Læs som PDF - Folkeskolen

portrætteret»Der er også meget vane i det. Mangejournalister ringer til den samme hver gang.Derudover er det et spørgsmål om, at manudtaler sig tydeligt i et sprog, som alle forstår.Hvis man begynder at komme med alle muligesocial-konstruktivistiske begreber, så erder ikke nogen, der gider høre på én«.I GlobaliseringsrådetNiels Egelund var tæt på regeringsmagten i00’erne. Da Anders Fogh Rasmussen i 2005nedsatte Globaliseringsrådet, var Egelund eksempelvismed som uddannelsesekspert. Detimponerede professoren at arbejde sammenmed magtens mænd. Især den daværende»Niels Egelund er kort og klar og indimellem også provokerende. IGlobaliseringsrådet var han med til at bane vejen for nationale testog elevplaner og kvalitetsrapporter. Han tør modsige dogmer og vanetænkningi Danmarks Lærerforening. For eksempel har han dokumenteret,at klassestørrelsen ikke betyder noget. Jeg satte ham i formandskabetfor Skolerådet, da han sammen med Jørgen Søndergaard ogNina Schmidt kom og sagde, at den pædagogiske forskning skulle væreevidensbaseret, og det har fungeret godt. Han er et frisk indslag i denpædagogiske debat, selv om det, han siger, ikke altid er rigtigt«.Bertel Haardertidligere undervisningsminister»Niels Egelund er slubertusmaximus. Han er en stor slubbert.Han har for stor indflydelsei forhold til den vægt,hans forskning har. Det erholdninger, der fremtrædersom evidente, fordi han erden eneste. Der er ikke andre.Derfor får hans holdninger forstor indflydelse«.Lars-Henrik Schmidttidligere rektor på DPU, nu professor i pædagogikog filosofi»Niels Egelund er et utrolig aktivt,involverende menneske,som jeg ikke altid deler synspunktmed, må jeg nok sige. Gennemårene har jeg til tider væretopbragt over de udsagn, han erkommet med i medierne. Han kanvære krasbørstig. Nogle gangepolitiserer han. Det gjorde hanisær ved de første Pisa-undersøgelser.Han er imidlertid vigtig for skoledebatten,fordi man får skærpetsit blik på, hvad man går og laver,når der kommer udsagn, somdivergerer med det, man selvtænker. Man udvikler sig ikke,hvis man bare går og snakkerhinanden efter munden. Men derskal være gensidig respekt, ogman føler tit, at Niels Egelundangriber. Især førhen. Han harmodificeret sig med årene«.Birthe Heidebylærer på Tjørnegårdskolen i Roskildestatsministers evne til at tage hul på debatterog »pakke det hele sammen i en konsensus tilsidst« imponerede Egelund.Selv lægger han også en strategi for, hvordanhans synspunkter kan få vægt til møder:Han sørger for at få ordet som nummer ételler nummer to og igen ordet som den sidsteeller næstsidste. På den måde får hans ordmest vægt, har han erfaret.Skal Egelund nævne, hvor han har haftkonkret indflydelse på skoleudviklingen, sigerhan skriftligheden omkring elevplaner oglæreplaner i førskoledagtilbud. I dag arbejderhan blandt andet med at formulere forudsætningernefor succesfuld inklusion.Pisa har han ledt i en årrække. Helevejen igennem sin karriere har han væreten forsker, der primært har benyttet sig afkvantitative metoder, også i de sidste 30 år af1900-tallet, da kvalitative metoder var fremherskende.I dag har tingene ændret sig. Eksempelvisstår der nu i DPU’s (Institut for Uddannelseog Pædagogik) udviklingskontrakt, at manskal bedrive kvantitativ forskning.»Op til for ganske nylig har der væretmeget debat om, hvorvidt evidensbegrebetoverhovedet kunne bruges inden for den pædagogiskeverden. Jeg har været så heldig, atpendulet nu er svinget over til mig. Så det vargodt, jeg blev stående, selv om der stadig eret flertal af forskerne på DPU, der mener, atman ikke kan tale om evidens, og at kvantitativforskning er noget markværk«.esc@dlf.org / jvo@dlf.orgEGELUN D Professor Niels Egelund, født 1945 i Odense, er en indflydelsesrigmand. Han er leder af Pisa i Danmark, medlem afSkolerådets formandskab og direktør for Center for StrategiskUddannelsesforskning ved Institut for Uddannelseog Pædagogik, DPU, Aarhus Universitet. Han bliver citeret2,67 gange om dagen i gennemsnit i de trykte medier. Uddannet lærer, trafikflyver og psykolog. Lic.pæd. og dr.pæd. Bogaktuel med »Folkeskolens udfordringer«,Aarhus Universitetsforlag.18 / FOLKESKOLEN / 27 / 2011