– med historiske bånd til andre kirker i Hads Herred - Odder Kirke

lå, hvor siden Aakær med sine tiendekældre blev opført. Nogle år efter blev en
anden voldomgivet borg (større og anden type end dobbeltmotterne) i kæret
ca. 1/2 kilometer derfra overtaget og brugt til de spedalske.
Aakær ejede inden reformationen det meste af Hads-Ning (udvidet del)-
Herred. Og nu begyndte “jorden at brænde” under bisperne.
Biskop Niels Clausen, Århus, 1491-1520, var næstsidste katolske biskop der.
Han havde været og var måske stadig lensmand over herredet og følte vel, at
han kunne styrke den katolske tro ved at tilbygge Odder Kirke tårn, våbenhus
og stjernehvælvinger som i Århus Domkirke, samt kirkegårds-port, alt med
kamtakker. Byggeriet begyndte først i 1500-tallet og blev siden model for
andre af egnens kirker.
Tårnet – det mest markante på kirkebygningen – fik som andre bygningsdele
kamtakker og mod øst 11 spidsbuede højblændinger; mod vest tre spidsbuer
+ to cirkelblændinger som på kirkegårdsportalen/porten; der er også
indmuret skjoldmærker: Bygherrens mærker som cirkelblændingerne.
Indgang til tårnrummene er udefra på nordsiden ad en muret trappe med
vindue. Heroppe er to lave mellemetager og et lille vindue mod syd. Og ovenpå
et klokkestokværk. Der er fire glamhuller ud til de fire verdenshjørner. To
klokker er ude af brug; mens 25 klokker i klokkespil fra 1968 lyder dagligt.
Våbenhuset fik ligesom tårnet forneden indmuret grav/mindesten. De var
fra den romanske periode (900-ca. 1200), hvor symboler talte på gravsten,
inden skriften kom til. De kan være fra en trækirkes tid. Ved hvælvsbyggeriet
forsvandt de omfattende kalkmalerier, der fyldte skibets sidevægge; men oppe
i hvælvet mod koret, lod Niels Clausen male de to våbenmærker: stjernecirkel
og skjold med halvmåne: Adelsslægten Skade. De to skjoldmalerier er forlængst,
ligesom en enkelt dekoration hen ad hvælvene, overkalket. Endnu
1776 kunne de ses.
Ja, Niels Clausen overlevede vel ikke reformationen. Det gjorde så hans
efterfølger, Ove Bille, der var kendt for sin hæderlighed og grædende måtte
fratræde bispestolen ved kongevalget i Rye 1534. Han havde jo aflagt løfte til
paven. Som den ikke retsforfulgte danske biskop levede han sine første
pensionsår på Dragsholm Slot. Nogle år efter overdrog Chr. III ham Skovkloster,
hvor han døde 1555.
Odder Kirke var fra begyndelsen i 1100-tallet som de fleste kirker dengang
uden tårn og våbenhus. Indvendig var der træloft, og korbuen var knap så
bred som i dag. Som i andre kirker var der også kor og apsis (dengang uden
dør).
Kirketaget var formodentlig i de første mange år et stråtag. Det krævede
iøvrigt lettere bærebjælker. I begyndelsen af 1600-tallet blev det teglsten samt
bly og zink på kor og apsis. I 1984: blytag på apsis, kor og sydfløj.
Hvornår det største rum i en kirke begyndte at kaldes skibet er usikkert; men
vi er jo alle “på livets hav”, ligesom sømændene, der i tidligere tid ofrede/
blotede på stedet, hvor en kirke senere blev bygget. I kirkens skib “sejler” jo
alle mod østens sol, og i den katolske tid havde de søfarende værnehelgener
som Skt. Nicolaj og Skt. Clemens.
Oprindelig sås de i kalkmalerier. Siden blev sindet beroliget af et modelskib
hængt op mellem lysekronerne for at påminde, ikke blot de søfarende
om, at vi alle er i “livets båd”. Et kirkeskib var der også førhen i Odder Kirke.
Med reformationen var helgentroen og dermed hel neddykning af dåbsbarnet
– 10 –