– med historiske bånd til andre kirker i Hads Herred - Odder Kirke
– med historiske bånd til andre kirker i Hads Herred - Odder Kirke
– med historiske bånd til andre kirker i Hads Herred - Odder Kirke
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Da korgavlen i 1868 blev nymuret <strong>med</strong> røde mursten, blev apsis repareret og<br />
forsynet <strong>med</strong> udgangsdør for præsten.<br />
Gulvet er flere gange udskiftet/forstærket. Der nævnes intet om begravelser<br />
under kirkegulvet; så ville store mindesten, f.eks. opsat i våbenhus som i<br />
<strong>andre</strong> <strong>kirker</strong>, minde om det. Begravelser under kirkegulve blev iøvrigt forbudt<br />
1805.<br />
Våbenhuset fik 1857 to store vinduer og hævet loft, så skibets nordportal<br />
blev synlig. Det ser ud <strong>til</strong>, at den fjernede sydportal var <strong>til</strong> svarende.<br />
1862 byggedes et stort vindue i korets sydside (hvor cement brugtes i stedet<br />
for <strong>til</strong>hugne sten). Samtidig blev et mindre vindue overfor <strong>til</strong>muret. I skibets<br />
sydmur anbragtes 1885-88 to spidsbuede vinduer <strong>med</strong> <strong>til</strong>huggede sten. De var<br />
afløsere for de oprindelige små vinduer. To overliggere (Monolitter) derfra<br />
eller fra nordsidens vinduer er vel de to sten, der stikker op af jorden øst for<br />
våbenhusets væg.<br />
I 1930-erne talte man om at udvide kirken <strong>med</strong> en sidefløj ved siden af<br />
Tvenstrupfløjen: <strong>Kirke</strong>gængernes antal var nok øget efter 1. verdenskrig!?<br />
Som nævnt blev et vindue i tårnets sydside forlænget nedad og vestvinduet forstørret<br />
1885-88. Tvenstrupfløjen har som føromtalt også gennemgået forskønnende<br />
reparationer inkl. vinduer. Ved kirkedøren stod oprindelig (omtalt<br />
1862) en fattigblok <strong>med</strong> bøsse. Den afløstes 1965 af to kobberbøsser på hver<br />
side af kirkedøren.<br />
I det følgende berettes lidt mere om kirkens nære omgivelser:<br />
Tæt ved tværskibets gavl er der blevet plads <strong>til</strong> urnebegravelser markeret<br />
<strong>med</strong> flade sten, og foran op mod kapelmuren står et krucifiks af kunstneren<br />
Erik Heide – formentlig fra begyndelsen i 1969. <strong>Kirke</strong>gården i den tidligere<br />
“store, folkerige landsby” er udvidet flere gange. Første gang 1821-22 – ser det<br />
ud <strong>til</strong> – i en afdeling op mod den kommende jernbane, så der var en lille åben<br />
mark imellem de to kirkegårdsdele. 1872 blev jordstykket mellem dem så inddraget.<br />
En rest af den gamle vendermur var der op mod den store kirkegårdsportal.<br />
Den blev fjernet 1902. Man kan se aftryk af de store sten på portalens<br />
vestside. To år efter kom et pikstensbælte rundt om kirken sammen <strong>med</strong> en<br />
stenbelægning fra port <strong>til</strong> kirkedør.<br />
Den hvide bygning markeret <strong>med</strong> gamle sten ved østre opgang <strong>til</strong> kirkegården<br />
var oprindelig nødtørftshus. Efter 1968 blev der toilet og materialerum.<br />
Her ved opgangen blev Batthisstenen anbragt 1942 efter at have været Stoddersten<br />
i mange år. Den lå <strong>til</strong> hen i 1700-tallet over grav i kirkegårdens nordvestre<br />
hjørne.<br />
Gravpladsen på den flere gange udvidede kirkegård slog alligevel ikke <strong>til</strong>.<br />
1889 blev Assistenskirkegården ved den nye Århusvej, nu Rådhusgade indviet.<br />
Langt fra kirken syntes man. Derfor opførtes 1894-95 en bygning <strong>med</strong> ligkapel<br />
og andagtsrum <strong>med</strong> siddepladser samt trædeorgel på pulpitur. Bygningen<br />
blev nedrevet 1980 pga. gode veje og der<strong>med</strong> kistetransport fra kirken.<br />
Tilbage <strong>til</strong> det gamle område ved kirken.<br />
Mod øst lå <strong>Kirke</strong>torvet, hvor Østergade løb ind i det, der nu hedder <strong>Kirke</strong>sti,<br />
samt Rørthvej <strong>med</strong> den gamle vej <strong>til</strong>/fra Århus over Norsminde. Som den<br />
tredje gamle vej løb Randlevvej ind <strong>til</strong> torvet her. Omkring 1850 løb den nye<br />
vej/gade: Tornøegade herfra langs den sydlige kirkemur op mod det kommende<br />
bycentrum.<br />
Hvor det, der i dag hedder Østergade, begynder, begyndte <strong>Odder</strong>s oprindelse:<br />
– 32 –