– med historiske bånd til andre kirker i Hads Herred - Odder Kirke

for mindre kontraverser. Ja, man kunne den gang forestille sig, at en trold
kastede stenen mod kirken, men ramte forbi.
Måske var man inspireret af trolden Fen fra Fensholt, der slyngede en
kæmpesten for at ramme en kirke (Ørting med/uden tårn?). Stenen dumpede
ned i fensten; der kan man se den i dag.
Og i dag står Hattis Sten ved den østlige indgangstrappe til Kirkegården.
Efter Hattis tid – med formodentlig en trækirke – tog andre stormænd
kirkebyggeriet på sig, når de – tænkte de vel – med Guds hjælp og beskyttelse
efter stensamlingsårene tog fat på den nuværende kirkes opbygning.
Udseende og størrelse var jo en del af deres storhed.
Ja. Stormændene forskansede sig her på egnen i 5-7 dobbeltborge, vel inspireret
af vikingetogterne. En er omtalt: Bjørnkær tæt ved Hou. Her tæt på
Odder Kirke lå formodentlig en borg, der hvor den Hvide Grav ved Randlevvej
nu vidner om kalkgravning i beg. af 1900-tallet. Dobbeltborgen/Motten er fra
en tid, hvor “alle (stormænd) ville konger være” (citat fra digt).
Dobbeltborge/motter var en afdæmpet borgform: To øer med hejsebro
imellem. Den ene til husdyr og lade + husfolk og hovbønder og den anden
med højere forsvarsvold end den førstnævnte ø. På denne ø var der forsvarsdel
og tårn. Man kom over hejsebro ind på den første ø og ligeledes ind på næste.
Det var dog kun i ufredstider at bønderne opholdt sig på borgene.
Illustrationen her er model for den ene
af to typer af Dobbeltmotter/Dobbeltborge:
Tårnsbanke og Gårdsbanke,
som der var flere af i Hads-Herred.
Illustrationen her ser ud til at være
model for Bjørnkær ved Hou (også
omtalt side 5). I Gylling lå borgen
Sams (tilknytning til Samsø?).
Hvor Aakær ligger lå “Knolden i
Kæret” og tæt ved i en sø på en 40 meter
høj bakke lå Kjærsgaard (angrebet
af Niels Ebbesen omkr. 1340).
Ud for Aakær i luftlinje ca. 1 km lå
en anden større borgfæstning, der
siden blev Spedalskhedshospital under
Aakær. Resterne blev bortsprængt
1926 og mindemur af sten derfra =
kirkemur blev rejst 1949.
Hvor Gosmer præstegård nu ligger,
lå Gosmerholm og ca 1 km derfra lå
Højby.
Hvor Rodstenseje ligger er der en sø, og ligeså hvor den Hvide Grav ved Randlevvej ligger (hvid p.gr. af kalkgravning).
Begge steder, tyder det på, lå dobbeltborge. Den sidstnævnte, ser det ud til, var ejet af Lyder Kale, der som omtalt, i 1363
måtte afstå Odder Kirke til Valdemar Atterdag.
Måske kan man regne med, at egnens mange kirker har deres oprindelse gennem stormændene. Og underligt her til sidst
blev den glemte dobbeltborg i Fensten – nu Fensten Hougaards nærhed – også glemt blandt de ovennævnte borge. Den hed
dengang Lindegaard. Det spøgte om natten – hed det – (skattegravere?). Voldene blev derfor fjernet.
Fensten landsby uddøde (undtaget 2) i pestårene omkr 1340-50, og ejerskabet til borgen blev siden et spørgsmål!
Odder Kirke ejedes formodentlig af den på egnen kendte Kalf-slægt. Da “Den
sorte Død”s pestår udryddede store befolkningsmængder i 1340-erne, gav det
de overlevende udvidelsestanker: De flyttede i hemmelighed markskel. Ejerne
var jo døde!
Hvad havde Odder Kirkes ejer, Lyder Kale, gjort? For han måtte “man-
dagen før Mikkelsdag” 1363 overdrage kirken til kong Valdemar Atterdag.
Hvad det så medførte for kirken, måtte tiden vise.
Tilbage til kirkegårdsmuren. Den nyere del ud mod Tornøegade viser også,
– 8 –