26.11.2012 Views

– med historiske bånd til andre kirker i Hads Herred - Odder Kirke

– med historiske bånd til andre kirker i Hads Herred - Odder Kirke

– med historiske bånd til andre kirker i Hads Herred - Odder Kirke

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

at senere krige kunne komme kirken nær. På siden ind mod kirkegården er<br />

indmuret en mindeplade, hvor der står: “Eskadron Preu Grd, Husaren Rgm.<br />

Julius Hænisch. Geb. 30. maj 1834 † 6. nov. 1864”.<br />

<strong>Kirke</strong>gården rummer her og der ved muren markante gravsten. Et par<br />

stykker skal her omtales:<br />

Ved hovedindgangen mindes Thorvald Køhl (1852-1931), der ved siden af<br />

sit forstander- og lærerembede ved <strong>Odder</strong> kommunale Realskole (hvor rådhuset<br />

nu ligger) var amatørastronom og byggede et observatorium, Carina, i<br />

Åbygade. Det fungerede fra 1884. Han var kendt for mange kursus og foredrag,<br />

tidskriftartikler og bøger i hele landet.<br />

En anden kendt person er Janus la Cour (1837-1909), hvis gravsten står lige<br />

ud for kirkegårdens anden hovedindgang. Han var en kendt landskabsmaler<br />

på Århusegnen, født tæt ved Ringkøbing. I en periode efter sin død ignorerede<br />

man ham. Nu er han igen anerkendt, og en del af hans billeder ses på<br />

kunstmuseet Aros, Århus.<br />

Hvorfor så begravet her? Forklaringen skal vi formodentlig hente fra en indmuret<br />

marmorplade på kirkekorets gavl nord for korbuen. Den er <strong>til</strong> minde<br />

om to af slægten la Cour, nemlig Jørgen la Cour og hans mor. Slægten stammer<br />

fra Frankrig, hvorfra protestanter (Huguenotter) flygtede bl.a. <strong>til</strong> Berlin<br />

omkring 1685. Derfra hentede godsejerfruen på Aakær i 1731 en ung fransklærer,<br />

Pierre la Cour, herop <strong>til</strong> sin søn.<br />

Her begyndte en vellykket integration. Derfor følte billedkunstneren Janus<br />

la Cour, at her skulle han hvile.<br />

Jørgen la Cour (1768-1809) blev uddannet teolog; men at blive ansat som<br />

præst var endnu først og fremmest for de velstående, ofte adelige. Han blev<br />

så præsteafløser/sognedegn og kordegn (både sang godt og spillede violin).<br />

Chancen for at få præsteembedet viste sig sidenhen på betingelse af giftermål<br />

<strong>med</strong> præsteenken. Det afviste han.<br />

Han måtte så tjene <strong>til</strong> sit og Lotte la Cours liv ved siden af som forpagter<br />

i Randlev Præstegård. Han ejede siden gården Christianslund, hvor supermarkedet<br />

Kvickly i dag ligger. Samtidig var han og hans kone lærere i skolen<br />

lige overfor gården på den anden side af Nørregade, (Svotgod/muddergade).<br />

Jørgen la Cour ramtes af sygdom og døde 40 år gammel 1809. På den<br />

tid var Sten Stensen Blicher forpagter for sin far, Niels Blicher, på Randlev<br />

præstegård. – Nu var man endelig blevet træt af de adelssnobbede præster.<br />

Blicher skrev et mindedigt. Første linje: “Min ven er død! Lad tåren flyde!”<br />

Jørgen la Cours søn, Christian, fik – efter at have været præst flere steder og<br />

i en periode var <strong>med</strong> i den grundlovsgivende rigsforsamling 1849 – sit ønskepræstedømme<br />

her i <strong>Odder</strong>. Det var i rationalismens (fornuftkristendommens)<br />

tid, som han var meget imod. Året efter sin ansættelse, blev han alvorligt syg<br />

og døde få år efter i 1865. Hans grav ligger lige bag Janus la Cours grav.<br />

Så går vi 3-400 år <strong>til</strong>bage i tiden. I begyndelsen af 1500-årene fornem<strong>med</strong>e<br />

man en ny tid for <strong>kirker</strong>ne. Bisperne i Århus havde gennem årene været meget<br />

kongetro og lånte penge <strong>til</strong> f.eks. Dronning Margrethe I. Siden drejede det<br />

sig om at få en større domkirkebygning end Vor Frue <strong>Kirke</strong>. Hvor kunne man<br />

hente pengene? Ja, <strong>Hads</strong>-<strong>Herred</strong> havde flere stormænd end normalt. For den<br />

bedste landbrugsjord i Jylland lå her.<br />

Bisperne “møvede” sig efterhånden ind på stormændene <strong>med</strong> løfte om en<br />

plads i himlen, hvis familiearven blev beskåret eller testamenteret <strong>til</strong> dem. Det<br />

lykkedes dem derved at overtage “Knolden i Kæret”: En stormands borg, der<br />

– 9 –

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!