med folkeskolen.Et møde, <strong>som</strong> skal sikre dengode skolestart og i den andenende være med til at sikre, at 95procent af en årgang kommer igang med en ungdomsuddannelse.Det er store mål at sætte sig,når vi taler om skolestarten,men erfaringen viser, at der,hvor både forældre og børn harhaft en god start i mødet medskolen, får det en positiv indflydelsepå det videre skoleforløb.Det gælder både for elevernesfaglige kompetencer og for detfaglige udbytte.Derfor er det vigtigt, at vifortsat har en børnehaveklasselederi hovedstyrelsen, <strong>som</strong>kan være med til at sætte skolegangenpå dagsordenen ogsikre helheden i folkeskolen.Som Børnehaveklasseforeningenshovedstyrelse er viikke i tvivl om, at Ulla KochSørensen er den rette til at varetagedenne opgave. Ulla harmed sine mange års erfaring<strong>som</strong> børnehaveklasseleder ogtillidsmand – og ikke mindstgennem de opgaver og hverv,<strong>som</strong> Ulla har varetaget gennemde fire år, hun har siddeti DLF’s hovedstyrelse – fåetopbygget en erfaring, <strong>som</strong> gørhende kvalificeret til at sikrehelheden.Ulla har ud over sin faglighedsit gode humør og humor,der også bør være en del afhelheden, så derfor skal duinden 6. december logge påwww.dlf.org, hvor du guidesvidere til at sætte et X ved UllaKoch Sørensen – så er du medtil at sikre helheden i den danskefolkeskole.Vi oplever Ane <strong>som</strong> en engageretog nærværende formand,der gør en dyd ud af at væretæt på kollegerne på lærerværelserneog med stor interessefølger med i, hvad der rører sigblandt os.Det er kvaliteter, <strong>som</strong> vi mener,hovedstyrelsen også kandrage nytte af.Vi vil derfor opfordre alle tilat stemme Ane Søegaard ind iDLF’s hovedstyrelse.
Niels Villefrance Andersen, efterlønner, KøgeRÅBT MED EN MEGAFON:DE GAMLE ER IKKE DYRE!Hvordan er det med efterlønsfolket? Er detrigtigt, at vi dræner samfundskassen for skillemønt?Nej! Det ville koste samfundet langtmere, hvis folk var på dagpenge.Mange er ikke klar over, at der trækkes iefterlønnen, der<strong>som</strong> du har andre pensioner.For eksempel kapitalpension. Der modregnesog trækkes ned til den sidste bøjede25-øre! Man har undertiden behov for at fådet råbt ud gennem en megafon: Efterlønnener den billigste løsning for samfundet!Mange ældre lærere er trætte, nedslidte.De sidder undrende over et langt arbejdsliv,hvor den ene guru efter den anden har fåetlov til at sprede pædagogisk forvirring. Og såvælger de at give plads til unge lærere – helt”Endelig kan medlemmer af DLF ansat pågrundskolerne ved de private gymnasier få ettalerør i hovedstyrelsen.Endelig er der en kandidat til hovedstyrelsesvalget,der har viden og erfaring om voresspecielle vilkår.Endelig en kandidat, vi kan samles om!Navnet er selvfølgelig: Ane Søegaard.Som kredsformand i kreds 12 er Ane formandfor cirka 250 lærere ansat ved grundskoleni private gymnasier, og i den tid, hunhar stået i spidsen, er der virkelig sket noget:Én skole havde meget rod i lønudbetalingerne– det har den ikke mere!i tråd med det, vi hørte for ti år siden: »Ladde unge komme til!«For at gøre det lidt personligt: Jeg har daselv søgt job – <strong>som</strong> 60-årig – både på VestogØstsjælland. Men blev mødt af skoleledere,der rystende på hovedet sagde: »Gåhjem, gamle mand!«For i grunden ønsker man ikke erfaringi dagens skole. Man ønsker at ansætte ungemennesker ... dem kan man modellere.Alligevel mødes efterlønnerne med hån.Jeg ville ønske, at man vendte det forfærdeligeord »ældrebyrden« om til fortidensslidere: De gamle har jo netop taget derestørn!Kort og godt: De gamle dræner ikke samfundskassen.Efterløn er en billig ordning.For at gøre det lidt personligt:Jeg har da selv søgt job – <strong>som</strong> 60-årig– både på Vest- og Østsjælland. Menblev mødt af skoleledere, der rystendepå hovedet sagde: ’Gå hjem, gamlemand!’Montserrat Braso, Prins Henriks Skole, Karla Harms, Sankt Petri Skole, Morten Schmidt, Niels Steensens Gymnasium,Leif Jürgensen, Zahles Gymnasium, Lars Hastrup, Ingrid Jespersens GymnasieskoleAne Søegaard i hovedstyrelsen!Én skole udbetalte ikke lokalløn – det gørden nu!Én skole … listen er lang!Men det største er nu, at uden Anes indsatshavde vi ikke kunnet stemme om egen overenskomst.Vi tillidsfolk har i flere år presset på,men svaret fra DLF har hele tiden været henholdendeog afvisende, men så tog Ane sagenop, og lige pludselig kunne det lade sig gøre!Kort sagt:Alle DLF-medlemmer ansat på grundskolerneved private gymnasier: Forén jer – stem på Ane(der er faktisk ingen anden kandidat, der kendertil vores arbejdsforhold).1-årig1-årigtværfagligttværfagligtforløbforløbi tværfagligt narrativ1-årig narrativteoriteori forløbogogpraksispraksis i narrativ teori1-årig og praksis tværfagligt for-Forløbet i er narrativ rettet mod marginaliseredeForløbet er rettet mod marginaliserede teoriog børn1-årigogForløbet børn og praksis ungetværfagligtsamt deres familier.for-i unge er narrativ rettet samt mod deres marginaliseredefamilier. teoribørn og og praksis unge samt deres familier.Forløbet Du vil er rettet blive mod undervist marginaliserede iDude forskelligevil blive undervistnarrativebørn Du de og unge samt deres familier.kort, Forløbetforskellige vil er <strong>som</strong> rettet blive mod australierenundervist marginaliseredenarrative ide kort,Michaelforskellige <strong>som</strong> australierennarrativeDubørn ogvilungeblivesamt White deresundervistfamilier. har udviklet,kort, Michael <strong>som</strong> White australierenhar ud-viklet,White har ud-de forskelligeog i brugennarrativeaf dem:Michaelkort,Du vilog<strong>som</strong>blive brugenaustralierenundervistaf dem:iviklet,Michaeldeog i brugen af dem: eksternalisering forskelligeWhitenarrativehar udviklet,kort, eksternalisering(problemetog<strong>som</strong> er problemet)i brugenaustralieren eksternalisering(problemet er problemet) af dem:Michael White har udviklet, eksternalisering(problemet er problemet)re-authoring og i brugen af dem:re-authoring(problemet (udvikling af er en problemet) rigere selvfortælling)re-authoring(udvikling af en rigere selvfortælling) eksternalisering(udvikling af en rigere selvfortælling) re-authoringre-membering(problemet er problemet)re-membering(udvikling (relationer af og en betydningsfulde rigere selvfortælling) andre)re-membering(relationer og betydningsfulde andre) re-authoring(relationer og betydningsfulde andre) re-memberingabsent-but-implicit(udvikling af rigere selvfortælling)absent-but-implicit(det, der giver mening og gives værdi til,(relationer absent-but-implicit(det, der giver og betydningsfulde mening og gives andre) værdi til, <strong>som</strong> re-membering er blevet overskygget af problemfortællingen)(relationer og betydningsfulde andre)(det, <strong>som</strong> der blevet giver mening overskygget og gives af værdi problemfortællingen)er blevet overskygget af problem-til, absent-but-implicit<strong>som</strong>(det, fortællingen) der giver mening og gives værdi til, <strong>som</strong> ekstern absent-but-impliciter bevidningekstern bevidning blevet overskygget af problemfortællingen)(dokumentation (det, der giver fra mening andre af og den gives nye fortælling) værdi til, ekstern (dokumentation <strong>som</strong> er bevidning blevet fra overskygget andre af den nye af fortælling) problemfortællingen)familieterapi bevidning(dokumentation familieterapifra andre af den nye fortælling)(dokumentation fra andre af den nye fortælling) ekstern familieterapiDu ekstern vil bevidning endvidere bliveDu (dokumentation vil endvidere fra andre af den nye fortælling) bliveDu præsenteret familieterapi vil endvidere for oplæg blive om:præsenteret for oplæg om:præsenteret familieterapi for oplæg om:Du Hvad effekten vil endvidere kan være af den blive proces,Hvad effekten kan være af den proces,præsenteret børn og unge kanHvad børn og effekten unge kanfor gå igennem,være gå igennem,oplæg nåraf den proces, nårom: deDu vil endvidere blive dehar fået stillet en diagnose, f.eks. ADHD,børn har præsenteret fået og stillet unge kan diagnose, for gå igennem, oplæg f.eks. ADHD, når om: deHvad OCD,har OCD, fået effekten AspergersAspergers stillet en kan syndromdiagnose, syndrom være af ellereller f.eks. den TourettesTourettes proces, ADHD,børn syndrom,OCD, syndrom, og Aspergers unge reaktionerreaktioner kan syndrom gå i igennem, familienfamilien eller Tourettes når samtsamt deHvad effekten kan være af den proces,har brobygningsyndrom, brobygning fået stillet reaktioner en ogog diagnose, samarbejdesamarbejde i familien f.eks. mellemmellem ADHD,børn og unge kan gå igennem, når samt deOCD, behandlingsstedbrobygning behandlingssted Aspergers ogog og syndrom psykiatri.samarbejde psykiatri. eller Touretteshar fået stillet en diagnose, f.eks. mellem ADHD,syndrom, behandlingssted reaktioner og psykiatri. i familien samtbrobygning IntentionenOCD, Aspergerser,syndromIntentionen er, og atat samarbejde deltagerneeller Tourettesdeltagerne mellem bliverbliverbehandlingssted isyndrom,stand tilreaktionerat integrereiIntentionen stand til at er, integrere og at psykiatri. metodenfamilienisamtdendeltagerne metoden bliverdendagligebrobygningpraksis.og samarbejde mellemi daglige behandlingssted stand til praksis. at integrere og psykiatri. metoden i denIntentionen daglige praksis. er, at deltagerne bliveri stand Pris: kr.Pris: kr. til 13.80013.800 at integrere inkl.inkl. metoden momsmoms i denIntentionen er, at deltagerne bliverdaglige Max deltagerantal:Pris: Max kr. deltagerantal: praksis. 25i stand til 13.800 at integrere inkl. 25metoden moms i denOpstart: Februar 2012daglige Max Opstart: deltagerantal: praksis. Februar 2012 25Pris: Opstart: kr. 13.800 Februar inkl. 2012 momsTil forløbetTil forløbet Max deltagerantal: er der tilknytteter der tilknyttet 255 undervisere,Pris: kr. 13.800 inkl. momsundervisere,bl.a.Til bl.a. forløbet Opstart: PsykologPsykolog er Februar Jannikeder Jannike tilknyttet 2012 Fogh og partnerne iMax deltagerantal: Fogh 255 og undervisere, partnerne Narrativ Praksis.bl.a. Narrativ Opstart: Psykolog Praksis. Februar Jannike 2012 Fogh og partnerne iTil Narrativ forløbet Praksis. er der tilknyttet 5 undervisere,bl.a. Psykolog Jannike Fogh og partnerne iTil forløbet er der tilknyttet 5 undervisere,Narrativ TilmeldingTilmeldingPraksis. og info:bl.a. Psykolog Jannike og Fogh info: og partnerne iTilmelding www.narrativ-praksis.dkNarrativ www.narrativ-praksis.dkPraksis. og info:www.narrativ-praksis.dkTilmelding og info: