– med historiske bånd til andre kirker i Hads Herred - Odder Kirke

Forord:
Da Odderegnen og dermed Hads-Herred (Til omkring 1850 hed det Hads-Ning
Herred) er stærkt formet af landskab og dermed beboelsem, er kirkernes
placering rettet ind derefter; dog ikke alle steder: Hvad kom først? For Hads-
Herred var to-delt: Fastland mod vest med høje bakker og Ø-land mod øst,
delt: først af et sund, siden af to fjorde med en odde imellem. Så ved vi, hvorfor
byen hedder Odder.
Ifølge Pontoppidans “Danske Atlas” fra 1768 bestod Hads-Herred af 15 sogne,
16 kirker, 51 bondebyer, 483 gårde, 63 huse, 6 herregårde og 10 præstegårde.
NB: Går vi længere tilbage, var her 18 kirker, hvoraf siden 5 er forsvundet. Det
kan undre, at Pontoppidans oplysninger omtaler 16 kirker. I Hads-Herred er
der jo 13 gamle + 1 nyere kirke. Antallet af de omtalte bebyggelser tyder også
på, at herredets oprindelige Ning-del er taget med.
De første par hundrede år efter kirkernes placering var urolige år hvor
stormændene/ kirkeejerne forskansede sig og “beskyttede” hovbønder og jord.
Kirkernes præster var også afhængige af kirkeejerne; men forkyndelse og
dermed civilisering af bondestanden var de ledende naturligvis interesseret i.
Nogle præster var adelssnobber; men ser vi på de få, som i det følgende er
omtalt, var de nok ikke ene blandt præster i omsorg og socialt virke.
Da Hads-Herred gennem natur og historie er knyttet tæt sammen, bliver
kirkerne og deres placering en væsentlig del heraf. I første del omtales lidt
af herredets historie, hvorefter Odder Kirke, dens betydning og omgivelser
bliver det centrale.
Odder, april 2010
Knud E. Dahl Eriksen.