26.11.2012 Views

– med historiske bånd til andre kirker i Hads Herred - Odder Kirke

– med historiske bånd til andre kirker i Hads Herred - Odder Kirke

– med historiske bånd til andre kirker i Hads Herred - Odder Kirke

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Da korgavlen i 1868 blev nymuret <strong>med</strong> røde mursten, blev apsis repareret og<br />

forsynet <strong>med</strong> udgangsdør for præsten.<br />

Gulvet er flere gange udskiftet/forstærket. Der nævnes intet om begravelser<br />

under kirkegulvet; så ville store mindesten, f.eks. opsat i våbenhus som i<br />

<strong>andre</strong> <strong>kirker</strong>, minde om det. Begravelser under kirkegulve blev iøvrigt forbudt<br />

1805.<br />

Våbenhuset fik 1857 to store vinduer og hævet loft, så skibets nordportal<br />

blev synlig. Det ser ud <strong>til</strong>, at den fjernede sydportal var <strong>til</strong> svarende.<br />

1862 byggedes et stort vindue i korets sydside (hvor cement brugtes i stedet<br />

for <strong>til</strong>hugne sten). Samtidig blev et mindre vindue overfor <strong>til</strong>muret. I skibets<br />

sydmur anbragtes 1885-88 to spidsbuede vinduer <strong>med</strong> <strong>til</strong>huggede sten. De var<br />

afløsere for de oprindelige små vinduer. To overliggere (Monolitter) derfra<br />

eller fra nordsidens vinduer er vel de to sten, der stikker op af jorden øst for<br />

våbenhusets væg.<br />

I 1930-erne talte man om at udvide kirken <strong>med</strong> en sidefløj ved siden af<br />

Tvenstrupfløjen: <strong>Kirke</strong>gængernes antal var nok øget efter 1. verdenskrig!?<br />

Som nævnt blev et vindue i tårnets sydside forlænget nedad og vestvinduet forstørret<br />

1885-88. Tvenstrupfløjen har som føromtalt også gennemgået forskønnende<br />

reparationer inkl. vinduer. Ved kirkedøren stod oprindelig (omtalt<br />

1862) en fattigblok <strong>med</strong> bøsse. Den afløstes 1965 af to kobberbøsser på hver<br />

side af kirkedøren.<br />

I det følgende berettes lidt mere om kirkens nære omgivelser:<br />

Tæt ved tværskibets gavl er der blevet plads <strong>til</strong> urnebegravelser markeret<br />

<strong>med</strong> flade sten, og foran op mod kapelmuren står et krucifiks af kunstneren<br />

Erik Heide – formentlig fra begyndelsen i 1969. <strong>Kirke</strong>gården i den tidligere<br />

“store, folkerige landsby” er udvidet flere gange. Første gang 1821-22 – ser det<br />

ud <strong>til</strong> – i en afdeling op mod den kommende jernbane, så der var en lille åben<br />

mark imellem de to kirkegårdsdele. 1872 blev jordstykket mellem dem så inddraget.<br />

En rest af den gamle vendermur var der op mod den store kirkegårdsportal.<br />

Den blev fjernet 1902. Man kan se aftryk af de store sten på portalens<br />

vestside. To år efter kom et pikstensbælte rundt om kirken sammen <strong>med</strong> en<br />

stenbelægning fra port <strong>til</strong> kirkedør.<br />

Den hvide bygning markeret <strong>med</strong> gamle sten ved østre opgang <strong>til</strong> kirkegården<br />

var oprindelig nødtørftshus. Efter 1968 blev der toilet og materialerum.<br />

Her ved opgangen blev Batthisstenen anbragt 1942 efter at have været Stoddersten<br />

i mange år. Den lå <strong>til</strong> hen i 1700-tallet over grav i kirkegårdens nordvestre<br />

hjørne.<br />

Gravpladsen på den flere gange udvidede kirkegård slog alligevel ikke <strong>til</strong>.<br />

1889 blev Assistenskirkegården ved den nye Århusvej, nu Rådhusgade indviet.<br />

Langt fra kirken syntes man. Derfor opførtes 1894-95 en bygning <strong>med</strong> ligkapel<br />

og andagtsrum <strong>med</strong> siddepladser samt trædeorgel på pulpitur. Bygningen<br />

blev nedrevet 1980 pga. gode veje og der<strong>med</strong> kistetransport fra kirken.<br />

Tilbage <strong>til</strong> det gamle område ved kirken.<br />

Mod øst lå <strong>Kirke</strong>torvet, hvor Østergade løb ind i det, der nu hedder <strong>Kirke</strong>sti,<br />

samt Rørthvej <strong>med</strong> den gamle vej <strong>til</strong>/fra Århus over Norsminde. Som den<br />

tredje gamle vej løb Randlevvej ind <strong>til</strong> torvet her. Omkring 1850 løb den nye<br />

vej/gade: Tornøegade herfra langs den sydlige kirkemur op mod det kommende<br />

bycentrum.<br />

Hvor det, der i dag hedder Østergade, begynder, begyndte <strong>Odder</strong>s oprindelse:<br />

– 32 –

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!