– med historiske bånd til andre kirker i Hads Herred - Odder Kirke
– med historiske bånd til andre kirker i Hads Herred - Odder Kirke
– med historiske bånd til andre kirker i Hads Herred - Odder Kirke
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
at senere krige kunne komme kirken nær. På siden ind mod kirkegården er<br />
indmuret en mindeplade, hvor der står: “Eskadron Preu Grd, Husaren Rgm.<br />
Julius Hænisch. Geb. 30. maj 1834 † 6. nov. 1864”.<br />
<strong>Kirke</strong>gården rummer her og der ved muren markante gravsten. Et par<br />
stykker skal her omtales:<br />
Ved hovedindgangen mindes Thorvald Køhl (1852-1931), der ved siden af<br />
sit forstander- og lærerembede ved <strong>Odder</strong> kommunale Realskole (hvor rådhuset<br />
nu ligger) var amatørastronom og byggede et observatorium, Carina, i<br />
Åbygade. Det fungerede fra 1884. Han var kendt for mange kursus og foredrag,<br />
tidskriftartikler og bøger i hele landet.<br />
En anden kendt person er Janus la Cour (1837-1909), hvis gravsten står lige<br />
ud for kirkegårdens anden hovedindgang. Han var en kendt landskabsmaler<br />
på Århusegnen, født tæt ved Ringkøbing. I en periode efter sin død ignorerede<br />
man ham. Nu er han igen anerkendt, og en del af hans billeder ses på<br />
kunstmuseet Aros, Århus.<br />
Hvorfor så begravet her? Forklaringen skal vi formodentlig hente fra en indmuret<br />
marmorplade på kirkekorets gavl nord for korbuen. Den er <strong>til</strong> minde<br />
om to af slægten la Cour, nemlig Jørgen la Cour og hans mor. Slægten stammer<br />
fra Frankrig, hvorfra protestanter (Huguenotter) flygtede bl.a. <strong>til</strong> Berlin<br />
omkring 1685. Derfra hentede godsejerfruen på Aakær i 1731 en ung fransklærer,<br />
Pierre la Cour, herop <strong>til</strong> sin søn.<br />
Her begyndte en vellykket integration. Derfor følte billedkunstneren Janus<br />
la Cour, at her skulle han hvile.<br />
Jørgen la Cour (1768-1809) blev uddannet teolog; men at blive ansat som<br />
præst var endnu først og fremmest for de velstående, ofte adelige. Han blev<br />
så præsteafløser/sognedegn og kordegn (både sang godt og spillede violin).<br />
Chancen for at få præsteembedet viste sig sidenhen på betingelse af giftermål<br />
<strong>med</strong> præsteenken. Det afviste han.<br />
Han måtte så tjene <strong>til</strong> sit og Lotte la Cours liv ved siden af som forpagter<br />
i Randlev Præstegård. Han ejede siden gården Christianslund, hvor supermarkedet<br />
Kvickly i dag ligger. Samtidig var han og hans kone lærere i skolen<br />
lige overfor gården på den anden side af Nørregade, (Svotgod/muddergade).<br />
Jørgen la Cour ramtes af sygdom og døde 40 år gammel 1809. På den<br />
tid var Sten Stensen Blicher forpagter for sin far, Niels Blicher, på Randlev<br />
præstegård. – Nu var man endelig blevet træt af de adelssnobbede præster.<br />
Blicher skrev et mindedigt. Første linje: “Min ven er død! Lad tåren flyde!”<br />
Jørgen la Cours søn, Christian, fik – efter at have været præst flere steder og<br />
i en periode var <strong>med</strong> i den grundlovsgivende rigsforsamling 1849 – sit ønskepræstedømme<br />
her i <strong>Odder</strong>. Det var i rationalismens (fornuftkristendommens)<br />
tid, som han var meget imod. Året efter sin ansættelse, blev han alvorligt syg<br />
og døde få år efter i 1865. Hans grav ligger lige bag Janus la Cours grav.<br />
Så går vi 3-400 år <strong>til</strong>bage i tiden. I begyndelsen af 1500-årene fornem<strong>med</strong>e<br />
man en ny tid for <strong>kirker</strong>ne. Bisperne i Århus havde gennem årene været meget<br />
kongetro og lånte penge <strong>til</strong> f.eks. Dronning Margrethe I. Siden drejede det<br />
sig om at få en større domkirkebygning end Vor Frue <strong>Kirke</strong>. Hvor kunne man<br />
hente pengene? Ja, <strong>Hads</strong>-<strong>Herred</strong> havde flere stormænd end normalt. For den<br />
bedste landbrugsjord i Jylland lå her.<br />
Bisperne “møvede” sig efterhånden ind på stormændene <strong>med</strong> løfte om en<br />
plads i himlen, hvis familiearven blev beskåret eller testamenteret <strong>til</strong> dem. Det<br />
lykkedes dem derved at overtage “Knolden i Kæret”: En stormands borg, der<br />
– 9 –