â€“ med historiske bÃ¥nd til andre kirker i Hads Herred - Odder Kirke

Recommendations

Info

Det forgyldte metal er ifølge oplysninger af støbt bronze. Det henter sin vished i at: 1) Polakker eller andre røver-hjælpetropper måtte bruge økse- eller sværdhug mod de to centralfigurers hoveder. Altret var måske kendt for sine relikvier gemt i de to øverste dele. a) Himmelbuens figurs hoved: Figuren er Kristus mellem engle. Og b) Retablets midterfigur: Kristus tronende som Verdens Hersker, velsignende og med en bog. Ædelstenene rundt på altret var nok det mest givende at røve! NB: Se illustration af de afhuggede hoveddele, som vel blev fundet på gulvet efter røveriet. 2) Fordi det var bronze og derfor hårdt metal. 3) Kobberpladerne på Frontalet kunne lettere rives ud. Måske var der relikviegemmer bag de to forsvundne plader i hver side i midten eller bag deres runde sidefigurer, hvor den til højre også er væk. NB: Kobberplader er bløde afh. af tykkelsen i sammenligning med bronze-plader. Efter at krigsårene var ebbet ud i denne landsdel og derefter ramte det østlige Danmark inklusive Skånelandene, kunne genopbygning og skovplantning begynde her i Hads-Ning Herred. Kirkens gyldne, beskadigede alter måtte genbruges, til man fik råd til et nyt. I den frarøvede del midt under himmelbuen måtte noget anbringes. Det blev det gyldne kors oppe over korbuen i skibets korgavl. Det var fra samme tid som det gyldne alter: 1150-75 og kom siden til Nationalmuseet sammen med det øvrige alter. En smuk kopi af korset ses i dag i korbuen over døbefonten. For at få plads til det nedtagne kors under Himmelbuen, måtte den løftes op på et par forhøjninger (se ill.). Og tillid til fremtiden måtte kirkeejeren jo have haft, da et nyt alter blev bestilt få år efter sidste krig i denne landsdel. Det var den kendte “bildtsnider Peder Jensøn af Kolding”, der påtog sig og “med sine egne folk” at lave en ny udskåren “altertavle med billedværk”. Der blev købt “egetømmer og fjæl”. I 1640 var træværket udskåret, og 14 år efter udstafferet (malet). Igen spørger man sig: Vejen til Horsens over Skanderborg var uden brolægning (altså muddervej) og gik over flere vadesteder, især lige efter Horsens. Kunne de stafferede dele transporteres uden skrammer hertil. Eller blev stafferingen foretaget i Odder kirkes tårndel fra 1640 til 1654? Før det nye alter blev placeret, blev det gamle, gyldne solgt til Tvenstrup Kirke. Her stod det så til kirken der omkring 1820-21 (nogle steder står der 1804) blev nedrevet. Pastor Niels Blicher Randlev/Bjerager, havde sans for lokalhistorie. Han aftalte med godsejeren på Rodstenseje, major Fr. D. von Voss, at forære Det Gyldne Alter sammen med et fornemt røgelseskar fra 1200-tallet til Oldsagskommissionen, nu Nationalmuseet. Det var iøvrigt pres fra godsejeren gennem årene, der fik Tvenstrup og de omgivende landsbyers bønder til at opgive kirken. Godsejeren havde allerede i 1674 fået kongelig tilladelse til at nedrive den formodentlig tårnløse kirke. Men bønderne ville beholde kirken og fik så lov til det mod selv at vedligeholde kirkebygningen. Og dele præst med Odder fik de fortsat lov til. Ja, de dårlige veje mellem Tvenstrupbønderne og Odder var vel også en årsag til at beholde den forfaldne kirke. En grund til at “spare Tvenstrup Kirke væk” (mit udtryk) var gods- og kirkeejer Jens Rodsten og hans frues ønske om gravkapel og slægtsminde. Det medførte den sidste større ændring af kirkebygningen ude og inde, da der i 1694 blev tilbygget tværskib med gravkapel under den yderste del. – 17 –
På kapelgavlen står: J R S (Jens Rod Sten) – det yderste bogstav er forsvundet – og S A G (Sophie Amalie Gersdorff). Oprindeligt var det meningen, at kisterne skulle stå på gulvet som i Gosmer Kirkes tårn og siden sidekapel. Måske blev spørgsmålet om at rumme Tvenstrup Kirkes menighed årsag til, at gravkrypten blev bygget i tværskibsgavlen. Over den anbragtes så det Rodstenske epitafium. Gulvet foran er belagt eller malet med sorte og hvide fliser. Gulvet nedenfor gravkrypten svarer til kirkegulvet. Her er åbningen til krypten en muret fladrundbuet port. En trælem i gulvet skjuler trappenedgangen. Kunstneren bag gravmonumentet er den fra andre gravminder/kapeller kendte billedhugger, Thomas Quellinus, der havde dygtige medarbejdere. For at tværskibets kirkegængere kunne se prædikanten, flyttedes prædikestolen ned tæt på døren (den kom fra højre side foroven i kirken). Oppe i korbuen havde herskabet sit pulpitur, og under det kunne “Tvenstrupperne” forhåbentlig også se og høre præsten. NB: Måske var opgangen til pulpituret i den smalle sidebueåbning Gravmindet er 4,3 meter i højden og 3,9 meter i bredden forneden. Fundamentet er muret af gotlandske sandsten. I midten ses buster af det afdøde ægtepar omgivet af maritime symboler. Jens Rodsten var jo en kendt kongeudnævnt admiral i flåden. Derfor ses også krigstrofæer og anevåbner. Øverst ses ægteparrets forbogstaver og årstallet 1707 (hun døde 1706 og han 1707). Nederst er anbragt en mørkerød kalkstenstavle med omfattende tekst skrevet med fordybede, forgyldte versaller. Teksten omtaler Rodsten og frue af ædel byrd og blod, hans strid for konge og fædreland “i Herrens sande frygt med troskab med forstand”. Hans omfattende rejser i ungdommen “lagde til sit pund, og daglig wisdom lærde”. Det drejede sig om Asien, Ægypten, Holland, – 18 –
Page 1 and 2: Odder Sognekirke - med historiske b
Page 3 and 4: Forord: Da Odderegnen og dermed Had
Page 5 and 6: Odder kirkesogn var forlængst udvi
Page 7 and 8: De senere nedbrudte kirker er: Oldr
Page 9 and 10: for mindre kontraverser. Ja, man ku
Page 11 and 12: lå, hvor siden Aakær med sine tie
Page 13 and 14: mod syd. Men moralen havde stadig s
Page 15 and 16: ca. 100 år før Retablet og Himmel
Page 17: Retablet med hævet Himmelbue, så
Page 21 and 22: ød, gul, gylden osv.). Det skete o
Page 23 and 24: Den efterfølgende prstebolig - ikk
Page 25 and 26: Anton Kierkebye blev efter få år
Page 27 and 28: Sandagers Mølle (nu museum) og Sta
Page 29 and 30: Prædikestol og nuværende altertav
Page 31 and 32: Vi er nu oppe i de nationale vække
Page 33 and 34: Da korgavlen i 1868 blev nymuret me
Page 35 and 36: vadested og videre ad “Svotgaaed
Page 37 and 38: skænke grunden på Horsensvej, hvo
Page 39: Nu var der blevet plads, hvor det t

â€“ med historiske bÃ¥nd til andre kirker i Hads Herred - Odder Kirke

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?