Læs som PDF - Folkeskolen

Illustration: Mai-Britt Bernt JensenStørre undersøgelser i Canada og Australienpeger på, at lektier, der tager form afen repetitionspraksis, kan give læring, mengrundlæggende viser udbyttet af lektier sigbedst på de ældste klassetrin. For mangelektier demotiverer eleverne og resulterer ipassivitet. New York Times skrev forleden,at igennem de seneste tre årtier er mængdenaf lektier steget i USA, uden at det har hævetdet faglige niveau.Dette understøttes af danske undersøgelser,hvor lærere konstaterer, at lektier ligefremgør bestemte elever usikre, kede af detog opgivende og er en medvirkende faktor iforhold til negativ holdning til skolen. Lærerehar samtidig svært ved at begrunde de forskelligelektieformer, der benyttes.Det er måske ikke alene for sjov, at en elevhar oprettet en Facebook-side, der hedder»Kan vi finde 50.000, der hader lektier?« Dogkun med lidt over 17.000 medlemmer i skrivendestund.Nuvel, lektier kan godt haveeffekt i visse tilfælde. Hvis deanvendes, skal det give meningi forhold til læringsmålene, ogden enkelte lærer skal havetid eller tage sig tid til grundigforberedelse. Det er altafgørende, atformålet og instruktionen bliver tydelig forden enkelte elev i klassen, så denne sammenmed forældrene har et solidt grundlag atarbejde med lektier på. Det handlerom didaktisk afvejning. Hvis elevermister tråden i forbindelse medlektier, så har lærerens didaktiskeovervejelser ikke været optimale,for at sige det pænt. Så hvis forudsætningernefor lektier ikke kan opfyldes, så la’ da vær’ oggør noget andet.Se på fritiden som en resurseVi bør fortsætte diskussionen om lektier ogfor eksempel stille følgende tre spørgsmål:1. Hvorfor reproducerer vi en historisk disciplineringaf eleverne efter skoletid og medhvilken pædagogisk begrundelse?2. Hvilket læringssyn lægger vi til grund forlektier, og hvad ved vi om lektiers effekt?3. Hvis vi lod være med at give lektier for,hvilke nye muligheder kunne det give os,eleverne og forældrene?Kunne vi undlade lektier i de mindste klasserog i stedet inspirere til læring på andre måder,for eksempel ved at inddrage elevens fritidsinteressersåsom musik, sport, dans, spil og megetandet. Men også hele den omsiggribendedigitale dimension med iPads, mobiltelefoner,computere og med dette det sociale netværk.»I det sociale netværk er intet umuligt atfinde ud af om noget eller nogen. Facebook,YouTube, Twitter og blogs. Dette er en del afmange børn og unges hverdag uden for skolen«(lektor Mie Buhl: Sociale netværk somlæringsressource i undervisningen? (2011)).Så det gælder om, at vi i højeregrad ser fritidslivet som læringsresurse,som vi understøttersnarere end beslaglæggertidsmæssigt med irrelevantelektier.Med en ny måde at tænke lektier på vilogså forældrene kunne inddrages på en meredynamisk måde. Dette er blot en opfordringfra én, der selv har været elev, underviser ifolkeskolen, skoleleder og underviser i pædagogikog almen didaktik på læreruddannelsen– og som i øvrigt også er forælder.FOLKESKOLEN / 27 / 2011 / 25