10.07.2015 Views

Læs som PDF - Folkeskolen

Læs som PDF - Folkeskolen

Læs som PDF - Folkeskolen

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

sere økonomihensynet i forhold til det faglige hensyn«,siger Jens Blom-Hansen, der kalder decentraliseringenfor et »budgetstyringsinstrument«.Aarhus-modellenI Aarhus har man siden midten af sidste årti decentraliseretbudgettet ud til de enkelte skoler. I Krevisrapport fremgår det, at kommunen inkluderer 0,8procentpoint flere elever, end den på baggrund afdemografien kunne forventes at gøre.Både budgetansvaret og det pædagogiskeansvar er lagt ud på den enkelte skole. Pengenebliver fordelt efter en række sociale faktorer sammenholdtmed børnetallet i skoledistrikterne.En skole i et belastet område får derfor <strong>som</strong> udgangspunktflere penge end en skole i en mindrebelastet område.»Det er klart, at der er et incitament til at sige,at de børn, man arbejder videre med på skolen, derhar man også pengene på skolens budget. Og derer ikke noget centralt visiteringsudvalg, der kanafvise skolelederens beslutning«, siger Jan Kirkegaard,chefpsykolog i Aarhus Kommune.For ham har den decentrale model den fordel,at beslutningen om, hvem der skal modtage specialtilbud,ligger ude hos de fagpersoner, der harden daglige kontakt med eleverne.I Aarhus er gennemsnitsprisen for en elev ispecialklasse ifølge Jan Kirkegaard 130.000kroner om året. Penge, der følger eleven væk frabopælsdistriktsskolen, hvis skolen visiterer til etspecialtilbud på en anden skole.Derfor kan en skole blive tvunget til at trække ibremsen, hvis for mange elever bliver sendt videretil specialundervisning. For det kan være dyrere,end skolen har råd til.»Med decentraliseringen kan skolelederensige, at det beløb, skolen har fået via vurderingskriterierne,rækker til seks elever, men aktuelt erder brug for otte pladser. Så kan han finansiere desidste to pladser af skolens øvrige budget«, sigerJan Kirkegaard.»Men der skal man være opmærk<strong>som</strong> på, atman ikke dræner skolens øvrige budget. Man skalplanlægningsmæssigt være meget opmærk<strong>som</strong> påopgaven ude lokalt. Det er jo fristende at sige, at såer det bare en specialklasseplads mere«, tilføjer han.Han fortæller, at der, også dengang der var etcentralt visiteringsudvalg, var elever, <strong>som</strong> blevindstillet til støtte, men <strong>som</strong> ikke fik det, og hanfinder det hensigtsmæssigt, at beslutningen i dagtræffes af dem, der kender eleverne bedst.Frygter faglig svækkelseÅrhus Lærerforening var modstander af decentraliseringen,da den blev indført. Man var dengangbange for, at den faglige ekspertise skulle bliveI Aarhus er gennemsnitsprisen for enelev i specialklasse ifølge Jan Kirkegaard130.000 kroner om året. Penge, der følgereleven væk fra bopælsdistriktsskolen, hvisskolen visiterer til et specialtilbud på en andenskole.mindre hørt. Formand for Århus Lærerforening,Søren Aakjær, har noteret sig, at halvdelen af byensskoleledere i en evaluering fortalte, at de erblevet mere opmærk<strong>som</strong>me på økonomien medden nye ordning. Han mener, at decentraliseringener endt med at formindske rammerne for normalundervisning.»Der er sket en udsultning af normalundervisningen.Man skjuler udgifterne til specialundervisningved at udhule almenundervisningen«,siger Søren Aakjær.Han understreger samtidig, at han mener, atalle børn har ret til at modtage den specialundervisning,de har behov for.Men kombineret med nulvæksten er decentraliseringengiftig for den enkelte skole.»Hvis der kommer tre tilflyttere med særligebehov midt i et skoleår, så kan det vælte en skolesbudget, for man må ikke længere låne af næsteårs budget«, siger Søren Aakjær.I arbejdet på at få inkluderet flere har AarhusKommune lavet kompetenceudviklingsprojektet»<strong>Folkeskolen</strong>s Fællesskaber«, hvor 1.100 lærere vilblive efteruddannet.esc@dlf.orgAndre pointer fra Krevi-rapporten:Social baggrund betyder meget for, om man kan inkluderes. Elever fra velstillede og veluddannedehjem kan oftere inkluderes.Hvis man tager højde for elevernes sociale baggrund, er det sådan, at nydanske børn oftere endetnisk danske børn kan inkluderes.Drenge og adopterede børn kan i mindre grad end andre inkluderes.I kommuner, hvor en stor andel af eleverne går i privatskole, får en større andel af de tilbageværendeelever i de kommunale skoler ekskluderende specialundervisning.FOLKESKOLEN / 27 / 2011 / 7

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!