– med historiske bånd til andre kirker i Hads Herred - Odder Kirke
– med historiske bånd til andre kirker i Hads Herred - Odder Kirke
– med historiske bånd til andre kirker i Hads Herred - Odder Kirke
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Den gamle bondeby <strong>med</strong> ca. 24 gårde og huse ud gennem Ankjærområdet!<br />
<strong>Odder</strong> Å løb i et formodentlig tidligt reguleret, buet løb udenom<br />
kirkegårdsmuren og videre på – set fra kirken – venstre side af det, der siden<br />
hed Østergade. Hvor Mejerivej/Kildegade i dag støder <strong>til</strong>, drejede åen i et<br />
sving ud mod Norsminde Fjord. Huse og gårde på første del af Østergade lå<br />
så <strong>med</strong> bagsiden ud mod åen/vejen. De havde så en fællesvej ned mod den<br />
senere Mejerivej.<br />
I 1881 blev åen så reguleret hen langs kirkegårdsmuren og fortsatte i sit nye<br />
løb, hvor den lige omtalte fællesvej bag de stråtækte gårde og huse ind<strong>til</strong> nu<br />
havde været. Nu fik de så vej ud langs Østergade på det gamle åløbs opfyldning.<br />
Det gamle billede er – set fra Rørthvej – hvor Østergade <strong>med</strong> gårde og huse fra højre stødte <strong>til</strong>. Den var den gang ikke en<br />
gade, men en vej <strong>med</strong> åløb på nordsiden langs vejen ud <strong>til</strong> den senere Kildegade. Gårdene havde derfor en adgangsvej<br />
nedenfor, hvor det senere regulerede åløb kom <strong>til</strong> at strømme.<br />
Her hvor 4-5 veje efterhånden løb sammen blev der en plads kaldet <strong>Kirke</strong>torvet: Til venstre gik vejen mod Randlev (og<br />
der<strong>med</strong> Rodstenseje). Ved kirkegårdsmurens sving ude <strong>til</strong> venstre stod “Stodderstenen (Hattis Sten). Her forbi blev (var?)<br />
Tornøegade anlagt.<br />
På billedet ses et skur/maskinhus(?), der ser ud <strong>til</strong> at spærre den gamle vej forbi kirken. Måske var man ved at ændre<br />
åløbet. Årsag <strong>til</strong> spærringen kan også være begyndelsen <strong>til</strong> maskinfabrikken Aalykkes opbygning hen over åløbet.<br />
Ved kirken ses varmebygningens skorsten rage op. Her forbi kirken slog vejen et S-sving: Oprindelig over et bredt vadested<br />
og senere flyttede broer (kørebro, siden gangbro og igen kørebro) afhængig af åudgravningerne. Vejen fik <strong>til</strong> sidst navnet<br />
<strong>Kirke</strong>sti. Oprindelig var den jo hovedvejen fra Norsminde (Århus) og videre mod vest .<br />
I dag ender den i Mejerivej, som har et smalt forløb over jernbanen og igen over den nye vej <strong>til</strong>/fra Århus mod Nørregade.<br />
Det brusende brede åløb (dengang) – ser det ud <strong>til</strong> – er reguleret tre gange:<br />
1) I 1600-årene for at give plads <strong>til</strong> og beskyttelse af kirkelade og hospice.<br />
<strong>Kirke</strong>ejer/godsejer/oberst Fr. Chr. Rantzau (1700-1741) fornyede siden bygningerne.<br />
2) I 1796 var bygningerne tæt på kirkemuren forsvundet og blevet <strong>til</strong> en del<br />
af præstegården, så åen reguleredes nærmere muren; men man var betænkelig<br />
ved at komme for tæt på.<br />
3) I 1881 var betænkeligheden borte som antydet ovenfor, og åen blev lagt<br />
endnu tætter på muren.<br />
Vejen, der nu hedder <strong>Kirke</strong>sti, var som nævnt forbindelsesvejen/hoved-<br />
vejen <strong>til</strong>/fra Århus. Den løb mellem kirke og præstegård i et S-sving over åens<br />
– 33 –