– med historiske bånd til andre kirker i Hads Herred - Odder Kirke
– med historiske bånd til andre kirker i Hads Herred - Odder Kirke
– med historiske bånd til andre kirker i Hads Herred - Odder Kirke
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
De senere nedbrudte <strong>kirker</strong> er: Oldrup/Sødrup 1579, Ull 1662 og Tvenstrup<br />
ca. 1820. Minder <strong>Kirke</strong> var provstekirke “inden bækken” <strong>til</strong> 1430. Fra den<br />
udgik “man” en gang om året, Sct. Hansdag, <strong>med</strong> et processionskors <strong>til</strong> Århus,<br />
for vejen fra herredet mod nord gik jo over Mindet. Præster, der bar korset,<br />
fulgtes af en voksende skare af munke og <strong>andre</strong> “syndere”. Fra 1203 <strong>til</strong>lod bisp<br />
Vogensen indsamling, fra de knælende langs langs vejen, <strong>til</strong> kannikerne (de<br />
præsteuddannende) ved Domkapitlet.<br />
Fra 1430 var alene Hundslund <strong>Kirke</strong> “uden bækken” provstekirke for herredet.<br />
Også den kirkes indflydelse blev reduceret efter provstemordet i 1283;<br />
(det vender vi <strong>til</strong>bage <strong>til</strong>). Hvorefter Århus “tog over”. Netop det, at man<br />
kunne sejle tæt ind på <strong>kirker</strong>ne i <strong>Odder</strong>, Randlev, Malling og Mårslet, fristede<br />
sørøverskibe fra Østersøens sydkyst: Venderne. De sejlede i deres “vikingeskibe”<br />
herop og angreb hvor der var rov: især i og ved <strong>kirker</strong>ne. Først da Valdemar<br />
den Store og bisp Absalon angreb og erobrede Arkona på Rügen 1169,<br />
begyndte freden fra syd; men tiden opfordrede nok <strong>til</strong> at beholde forsvarsmurene<br />
rundt om <strong>kirker</strong>ne. Det ses især ved <strong>Odder</strong> og Malling <strong>kirker</strong>, der<br />
begge har markante murrester <strong>til</strong>bage – og sidstnævnte kirke voldgravsrester.<br />
For freden fra Østersøens sydkyst sidenhen <strong>til</strong> op i 1600-tallet kan vi bla.<br />
takke den danske dronning, Margrethe Sambiria (kaldet “Sprænghest”) – egentlig<br />
Margrethe I. Hun var enke <strong>til</strong> den i Ribe ved altergang forgivne konge,<br />
Kristoffer I. Hun styrede siden for sin mindreårige søn, Erik (Glipping). Han<br />
blev jo som konge myrdet af stormænd 1286. Men tre år før, Allehelgensdag<br />
1. november 1283, blev provst Ugot i Hundslund myrdet af stormænd – nok<br />
uden for kirken. Formodentlig efter forudgående strid om tiendebetalingen<br />
<strong>til</strong> Domkapitlet i Århus. (Man drømte vel om en større domkirke i stedet for<br />
Frue <strong>Kirke</strong> der!). Her i Hundslund – ser det ud <strong>til</strong> – kom inspirationen <strong>til</strong><br />
kongemordet i Finderup.<br />
I Finderup lade var som bekendt Marsk Stig <strong>med</strong> og formodentlig også<br />
også i Hundslund tre år før; for han var knyttet <strong>til</strong> egnen her gennem familiebånd:<br />
<strong>til</strong> bl.a. dobbeltborgen Bjørnkær tæt ved det senere Hou. Hans nærvær<br />
i Hundslund bestyrkes også ved, at den myrdede konges søn, kong Erik<br />
Menved, lod det første Bjørnkær nedbryde/styrte sammen kort efter overtagelse<br />
af kronen.<br />
Her er en <strong>til</strong>føjelse i sammenhæng <strong>med</strong> den føromtalte enkedronning Margrethe<br />
(I): Hun kom fra fyrstefamilie i Østpommern, styrede Estland for sin<br />
søn Erik Glipping, da han blev konge. Når hun fik <strong>til</strong>navnet Sprænghest,<br />
hænger det nok sammen <strong>med</strong>, at hun red meget frem og <strong>til</strong>bage i det gamle<br />
Venderområde mellem Estland og Danmark. Hun oprettede klostre undervejs,<br />
bl.a. i sin fødeegn. Hun faldt måske af hesten og døde. Det skete 1282 i Bad<br />
Doberan lidt vest for Rostock. Hun blev begravet i den store klosterkirkes kor.<br />
En figur af hende ligger ovenpå hendes sarkofag i korbuen. Den blev model<br />
for en lignende i Roskilde Domkirke over Margrethe den Første – egentlig<br />
Margrethe den Andens sarkofag.<br />
Ja. Efter Margrethe Sambiria – over 100 år efter Arkonafreden – var <strong>Odder</strong><br />
<strong>Kirke</strong>s Vendermur nok overflødig. Den og dens funktion ser vi nærmere på.<br />
Den svære ringmurs rest ud mod Tornøegade har, som Malling <strong>Kirke</strong>s ringmur,<br />
formodentlig haft voldgrav foran. Muren omkrandsede et mindre område end den<br />
nuværende kirkegård og kaldes Vendermuren efter angriberne i 11-1300-tallet.<br />
– 6 –