26.11.2012 Views

– med historiske bånd til andre kirker i Hads Herred - Odder Kirke

– med historiske bånd til andre kirker i Hads Herred - Odder Kirke

– med historiske bånd til andre kirker i Hads Herred - Odder Kirke

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

De senere nedbrudte <strong>kirker</strong> er: Oldrup/Sødrup 1579, Ull 1662 og Tvenstrup<br />

ca. 1820. Minder <strong>Kirke</strong> var provstekirke “inden bækken” <strong>til</strong> 1430. Fra den<br />

udgik “man” en gang om året, Sct. Hansdag, <strong>med</strong> et processionskors <strong>til</strong> Århus,<br />

for vejen fra herredet mod nord gik jo over Mindet. Præster, der bar korset,<br />

fulgtes af en voksende skare af munke og <strong>andre</strong> “syndere”. Fra 1203 <strong>til</strong>lod bisp<br />

Vogensen indsamling, fra de knælende langs langs vejen, <strong>til</strong> kannikerne (de<br />

præsteuddannende) ved Domkapitlet.<br />

Fra 1430 var alene Hundslund <strong>Kirke</strong> “uden bækken” provstekirke for herredet.<br />

Også den kirkes indflydelse blev reduceret efter provstemordet i 1283;<br />

(det vender vi <strong>til</strong>bage <strong>til</strong>). Hvorefter Århus “tog over”. Netop det, at man<br />

kunne sejle tæt ind på <strong>kirker</strong>ne i <strong>Odder</strong>, Randlev, Malling og Mårslet, fristede<br />

sørøverskibe fra Østersøens sydkyst: Venderne. De sejlede i deres “vikingeskibe”<br />

herop og angreb hvor der var rov: især i og ved <strong>kirker</strong>ne. Først da Valdemar<br />

den Store og bisp Absalon angreb og erobrede Arkona på Rügen 1169,<br />

begyndte freden fra syd; men tiden opfordrede nok <strong>til</strong> at beholde forsvarsmurene<br />

rundt om <strong>kirker</strong>ne. Det ses især ved <strong>Odder</strong> og Malling <strong>kirker</strong>, der<br />

begge har markante murrester <strong>til</strong>bage – og sidstnævnte kirke voldgravsrester.<br />

For freden fra Østersøens sydkyst sidenhen <strong>til</strong> op i 1600-tallet kan vi bla.<br />

takke den danske dronning, Margrethe Sambiria (kaldet “Sprænghest”) – egentlig<br />

Margrethe I. Hun var enke <strong>til</strong> den i Ribe ved altergang forgivne konge,<br />

Kristoffer I. Hun styrede siden for sin mindreårige søn, Erik (Glipping). Han<br />

blev jo som konge myrdet af stormænd 1286. Men tre år før, Allehelgensdag<br />

1. november 1283, blev provst Ugot i Hundslund myrdet af stormænd – nok<br />

uden for kirken. Formodentlig efter forudgående strid om tiendebetalingen<br />

<strong>til</strong> Domkapitlet i Århus. (Man drømte vel om en større domkirke i stedet for<br />

Frue <strong>Kirke</strong> der!). Her i Hundslund – ser det ud <strong>til</strong> – kom inspirationen <strong>til</strong><br />

kongemordet i Finderup.<br />

I Finderup lade var som bekendt Marsk Stig <strong>med</strong> og formodentlig også<br />

også i Hundslund tre år før; for han var knyttet <strong>til</strong> egnen her gennem familiebånd:<br />

<strong>til</strong> bl.a. dobbeltborgen Bjørnkær tæt ved det senere Hou. Hans nærvær<br />

i Hundslund bestyrkes også ved, at den myrdede konges søn, kong Erik<br />

Menved, lod det første Bjørnkær nedbryde/styrte sammen kort efter overtagelse<br />

af kronen.<br />

Her er en <strong>til</strong>føjelse i sammenhæng <strong>med</strong> den føromtalte enkedronning Margrethe<br />

(I): Hun kom fra fyrstefamilie i Østpommern, styrede Estland for sin<br />

søn Erik Glipping, da han blev konge. Når hun fik <strong>til</strong>navnet Sprænghest,<br />

hænger det nok sammen <strong>med</strong>, at hun red meget frem og <strong>til</strong>bage i det gamle<br />

Venderområde mellem Estland og Danmark. Hun oprettede klostre undervejs,<br />

bl.a. i sin fødeegn. Hun faldt måske af hesten og døde. Det skete 1282 i Bad<br />

Doberan lidt vest for Rostock. Hun blev begravet i den store klosterkirkes kor.<br />

En figur af hende ligger ovenpå hendes sarkofag i korbuen. Den blev model<br />

for en lignende i Roskilde Domkirke over Margrethe den Første – egentlig<br />

Margrethe den Andens sarkofag.<br />

Ja. Efter Margrethe Sambiria – over 100 år efter Arkonafreden – var <strong>Odder</strong><br />

<strong>Kirke</strong>s Vendermur nok overflødig. Den og dens funktion ser vi nærmere på.<br />

Den svære ringmurs rest ud mod Tornøegade har, som Malling <strong>Kirke</strong>s ringmur,<br />

formodentlig haft voldgrav foran. Muren omkrandsede et mindre område end den<br />

nuværende kirkegård og kaldes Vendermuren efter angriberne i 11-1300-tallet.<br />

– 6 –

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!