– med historiske bånd til andre kirker i Hads Herred - Odder Kirke

Prædikestol og nuværende altertavle blev på et tidspunkt overmalet med en
gråbrun farve, ligesom kirkens kvadre udvendig blev hvidkalket: Var det for
dyrt at vedligeholde, eller var det tidens trosholdning, som begyndende med
døbefonten ville fjerne billedpåvirkningen hos kirkegængerne?
I 1883 fjernede man den ydre overkalkning, og 1919 tog en konservator
fat og restaurerede den overmalede altertavle tilbage til dens oprindelige udseende.
Det samme skete med prædikestolen i 1927. Her var man usikker,
indtil en skrabning i den hårde gråbrune maling afslørede overmalede farver.
En konservator genskabte de skjulte billeder: På storfelterne var der fem med
Kristus i midten: Salvator Mundi = Verdens Frelser, og på hver side to apostle:
S. Simon og S. Johannes – og S. Peder og S. Andreas. (Det sidste billede måtte
nymales).
Opgangen viser de fire evangelister; fra neden: Johannes, Lukas, Markus
og Matthæus.
Tidens trosholdning var nok den egentlige årsag til overmalingen. Den
var med Voltaire (1694 1778) i åben kamp mod kirken: ratio = fornuft; men
mødte også modspil som f.eks. af Ludvig Holberg(1684-1754): “Aldrig den
sande fornuft får kraft til at fatte hvad Gud er!” Grundtvig (1783-1872) gik
bagom rationalisternes dogmer og myter (fastlåste læresætninger ukritisk antaget
og sagnagtige følelsesbårne fortællinger). Han vidste, at den der gør
sjæleglad “er født til verden i Davids Stad. “ Også B. S. Ingemann (1789-1862)
var med sine ukomplicerede salmer og romaner med til at sætte gang i den
folkelige vækkelse. På den tid vækkedes nationalbevidstheden med Napoleonskrigene,
og landsbykirkerne blev for alvor en del af det danske. Nok blev vi
stærkt påvirket udefra.
Men så greb Nicolai Edinger Balle ind. Han levede 1744-1816 og var
professor ved Københavns Universitet. 1783 blev han Sjællands Biskop. Han
tog kampen op mod rationalisterne. Selv var han “Superrationalist” dvs. han
fastholdt den overnaturlige åbenbaring i den Hellige Skrift, som han mente
at kunne forsvare med fornuftgrunde. Han udgav “Lærebog i den evangelisk
christelige Religion” til brug i alle skoler. Bogen blev autoriseret 1794. Så
måtte rationalisterne rette sig ind! Ved siden af nedsatte han en komission,
der i 1798 udkom med “Evang – christelig Psalmebog”.
De “stærke jyder” var meget imod den ny salmebog. Den var uevangelisk
og ukristelig bearbejdet. (Se lidt om bogen under Niels Blicher!). Men Balle
holdt fast ved den bibelske kristendom.
Vi kom så ind i en kirkelig/tros-afbalanceret tid med fundamentalister og
grundtvigianere.
Tilbage til kirkerummet: Om de oprindelige lysekroner som nævnt blev
bortrøvet vides jo ikke; men måske fjernede man dem i begejstring for fem
nyromantiske kroner med el-pærer i 1912.
På altret stod (op i 1970-80-erne) en syvarmet lysestage. Den blev stjålet
sammen med de to stager på løvefødder samt en kårde over kirkedøren. De to
store lysestager med løveføderne var så karakteristiske for en kirke, at de kort
efter anonymt blev stillet foran kirkedøren. De er fra 1656, skænket af skovridder
Erik Melkersen og hustru, som lod de gamle romanske stagers løver fra
ca. 1200 sætte under de nye stager. På altret står under nadveren en alterkalk
fra 1725 og en oblat-æske fra 1750-75. Altersølvet og messeklæder opbevaredes
i et skab i koret.
Så træder vi nogle skridt tilbage og ser en gedigen, smukt formet alterskranke
– 28 –